Den otte-årige dreng var velformuleret men havde alligevel svært ved at sætte ord på sine følelser. Drengen - lad os kalde ham Benjamin - oplevede fra børnehøjde den bitre skilsmisse mellem sin mor og far.

På sidelinien fulgte socialrådgiver Tina Landbo Mejlkjær sagen tæt, for som en del af en forsøgsordning var hun tilknyttet som drengens bisidder før og under samtalerne med de børnesagkyndige i Statsforvaltningen.
Benjamin boede hos sin mor, men faren ville gerne have bopælsretten, fortæller Tina Landbo Mejlkjær, der efter samtykke fra bopælsforælderen tog en forsamtale med den otte-årige inden mødet med myndighederne.

»Han var god til at tale om sin situation, men undervejs siger han til mig: »Der er noget, der gør, at jeg får ondt i maven, men jeg kan ikke fortælle til nogen hvorfor.« Jeg presser ikke på, men siger, at det er vigtigt at sige det, hvis de skal høre det i Statsforvaltningen, hvor de bestemmer. Da vi efterfølgende sidder hos den børnesagkyndige, siger drengen det igen: Der er noget som giver mig ondt i maven, som jeg ikke kan fortælle,« husker Tina Landbo Mejlkjær:

»Han ringer så samme aften til mig og fortæller, at hans far dagligt opsøger ham på skolen i frikvartererne og presser på for, at han skulle bo hos ham. Det var han meget påvirket af. Det var dét, som gav ham ondt i maven.«
En uoverskuelig men vigtig oplysning at få givet videre til myndighederne, der har til opgave at finde frem til den bedst mulige løsning i en ulykkelig sag for børn som Benjamin. Det er imidlertid langt fra altid tilfældet.

Styrke barnets stemme

Statsforvaltningen behandler årligt omkring 25.000 skilsmisser. Det kan dreje sig om vejledning og konkrete uenigheder, men i 10-15 procent af sagerne er der tale om særligt konfliktfyldte skilsmisser. I disse sager skyldes konflikten oftest uenighed om retten til barnet eller samværet med barnet.

Når forældrenes konflikt er blevet en sag for myndighederne, kan barnet blive kaldt til børnesamtale i Statsforvaltningen. På den baggrund har de børnesagkyndige i Statsforvaltningen hvert år op mod 3.000 børnesamtaler, men det har ifølge undersøgelser vist sig svært for mange børn i den situation at fortælle en fremmed børnesagkyndig om sine tanker og ønsker, når man er klemt mellem mor og far. Der er eksempler hvor ikke færre end 30 myndighedspersoner har været inde over en konfliktfyldt skilsmissesag.

I bestræbelserne på at styrke børnenes stemme i disse skilsmissesager har Statsforvaltningen, Børns Vilkår og Egmont Fonden i knap to år kørt et forsøg med en bisidderordning. Bisidderen - personer som Tina Landbo Mejlkjær - skal fungere som barnets advokat uden hensyn til forældrenes meninger.

Børn der bliver aflveret i Mercedes

Resultaterne af forsøgsordningen med flere end 200 børn får nu et bredt politisk flertal på Christiansborg til at ønske at udbrede bisidderordningen og gøre den permanent. Det er Liberal Alliances socialordfører Laura Lindahl, der bærer kravet til forhandlingsbordet i forbindelse med de aktuelle finanslovsforhandlinger.

»Jeg vil sikre, at børn, der er involveret i konfliktfyldte skilsmisser, får en fast bisidder, der kan fungere som barnet advokat før, under og efter sagsbehandlingen i Statsforvaltningen,« siger hun.

Øvelsen forventes at koste mellem 1,2 og 1,5 mio. kr. om året.

Laura Lindahl mener, at tilbuddet om en bisidder per automatik skal gives i sager om forældres konfliktfyldte skilsmisse uafhængigt af forældrenes mening. I dag skal bopælsforælderen give tilladelse. Hun peger desuden på det paradoksale i, at børn, der er udsat for vold i hjemmet, overgreb eller stofmisbrug, har ret til en bisidder efter serviceloven, mens det samme ikke er tilfælde efter forældreansvarsloven for børn i svære skilsmissesager.

»I de her sager kan der være tale om børn, som bliver afleveret i den store Mercedes af en tjekket mor eller far, så det kan være sværere at opdage barnets problem. Men der er intet, der tyder på, at ressourcestærke forældre undgår de konfliktfyldte skilsmisser. På den måde står børn i konfliktfyldte skilsmisser mere udsatte end andre børn, selv om det kan have store konsekvenser for dem, når mor og far slås,« siger Laura Lindahl.

Hidtil har barnet kunnet medbringe et familiemedlem, men Dansk Folkepartis socialordfører, Karin Nødgaard, bifalder en ordning med en uafhængig person.

»Når vi får konfliktsagerne, er det ofte godt, at en neutral, professionel person på afstand af alle følelserne kan vejlede barnet,« siger hun.

Socialdemokratiets socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil mener, det er »en god idé« at udbrede bisidderordningen, ligesom Venstres socialordfører Carl Holst »har fulgt forsøgsordningen med interesse«.

»Ingen børn bør møde det system, jeg mødte«

Josefine Christiansen oplevede for over ti år siden at være fanget i en konfliktfyldt skilsmisse mellem hendes mor og far. Hun oplevede som ni-årig ikke at blive lytte til eller få hjælp fra de fagpersoner, hun mødte. Først efter omtrent tre år kom hun til at bo hos sin far, som hun ønskede. I dag er hun kommet videre i livet, men lægger ikke skjul på, at forældrenes skilsmisse og den manglende forståelse forfulgte hende i adskillige år.

»Ingen børn bør møde det system, jeg mødte,« siger hun i dag.

En evalueringsrapport peger bl.a. på, at bisidderordningen »gør barnets stemme mere tydelig«, og at børnene »føler sig mindre ensomme«.

Hos Statsforvaltningen har man gode erfaringer med uafhængige bisiddere, fortæller kontorchef i Statsforvaltning Sjælland, Lene Mikkelsen.

»Vores børnesagkyndige er dygtige, men det ændrer ikke ved, at det kan være svært at skulle hen hos os. Det at vide, at man har en person med, der kun skal hjælpe dig, skaber tryghed. Vi har det sådan, at det man kan gøre for børnene, er godt at gøre.«

Berlingske har valgt at sløre identiteten på »Benjamin« af hensyn til både drengen og hans familie.