Hej Chris,
Jeg læser en del om fermentering, og at det er sundt. Hvad er det præcis, og hvorfor er det sundt? Hvor meget fermenteret mad, skal man spise?
Hej fra Daniel
Chris MacDonald: Fermentering betyder gæring, og det er en naturlig proces, som f.eks. er det, som skaber surdej, yoghurt, pickles og en ret som sauerkraut, som er gæret kål. Fermentering er en af de ældste madlavningsprocesser, vi kender. Den har været brugt til at forlænge holdbarheden af madvarerne og til at skabe en lidt skarp smag, som mange godt kan lide.
Når det er blevet et hot emne i madlavning, skyldes det, at gæringsprocesserne danner den type bakterier, som vi kalder probiotika - det betyder bogstaveligt ‘for liv’ - og som menes at være gavnlige for vores tarmflora og øge vores velbefindende. Vi kan også se, at i lande, hvor fermentering spiller en hovedrolle, bl.a. Korea og Japan, er der færre lidelser fra mave og tarm.
Jeg er nu altid lidt tilbageholdende med modefænomener, fordi de fjerner fokus på hovedbudskabet: Spis groft, grønt, naturligt og varieret. Lovprisningen af bestemte teknikker har det også med at gøre sund mad mere kompliceret, end det i virkeligheden er.
Forskningen på området er heller ikke entydig i forhold til, hvor meget fermentering i virkeligheden bidrager med - blandt andet er det usikkert, hvor mange af de gavnlige bakterier, som rent faktisk overlever turen ned i tarmsystemet og gør en reel forskel. Og måske skyldes effekten i Korea og Japan i mindst lige så høj grad, at det er befolkninger, som spiser langt flere fibre, end vi gør i Vesten, hvor vores mad er blevet sukret og højt forarbejdet. De spiser også mere fisk og grønt.
Forskningen i kroppens mikroorganismer beskæftiger sig i øjeblikket især med det, som kaldes præbiotika, og som fremmer kroppens evne til selv at producere de gavnlige bakterier. Præbiotika findes blandt andet i bananer, løg, hvidløg, porrer, asparges og cikorie.
Men fermentering kan være en sjov måde at eksperimentere med madlavningen på, og teknikken bevarer mange gode næringsstoffer. Mange elsker også smagen, og samtidig kan fermentering af grøntsager bidrage med mere fiber i din mad. Så du kan eventuelt gøre det en gang imellem, hvis du gerne vil eksperimentere lidt, men variation er et af nøgleordene til en sund og balanceret kost.
Jeg håber, det gav dig svar.
Stay strong, stay graceful!
Som abonnent på BT PLUS kan du stille dine egne spørgsmål til Chris - opret abonnement og se hvordan. Du kan også læse masser af guider til et sundere og mere afbalanceret liv med Chris MacDonald.
Hej Chris,
Jeg læser en del om fermentering, og at det er sundt. Hvad er det præcis, og hvorfor er det sundt? Hvor meget fermenteret mad, skal man spise?
Hej fra Daniel
Chris MacDonald: Fermentering betyder gæring, og det er en naturlig proces, som f.eks. er det, som skaber surdej, yoghurt, pickles og en ret som sauerkraut, som er gæret kål. Fermentering er en af de ældste madlavningsprocesser, vi kender. Den har været brugt til at forlænge holdbarheden af madvarerne og til at skabe en lidt skarp smag, som mange godt kan lide.
Når det er blevet et hot emne i madlavning, skyldes det, at gæringsprocesserne danner den type bakterier, som vi kalder probiotika - det betyder bogstaveligt ‘for liv’ - og som menes at være gavnlige for vores tarmflora og øge vores velbefindende. Vi kan også se, at i lande, hvor fermentering spiller en hovedrolle, bl.a. Korea og Japan, er der færre lidelser fra mave og tarm.
Jeg er nu altid lidt tilbageholdende med modefænomener, fordi de fjerner fokus på hovedbudskabet: Spis groft, grønt, naturligt og varieret. Lovprisningen af bestemte teknikker har det også med at gøre sund mad mere kompliceret, end det i virkeligheden er.
Forskningen på området er heller ikke entydig i forhold til, hvor meget fermentering i virkeligheden bidrager med - blandt andet er det usikkert, hvor mange af de gavnlige bakterier, som rent faktisk overlever turen ned i tarmsystemet og gør en reel forskel. Og måske skyldes effekten i Korea og Japan i mindst lige så høj grad, at det er befolkninger, som spiser langt flere fibre, end vi gør i Vesten, hvor vores mad er blevet sukret og højt forarbejdet. De spiser også mere fisk og grønt.
Forskningen i kroppens mikroorganismer beskæftiger sig i øjeblikket især med det, som kaldes præbiotika, og som fremmer kroppens evne til selv at producere de gavnlige bakterier. Præbiotika findes blandt andet i bananer, løg, hvidløg, porrer, asparges og cikorie.
Men fermentering kan være en sjov måde at eksperimentere med madlavningen på, og teknikken bevarer mange gode næringsstoffer. Mange elsker også smagen, og samtidig kan fermentering af grøntsager bidrage med mere fiber i din mad. Så du kan eventuelt gøre det en gang imellem, hvis du gerne vil eksperimentere lidt, men variation er et af nøgleordene til en sund og balanceret kost.
Jeg håber, det gav dig svar.
Stay strong, stay graceful!
Som abonnent på BT PLUS kan du stille dine egne spørgsmål til Chris - send dit spørgsmål til askchris@bt.dk
