Det skulle vise sig at være en rigtig god ting for fodboldfanen David Nielsen, at han blev ramt i hovedet af en bold under opvarmningen til Superliga-kampen mellem Brøndby og FC København for tre uger siden.

Det har nemlig vist sig at redde hans liv.

Det blev opdaget, at han havde en tumor i hjernen, som han nu skal opereres for, efter han var blevet ramt i hovedet af et skud fra den polske angriber Kamil Wilczek.

Det fortæller David Nielsen i et opslag i Facebook-gruppen 'For alle os med Brøndby i hjertet', som er blevet gengivet i dette tweet:

BT har efterfølgende set opslaget på Facebook, og her kan man altså læse:

»Hej Allesammen. Jeg hedder David og er personen som blev ramt af bolden under opvarmningen til kampen mod FCK. Jeg vil gerne takke jeres lægestab, vagter og alt personale, og de fans der stod tæt på, for jeres hurtige indsats som viser sig at have reddet mit liv. Jeg kan slet ikke beskrive hvor taknemlig jeg er for jeres indsats. Det viste sig at jeg havde en tumor i hjernen og den var ikke blevet opdaget hvis ikke Wilczek havde ramt mig så derfor er jeg så taknemlig, for at dette skete, især når der var så professionelt personale til stede. Jeg skal nu igennem operation osv. Tak allesammen jeg er jer evig taknemlig