Spørgsmål: Hej Chris, jeg nyder dine foredrag. Det giver mig altid stof til eftertanke, refleksion og handling! Det går mere og mere op for mig, hvor meget sind og krop hører sammen. Jeg arbejder rigtig meget med at lære at leve med en ryg, som er slidt. Har lige fået en ny nedtur med ryggen og må simpelthen lære at tackle det bedre. Jeg bliver vred og småsur, når jeg mærker smerterne til træning. I stedet for at stoppe, giver jeg den bare mere gas for den ryg skal jo ikke diktere, hvad jeg skal. Men det går ikke og jeg ved godt det er den sikre vej til en længere nedtur med ryggen. Du snakker meget om PU (personlig udvikling), og det er jeg helt med på. Men hvordan får man fortalt sin hjerne, at det er nødvendigt at lytte til kroppen? Hvordan får jeg vendt et mønster der er så indgroet - at præstation er vejen til anerkendelse? Jeg har ikke trænet ret meget i mit 40-årige liv, men fik vendt bøtten for et par år siden. Det har været mindblowing og jeg kan ikke beskrive alt det gode, det har gjort for mig. Jeg er så bange for at give mig selv den hvile, der er nødvendig for ryggen - tænk hvis jeg taber gnisten eller tager alt det tabte på igen? Ved godt der ikke er noget enkelt svar, men hvis du har et input ville jeg være meget taknemmelig. Kærlig hilsen Astrid
Chris MacDonald: Tak for de rosende ord og du har ganske ret, der findes ikke et enkelt svar på dit spørgsmål. En stor del af vores sundhed ligger fra nakken og op, så den mentale afdeling spiller en enorm rolle for vores evne til at føre alle de gode intentioner og idéer ud i livet. Den proces er du godt i gang med og du har formået at integrere motion i din hverdag. Du har oplevet og mærket de positive effekter og så opstår en ny udfordring. Det skal åbenbart ikke være så let.
Det er altid dybt frustrerende, når hovedet vil mere end kroppen fysisk kan holde til, så du er nødt til at lære at respektere disse grænser, selvom det er meget svært. Da du startede med at træne udforskede du også dine grænser – ”Måske kan jeg mere end jeg tror?”. I din nuværende situation skal du fortsat udforske dine grænser, men den vigtigste egenskab bliver nu at respektere dine grænser i stedet for at forcere en udvidelse af dem. Håber det giver mening. Men hvordan arbejder du med det i praksis? For jeg ved godt, at det er lettere sagt end gjort.
- Fokuser på det du har kontrol over. Med andre ord fokuser på det, du kan, i stedet for det, som du ikke kan. Der er så mange ting her i livet, som vi ikke har direkte kontrol over. Så brug 5 min på at være sur, frustreret og irriteret. Tag så derefter dit træningstøj og gå en tur eller hvilken form for træning du kan gennemføre og sæt pris på, at du rent faktisk kan noget.
- Jeg ved ikke hvordan din ryg er slidt, men i mange tilfælde kan du i mindre grad styrke din ryg og dine mavemuskler om end ikke forbedre situationen, men i bedste fald bevare en vis funktionalitet på den lange bane. Så husk, at respektere dine grænser, men også udforske dem med det formål at stabilisere eller styrke din ryg.
- Der ligger meget identitet og anerkendelse i vores handlinger og dermed præstationer, men anerkendelsen af ens præstation ligger også i, at du kender dine begrænsninger. Der er med andre ord ikke meget prestige i at træne, hvis det resulterer i en forværring af din situation og en uge på sofaen efterfølgende, fordi du ikke lyttede til kroppen.
Jeg håber det gav dig lidt inspiration til at komme videre. Det er en udfordrende tid, men jeg håber du finder balancen i dit liv. Stay strong!
