S har kritiseret DF for manglende åbenhed i den verserende sag om muligt misbrug af EU-midler, men vil ikke selv fremlægge bilag fra EU-regnskaber.
På trods af kritik af DF er socialdemokratiske Jeppe Kofod og resten af hans gruppe ikke selv klar til at vise offentligheden, hvad de konkret har brugt EU-midler på.
I en rundspørge foretaget af BT er kun fem ud af 13 danske EU-parlamentarikere villige til at fremlægge regnskaber med bilag.
Kun Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU, Margrete Auken (SF), Morten Løkkegaard (V), Morten Helveg Petersen og Jens Rohde fra De Radikale meddeler, at de er villige til at vise deres bilag.
»Det var dog utroligt. Det er uforskammet og dybt problematisk. Der er ikke nogen gyldig grund til, at vi som politikere ikke skal vise borgerne, hvordan vi bruger skatteborgernes penge,« siger Rina Ronja Kari.
Lige nu ruller sagen om, at Dansk Folkeparti angiveligt har misbrugt EU-penge. Sagen har rejst spørgsmål om, hvorvidt kontrollen af de mange millioner kroner, som EU-skatteborgere hvert år betaler til de europæiske partier, grupper og fonde, er tilstrækkelig.
Sagen har fået flere EU-parlamentarikere – blandt andet Jeppe Kofod – til at opfordre Dansk Folkeparti til større åbenhed.
»De er forpligtet til at lægge frem, hvad pengene er gået til, og hvilke aktiviteter der har været. Hvordan programmet så ud, hvem der har deltaget og så videre. Det er en forpligtigelse, som vores fonde, vi er en del af, leverer. Det er noget, DF og Meld også skal levere,« sagde Jeppe Kofod i går til TV2 News.
Alligevel vil de socialdemokratiske EU-parlamentarikere Christel Schaldemose, Jeppe Kofod og Ole Christensen ikke selv offentliggøre deres bilag til pressen. De har fået støtte fra den socialdemokratiske gruppe S&D og blev i 2015 udtaget til stikprøvekontrol, som blev godkendt. Derudover har de ikke flere kommentarer.
Heller ikke Bendt Bendtsen fra De Konservative, der oplyser, de har fået midler fra EPP-gruppen i Europa-Parlamentet, ønsker at udlevere bilag fra regnskaber.
V og R er åbne
Morten Løkkegaard fra Venstre oplyser, at han ikke har modtaget penge fra sin europæiske gruppe Alde. Men hvis han en dag modtager penge fra gruppen, erklærer han sig klar til at lægge bilag frem.
Radikale Venstres gruppe oplyser, at man er villig til at vise, hvad midlerne er brugt på, men henviser til, at bilagene ligger hos Alde-partiet.
»Jeg har ikke noget problem med at vise, hvad både parti- og gruppemidler er blevet brugt på,« skriver Morten Helveg Petersen.
Dansk Folkepartis tre mand store gruppe med Anders Vistisen lægger ikke noget frem, så længe de selv er ved at danne sig et overblik over den verserende sag. Løsgængeren Rikke Karlsson, der for et år siden forlod DF, fordi hun ikke måtte se partiets bilag fra de meget omtalte fonde Meld og Feld, er ikke vendt tilbage på BTs henvendelse.
Et tyndt argument
Foruden midler fra grupper, partier og fonde modtager EU-parlamentarikere også 32.000 kr. i såkaldte blyantspenge hver eneste måned. Det svarer til 384.000 skattefrie kr. om året. Pengene skal dække udgifter til bl.a. telefon og kontorartikler, og ordningen er omdiskuteret, fordi EU-parlamentarikerne ikke skal redegøre for, hvad de bruger pengene til.
»Jeg har aldrig oplevet at blive spurgt af nogen som helst – på nær journalister – om, hvordan vi bruger pengene,« fortæller Rina Ronja Kari.
BT har gennemgået, hvor mange penge Europa-Parlamentet har udbetalt til politiske partier, grupper og fonde i EU. Partierne har alene modtaget næsten 180 mio. kr. i 2015, mens fondene har modtaget ca. 104 mio. kr. og grupperne ca. 427 mio. kr.
Pengene til partierne må bruges til alt lige fra møder, konferencer og til PR. Men der må eksempelvis ikke bruges penge på nationale partier. En af Danmarks mest erfarne personer i EU-systemet Jens-Peter Bonde har selv siddet mange år i EUs budgetkontroludvalg. Han mener, at kontrollen af EU-midlerne er utilstrækkelig.
»Vi har aldrig kunnet få det oplyst i EUs budgetkontroludvalg. Der er ingen, der har adgang til at kontrollere de oplysninger, og når ingen har adgang, går det naturligvis skævt,« siger Jens-Peter Bonde, der sad i Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og Junibevægelsen fra 1979 til 2008.
Får ikke lov at se dem
Partier og fonde er ikke forpligtet til at fremlægge andet end en kortfattet revisionsrapport. Dokumentationen består først og fremmest i, at en revisor har godkendt regnskabet, men hverken Europa-Parlamentet eller offentligheden har adgang til de bagvedliggende bilag, der viser de præcise udgifter.
»Partierne og fondene har regnskaberne, og så er der en fælles uafhængig revisor, som også har adgang til at se regnskaberne. De ligger ikke andre steder. Jeg har masser af gange bedt om at se dem, men jeg får ikke lov,« siger Jens-Peter Bonde.
BT har også forsøgt via Europa-Parlamentet at få adgang til partiernes regninger. Men Parlamentets talskvinde Marjory van den Broeke henviser til de enkelte partier.
»Regningerne bliver kontrolleret af en uafhængig revisor, og administrationen i Parlamentet kan vælge at se nærmere på dem. Men regningerne ligger i partierne eller i fondene,« skriver hun til BT.
