SPØRGSMÅL: Jeg har hørt om denne Abtronic X2, som giver vibrationer, og som skulle virke 7 gange bedre end almindelig styrketræning - så jeg vil høre om du tror, at den virker, og om det er sundt at bruge den, og ikke skadeligt? Lea

Chris MacDonald: Jeg kommenterer ikke på udvalgte produkter, men generelt set tror jeg ikke på produkter, hvor man yder en minimal indsats og opnår større resultater end med hårdt arbejde.

Jeg ved ganske enkelt, at den menneskelige krop er bygget til bevægelse – vores muskulatur, kredsløb, knogler og resten af kroppen er programmeret til at blive brugt, forstået på den måde, at vi bevæger arme, fødder, mave, ryg osv og ikke bliver bevæget i form af vibrationer udefra.

Den traditionelle tilgang, hvor du bruger tid i et fitnesscenter eller på anden måde styrker din muskulatur, kræver en indsats og giver sved på panden, men du vil med garanti opnå bedre resultater og samtidig opleve større glæde og tilfredsstillelse, fordi du har investeret tid og energi i projektet.

Stay strong stay graceful.

Har du spørgsmål til Chris? Så send det til askchris@bt.dk