Det kræver tid og tålmodighed at komme af med dårlige vaner og få gode vaner i stedet. At ændre vaner handler bl.a. om at kontrollere sine omgivelser

Jeg gør det hver eneste dag, og du gør det også: Udfører handlinger med automatpiloten tændt. Vaner præger hverdagen i meget høj grad.

De fleste mennesker står op hver dag og børster tænder uden at tænke videre over det. Det er et eksempel på en vane, som reducerer behovet for viljestyrke, hvilket er godt.

Prøv at forestille dig en hverdag, hvor alle handlinger i løbet af dagen krævede uanede mængder ressourcer og viljestyrke. I så fald ville de fleste af os ’afbryde dagen’, før den var omme. Ganske enkelt fordi selv små og simple opgaver ville virke uoverskuelige og umulige at håndtere for hjernen.

Så vaner er gode, men vaner kan også være uhensigtsmæssige og destruktive. Vaner er således både en velsignelse og en forbandelse.

Jeg har i mange sammenhænge hjulpet mennesker med at ændre vaner, og helt grundlæggende tror jeg ikke, at man kan fjerne vaner. De går aldrig væk. Men (dårlige) vaner kan undertrykkes, hvis man gør en aktiv indsats.

De uhensigtsmæssige handlinger skal erstattes af mere hensigtsmæssige handlinger, men det kræver tid, tålmodighed, viljestyrke, støtte og sidst, men ikke mindst, øvelse, øvelse, øvelse og mere øvelse.

Beslutningsarkitektur

At ændre vaner handler også om at kontrollere sine omgivelser. Min far var pilot, og i den verden anvendes et citat: ’En eminent pilot undgår problemer ved at bruge eminent dømmekraft til at undgå situationer, som ellers ville kræve eminente evner’.

Det er med andre ord det, som jeg kalder ’beslutningsarkitektur’. Det er altså uheldigt at befinde sig på en tankstation, når man er sulten, for der findes ikke mange gode og sunde valg.

Med andre ord, hvis ens beslutningsarkitektur er uhensigtsmæssig, reducerer man dramatisk sine muligheder for at ændre adfærd og vaner.