Kørselstjenesten Uber er snart fortid i Danmark.

18. april vil man ikke længere kunne bestille kørsel via selskabets app.

Det fortæller selskabets talsmand, Kristian Agerbo, på et pressemøde i København.

Årsagen er den kommende taxalovgivning, der gør det vanskeligt at drive tjenesten videre i sin nuværende form.

- Lukningen er ikke nødvendigvis permanent. Men vi må tage konsekvensen af den lovgivning, der er på vej, siger Kristian Agerbo.

Uber har et udviklingskontor i Aarhus, hvor 40 ingeniører er ansat. De vil fortsætte deres arbejde.

/ritzau/