Hvilken fødevare ville du tage med for at overleve et år på en øde ø?

Hej Chris,

hvis du nu kun måtte tage én fødevare med på en øde ø i et år og ikke kunne være sikker på, at der var andre, hvad ville du så vælge?

Hilsner fra Muneer

Chris MacDonald: Tak for dit spørgsmål. Det er jo et meget hypotetisk spørgsmål, men jeg hopper gerne med på legen og forsøger at svare på bedste vis. Har du set filmen ‘The Martian’? Her overlever den strandede astronaut, som spilles af Matt Damon, blandt andet, fordi han kan dyrke kartofler.

Og enten kartofler eller æg ville nok være det, som jeg ville tage med mig. Jeg vil skynde mig at understrege, at det under ingen omstændigheder er sundt eller ønskværdigt kun at leve af én ting, hvis vi ser bort fra brystmælk til børn. Men nogle fødevarer er bedre end andre i sådan en situation, og æg og kartofler er tæt på at være komplette fødevarer på hver deres måde med en god sammensætning af livsvigtige vitaminer og proteiner.

Ægget vinder klart på protein og sunde fedtsyrer. Til gengæld mangler det kulhydrat, fibre og C-vitamin. Det sidste er især et problem, fordi jeg ville risikere at udvikle skørbug uden. Det er en sygdom, som netop skyldes mangel på C-vitamin. Man begynder at bløde fra hud og gummer, og tænderne kan falde ud. Til sidst kan man bløde ihjel, hvis sygdommen strækker sig over mere end et halvt år. Nogle historikere mener, at mere end to millioner søfolk og passagerer gennem tiden er døde af skørbug, fordi de på de lange rejser ikke fik C-vitamin nok.

Og her kommer kartoflen så ind i billedet. Kartoflen mangler fedt, og proteinindholdet i en kartoffel er lavt. Til gengæld er det protein af superhøj kvalitet. Kartoflen vinder på sit høje indhold af vigtige vitaminer, herunder C-vitamin. I 1800-tallets fattige Irland ernærede landbefolkningen sig primært af kartofler. Da høsten slog fejl i 1845, døde en million irere, og mindst en million andre udvandrede til USA de kommende år. Det fortæller noget om, hvor vigtig kartoflen var.

Hvis du nu undrer dig over, hvorfor inuitter, som har haft meget begrænset adgang til frugt og grønt, ikke fik skørbug, så skyldes det, at de fleste dyr i modsætning til mennesker danner det selv, og at man ved at spise f.eks. rå lever og hvalhud, mattak, også får C-vitamin. Inuitterne har også fået mere kulhydrat, end forskerne tidligere troede, fordi de gennem det rå kød får livsvigtig glukose, og fordi de har opbevaret kødet på en måde, så de langsomme forrådnelsesprocesser har omdannet en del af proteinerne til kulhydrat. Så når nogle fortalere for diæter som Atkins og stenalderkost peger på inuitter og siger, at de ikke har spist kulhydrat, er det forkert. Men de har helt sikkert fået mindre, end vi gør i Vesten i dag.

Hvis jeg strandede på øen og kun havde æg med - og her ser vi bort fra, at æg kun kan holde sig nogle få dage og går i stedet ud fra, at jeg på magisk vis ville få friske æg et helt år – ville jeg håbe, at jeg kunne finde grønt og frugt og nødder og rødder, som kunne supplere med C-vitamin, fiber og kulhydrat. Havde jeg kun kartofler, ville jeg omvendt håbe, at der var nogle fuglereder, jeg kunne plyndre, eller fisk og vildt jeg kunne fange, så jeg fik lettere adgang til protein og vigtige fedtstoffer.

Men som sagt er det ikke optimalt at overleve på kun én slags fødevare. Groft, grønt og varieret bør være basis for din mad.

Stay strong, stay graceful!

Som abonnent på BT PLUS kan du stille dine egne spørgsmål til Chris - opret abonnement og se hvordan. Du kan også læse masser af guider til et sundere og mere afbalanceret liv med Chris MacDonald.

