Spørgsmål: Hej Chris, tak for en god brevkasse. Jeg har i løbet af de tre foregående år tabt omkring 30 kg, som jeg er pisse stolt af (undskyld sproget) og holdt vægttabet i et års tid, men det er som om, at mine omgivelser ikke helt har vænnet sig til den nye version af mig. Jeg er selv i gang med den proces, men den ”modstand” jeg oplever fra mine omgivelser har jeg svært ved at håndtere. Du har været coach for mange mennesker, som har tabt sig. Har du nogle gode råd til hvordan jeg skal håndtere problemet? Med ønske om en god december, jul og nytår samt et håb om, at du vil svare. Venlig hilsen Pernille
Chris MacDonald: Hej Pernille, tak for dit spørgsmål. Først og fremmest kæmpe tillykke med dit vægttab og ikke mindst fastholdelsen af vægttabet. Det er en flot bedrift og har uden tvivl krævet en del ændrede vaner undervejs.
Vi agerer og reagerer naturligvis forskelligt på forskellige processer i vores liv, men det er min generelle opfattelse og erfaring, at mange oplever de samme udfordringer som dig i varierende grad. Jeg har set det med ægtefæller, især hvis han eller hun selv er overvægtig, anden familie og venner til den person, som har tabt sig. Og på en eller anden vis er det jo meget naturligt. De fleste mennesker, som taber sig, har været overvægtige det meste af deres liv eller i hvert fald i mange år. Sådan har omgivelserne set dem og sådan har man anskuet sig selv, så det kræver, at alle respekterer den forandring et stort vægttab medfører. Den proces sker ikke nødvendigvis af sig selv eller over natten.
Jeg tror, at mange som taber sig bliver mødt af en holdning ala: ”Kan du ikke slappe lidt af med alt det sundhedshalløj. Livet skal også leves”. Og selvfølgelig skal livet leves, men du gør det bare ikke længere fra sofaen med en pose chips i hånden flere dage om ugen.
På den ene side bliver du mødt af den holdning, fordi de ganske enkelt synes, at den sunde livsstil fylder for meget i dit liv (det kan reelt være tilfældet for nogle), men på den anden side kan det også have afsæt i, at du giver dem en følelse af dårlig samvittighed. Men her er en vigtig pointe. Du kan ikke give andre personer dårlig samvittighed, hvis den ikke allerede er tilstede.
Jeg tror ikke, der er ”one way to solve this”, men jeg tror det vigtigste er at få åbnet en dialog om problemstillingen med de relevante parter. Italesæt den modstand du oplever og lyt så til modparten. Men sørg også for en vis grad af selvindsigt inden du åbner dialogen. Er du blevet ”hellig”? Ville du kunne tåle at være i samme stue som dig selv, hvis du var et andet sted i dit liv? Jeg tror desuden, at det kan hjælpe at inddrage dine omgivelser i de ”nye” aktiviteter/tiltag i det omfang de har lyst. På den måde får de en bedre forståelse og indsigt i din hverdag og de valg, som er relateret til din livsstil.
Måske vil tiden vise, at nogle af dine relationer ikke er stærke nok til at bære den ”transformation”, som du har været igennem og det er selvfølgelig ærgerligt, mens andre relationer sagtens kan bære udviklingen. Jeg håber, det gav dig svar og at du finder din vej sammen med din familie, venner og kollegaer. Jeg ønsker dig styrke til at mærke efter, hvad der føles rigtigt for dig med respekt for dine omgivelser.
Stay strong, stay graceful!
