Spørgsmål: Hej Chris. Jeg mistede min elskede mor for et års tid siden. Jeg savner hende, men det bliver bedre dag for dag. Hun var min og min families solide støtte. Heldigvis var jeg ved hendes side til det sidste og vi fik sagt ordentligt farvel.

Jeg er dog kommet til at tænke på noget. I tiden lige efter min mors død var jeg meget opmærksom på mine nærmeste. Jeg kunne næsten mærke hvordan livets barske realiteter fik mig til at sætte mere pris på det jeg havde, men det er som om, at den taknemmelighed glider mere og mere i baggrunden, når hverdagen melder sig. Har du nogle gode råd, så jeg kan få lidt mere taknemmelighed ind i mit liv igen? Kærlig hilsen Anne-Sofie

Chris MacDonald: Først og fremmest er jeg ked af at høre, at du har mistet din mor. Jeg kender selv den følelse og hvor ondt det gør, når man mister en af sine helt nærmeste, men jeg er sikker på, at din mor var stolt og glad lige til det sidste med dig ved sin side.

Jeg mistede min far tilbage i 2010 og jeg savner ham stadig hver dag. Jeg talte med min far omkring mange ting i månederne frem mod hans død og en af dem var netop taknemmelighed. Min far var taknemmelig for sit liv, selv da han fik at vide, at han kun havde 6-8 måneder at leve i. Taknemmelig for de ekstra måneder (min far levede i 1,5 år med sin cancer) han fik sammen med min mor, min søster, mig, resten af familien og sine venner.

Den taknemmelighed har jeg forsøgt at tage med mig i min hverdag. Jeg tror, det er helt naturligt, at intensiteten af vores daglige taknemmelighed varierer, men jeg forsøger grundlæggende at holde fast i den og måske kan du hente lidt inspiration fra de to ”ritualer”, som jeg udfører hver dag.

1) Når jeg vågner om morgenen inden dagen for alvor går i gang, så ryster jeg først mine arme, derefter mine ben og hele min krop. Hvorefter jeg lukker mine øjne, tager en dyb vejrtrækning og mens jeg puster ud tænker jeg: ”Hele lortet virker. Hvor er jeg heldig. Hvor er jeg taknemmelig”.

2) Om aftenen når jeg går i seng og lyset er slukket, så bruger jeg lige et par minutter på at tænke på dagens begivenheder og særligt dem, som jeg er taknemmelig over. Det kan være alt fra et smil fra en forbipasserende på gaden, en opmuntrende kommentar ude til et foredrag eller min kærestes omsorg og kærlighed. Og når jeg har tænkt på alt det, som jeg er taknemmelig over, hvisker jeg et stille tak ud i soveværelset inden jeg lægger mig til at sove.

Jeg håber, du kan bruge ovenstående. Vi skal selvfølgelig ikke drukne os selv eller andre i taknemmelighed, men jeg tror, at langt de fleste af os kan blive lidt bedre til at øge bevidstheden omkring de ting, som vi kan og bør være taknemmelig over samt blive bedre til at udtrykke taknemmelighed overfor de mennesker, som betyder alverden for os.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Stay stromg, stay graceful!