Chat med vinderen af dansk melodi grandprix klokken 12.30 på bt.dk - KLIK HER

Anden gang var lykkens gang for australske Anja Nissen.

Sidste år var hun spået til en absolut førsteplads med sangen 'Never Alone', men blev snydt på målstregen af Lighthouse X, der snød bookmakerne og sang sig til sejren. Men denne gang fik bookmakerne altså ret, da danskerne var enige stemte Anja Nissen videre til Ukraine, hvor hun skal forvsare de rød/hvide farver i maj.

Den 21-årige sangerinde vandt det australske 'The Voice' i 2014, så den internationale erfaring kommer hun i hvert fald ikke til at mangle.

Aftenens danske Melodi Grand Prix-show stod ellers i det store jubilæumstegn. I år er det 60 år siden, at Gustav Winckler og Birthe Wilke vandt det første grandprix med sangen ’Skibet skal sejle i nat’. Det markerede man blandt andet med en storslået åbning, hvor de ti finalister sang Grethe og Jørgen Ingmanns Eurovision-vindersang fra 1963 ’Dansevise’ samt med indslag fra Brødrene Olsen, der efter flere års skænderi med DR, havde begravet stridsøksen for at spille deres klassiker ’Smukt som et stjerneskud’.

»Vi er glade for at være tilbage. Det er jo vores hjertebarn,« lød det fra ’Noller’ Olsen.

Sidste år løb vært Anette Heicks krøllede hår med en stor del af opmærksomheden. I år havde hun ladet krøllerne blive hjemme til fordel for en flad frisure og en flot, rød kjole hvis udskæring gav lidt lumre kommentarer på de sociale medier.

Nu gælder det Eurovision i Kiev, Ukraine til maj hvor x forhåbentlig kan bryde den triste tendens med to semifinale-nederlag i træk og sikre Danmark en plads i finalen den 13. maj.

Har du lyst til at chatte med årets vinder? Så klik ind på bt.dk i morgen søndag klokken 12:30.