Hej Chris,

jeg læste et sted, at det er sundere at være optimist end pessimist, men hvorfor egentlig det? Jeg kan godt forstå, at man som optimist nok er i bedre humør, men har det direkte noget med sundheden at gøre?

Venlig hilsen Karen

Chris MacDonald: I virkeligheden er det spørgsmål nok sat meget forenklet op og svaret er også relativt komplekst. Det er sandt, at mennesker, som af natur er optimistiske, ser ud til at have mindre risiko for især hjerte-kar-sygdomme. Flere studier har fundet den sammenhæng. Studier tyder også på, at optimister hurtigere kommer sig efter sygdom.

Det store spørgsmål er så, hvorfor hænger det sådan sammen? Nogle forskere mener, at det skyldes optimisternes evne til at håndtere stress og stressede situationer. Hvis man ser modgang og ulykkelige begivenheder, som noget midlertidigt – noget som nok skal gå over igen - stresser man mindre over det. Og stress er hårdt for hjertet og vores generelle trivsel.

Det betyder selvsagt ikke, at vi kan tænke alle udfordringer væk med et positivt mindset og det betyder heller ikke, at man bliver syg eller ikke trives fordi man ikke tænker positivt. Men forskningen tyder på, at mindsettet spiller en rolle - dog kun til en vis grænse.

Der er også den mulige forklaring, at raske mennesker er mere optimistiske. Men de største undersøgelser har taget højde for den mulighed ved at følge mennesker helt fra barndommen og altså længe før, de eventuelt fik et dårligt helbred. Så er der den mulighed, at vores hjertesundhed på en eller anden måde genetisk hænger sammen med vores tilbøjelighed til at være pessimistiske eller optimistiske.

Så det ser ud som om, at optimistiske mennesker kan have en mindre risiko for visse sygdomme. Vi kan ikke sige præcist hvorfor. Og vi kan slet ikke sige noget om, hvorvidt vi ville blive raskere af at være mere optimistiske. Men der er helt sikkert en styrke i at kunne håndtere modgang med et positivt mindset.

Når det er sagt, så mener jeg også, at pessimismen har sin berettigelse. Jeg er selv nok mest pessimistisk af natur. Jeg er en grubler. Men det betyder også, at jeg er rigtig godt forberedt, for jeg tager højde for ALT, hvad der kan gå galt. Det er både godt og skidt. Min far var pilot, og jeg ville som flypassager hellere flyve med en pilot, der ikke var jubeloptimist og satsede på, at alt nok skulle gå, men faktisk sikrede sig og sine passagerer ved at gennemgå rutinerne nøje hver gang.

Både optimisme og pessimisme har altså deres plads. Vi skal bare lære at kontrollere begge dele, så det bliver til vores fordel, og vi kan trives bedst muligt. Jeg håber, det gav dig svar.

Stay strong, stay graceful!

Som abonnent på BT PLUS kan du stille dine egne spørgsmål til Chris - opret abonnement og se hvordan. Du kan også læse masser af guider til et sundere og mere afbalanceret liv med Chris MacDonald.

Som abonnent på BT PLUS kan du stille dine egne spørgsmål til Chris - send dit spørgsmål til askchris@bt.dk