SPØRGSMÅL: Du lever af sundhed, men kan det ikke blive for meget? Kan man ikke blive for sund?

Chris MacDonald: Inden jeg svarer på om man kan blive for sund, vil jeg gerne give min definition på sundhed, for det er et vidt begreb. I mine øjne handler sundhed om at have det så godt som muligt, så mange dage som muligt. Ganske enkelt. Det handler ikke om leve evigt, men det handler om at leve så længe som muligt og have det godt samtidig. Man snyder ikke døden ved at spise fornuftigt, motionere, sove og have en positiv attitude og man er heller ikke sikker på at undgå en blodprop eller anden sygdom, men man forbedrer sine chancer for et langt og godt liv.

I langt de fleste tilfælde vælger vi selv fra og til i denne verden og det er netop op til den enkelte at finde en vej med udgangspunkt i de informationer, der er tilgængelige og med hensyn til den enkeltes mål. Nogle kan klare det selv, mens andre har brug for støtte.

Kan sundhed gå over gevind? Ja uden tvivl, men det er mere undtagelsen end reglen i dag. Håber det gav dig svar.

Stay strong!

Har du spørgsmål til Chris? Så send det til askchris@bt.dk