Hej Chris,

hvis du nu kun måtte tage én fødevare med på en øde ø i et år og ikke kunne være sikker på, at der var andre, hvad ville du så vælge?

Hilsner fra Muneer

Chris MacDonald: Tak for dit spørgsmål. Det er jo et meget hypotetisk spørgsmål, men jeg hopper gerne med på legen og forsøger at svare på bedste vis. Har du set filmen ‘The Martian’? Her overlever den strandede astronaut, som spilles af Matt Damon, blandt andet, fordi han kan dyrke kartofler.

Og enten kartofler eller æg ville nok være det, som jeg ville tage med mig. Jeg vil skynde mig at understrege, at det under ingen omstændigheder er sundt eller ønskværdigt kun at leve af én ting, hvis vi ser bort fra brystmælk til børn. Men nogle fødevarer er bedre end andre i sådan en situation, og æg og kartofler er tæt på at være komplette fødevarer på hver deres måde med en god sammensætning af livsvigtige vitaminer og proteiner.

Ægget vinder klart på protein og sunde fedtsyrer. Til gengæld mangler det kulhydrat, fibre og C-vitamin. Det sidste er især et problem, fordi jeg ville risikere at udvikle skørbug uden. Det er en sygdom, som netop skyldes mangel på C-vitamin. Man begynder at bløde fra hud og gummer, og tænderne kan falde ud. Til sidst kan man bløde ihjel, hvis sygdommen strækker sig over mere end et halvt år. Nogle historikere mener, at mere end to millioner søfolk og passagerer gennem tiden er døde af skørbug, fordi de på de lange rejser ikke fik C-vitamin nok.

Og her kommer kartoflen så ind i billedet. Kartoflen mangler fedt, og proteinindholdet i en kartoffel er lavt. Til gengæld er det protein af superhøj kvalitet. Kartoflen vinder på sit høje indhold af vigtige vitaminer, herunder C-vitamin. I 1800-tallets fattige Irland ernærede landbefolkningen sig primært af kartofler. Da høsten slog fejl i 1845, døde en million irere, og mindst en million andre udvandrede til USA de kommende år. Det fortæller noget om, hvor vigtig kartoflen var.

Hvis du nu undrer dig over, hvorfor inuitter, som har haft meget begrænset adgang til frugt og grønt, ikke fik skørbug, så skyldes det, at de fleste dyr i modsætning til mennesker danner det selv, og at man ved at spise f.eks. rå lever og hvalhud, mattak, også får C-vitamin. Inuitterne har også fået mere kulhydrat, end forskerne tidligere troede, fordi de gennem det rå kød får livsvigtig glukose, og fordi de har opbevaret kødet på en måde, så de langsomme forrådnelsesprocesser har omdannet en del af proteinerne til kulhydrat. Så når nogle fortalere for diæter som Atkins og stenalderkost peger på inuitter og siger, at de ikke har spist kulhydrat, er det forkert. Men de har helt sikkert fået mindre, end vi gør i Vesten i dag.

Hvis jeg strandede på øen og kun havde æg med - og her ser vi bort fra, at æg kun kan holde sig nogle få dage og går i stedet ud fra, at jeg på magisk vis ville få friske æg et helt år – ville jeg håbe, at jeg kunne finde grønt og frugt og nødder og rødder, som kunne supplere med C-vitamin, fiber og kulhydrat. Havde jeg kun kartofler, ville jeg omvendt håbe, at der var nogle fuglereder, jeg kunne plyndre, eller fisk og vildt jeg kunne fange, så jeg fik lettere adgang til protein og vigtige fedtstoffer.

Men som sagt er det ikke optimalt at overleve på kun én slags fødevare. Groft, grønt og varieret bør være basis for din mad.

Stay strong, stay graceful!

Som abonnent på BT PLUS kan du stille dine egne spørgsmål til Chris - send dit spørgsmål til askchris@bt.dk