Spørgsmål: Jeg er meget interesseret i at få uddybet begrebet ruminering – at tygge drøv.

Kh Rikke

Chris MacDonald: Hvis man observerer en ko, vil man hurtigt opdage et helt skævt forhold mellem, hvor lidt græs koen spiser, og hvor meget tid den faktisk bruger på at tygge. Årsagen til dette er, at koen ikke bare tygger på græs, men oftest tygger på det flere gange – med andre ord tygger på opkast. Køer har én mave med fire afdelinger, hvoraf den største kaldes vommen. Det område er fyldt med bakterier og mikrober, og når koen spiser, ryger græsset derned og bliver langsomt nedbrudt. Efter noget tid gylper koen græsset op igen i en klump. Og giver sig til at tygge videre på det. Sådan fortsætter det.

Koen tygger græsset, sluger det, gylper det op igen og tygger videre på den halvfordøjede suppe af græs og insekter. Men hvad har det med os mennesker at gøre?

Koens fordøjelsesproces er en god metafor for den måde, mennesker har en tendens til at håndtere tanker. Vi tygger mentalt drøv. Det sker for eksempel, når vi har begået en fejl. Så sidder vi bagefter og ærgrer os: ”F*** det var dumt”. Det er en normal reaktion. Det er den første tygge-proces af tankerne. Så sluger vi tankerne og lagrer dem i hukommelsen og så burde den proces være slut. Det er den bare ikke altid for tankerne ligger i hukommelsescenteret og flyder rundt i en suppe af andre gamle tanker og halvfordøjede fejl, og pludselig kommer vi i tanker om de fejl og gylper hele massen op og begynder at tygge på dem. ”Det er tredje gang, du dummer dig,” tænker vi, og nu tygger vi også på fortidens fiaskoer.

På engelsk hedder det ’ruminating’ og det ord bruges faktisk både om køer, der tygger drøv, og mennesker, der tygger på negative tanker. Og sjovt nok bruger køer op til 40 procent af dagen på at tygge drøv, og det passer godt med, hvor meget af tiden vores tanker driver væk fra nuet.

To psykologer fra Harvard, Matthew Killingsworth og Daniel Gilbert, har fundet, at vi 46,9 procent af tiden tænker på noget andet, end det vi er i gang med. I den tid driver tankerne væk, og det er her, de kan ryge ned i drøvtyggeriet. Tankerne kan hurtigt løbe løbsk og det er naturligt, at de samme negative tanker løber i ring, når man har dummet sig. Hele tankeprocessen er læring, hvor man indser hvad man gjorde forkert og hvordan kan man ændre det. Med andre ord lærer man af fortiden. Men udfordringen opstår, fordi hjernen ikke har en automatisk start/stop knap til disse tanker, hvor man går fra at slå sig selv oven i hovedet til at tænke fremad og konstruktivt.

Problemet opstår altså, når refleksion bliver til ruminering. Først og fremmest handler det om at være bevidst om sine tanker og afgrænse rumineringen. Derudover kan det være en god idé at aflede tankerne og her er det min erfaring, at motion og samtale med andre mennesker virker bedst, men undgå mennesker som kun støtter drøvtyggeriet. Reflekterer du eller tygger du drøv? Jeg håber, det gav dig indsigt.

Stay strong!