Kære Chris

Jeg bor i det berømte ”udkantsdanmark”, hvor vi hellere drikker kaffe end grøn te. Spøg til side, men min søster, som bor i København, siger konstant hvor usundt alt det kaffe er. Blandt andet påstår hun, at jeg kan få knogleskørhed af det. Jeg synes ikke selv, jeg drikker specielt meget, men det bliver vel til en fire-fem kopper på en dag. Er det overhovedet et problem?

Mange hilsner ‘Kaffesøsteren’

Chris MacDonald: Tak for dit spørgsmål. Der er lavet en række studier, som viser, at kaffe har en beskyttende effekt på en række sygdomme, blandt andet ser det ud til, at tre-fire kopper om dagen nedsætter risikoen for type 2 diabetes med 25 pct. Også risikoen for Parkinsons og hjerte-kar-sygdomme ser ud til at være mindre hos kaffedrikkere. Nogle undersøgelser tyder på, at også en række kræftsygdomme og Alzheimers samt depression og selvmord er mindre udbredt hos kaffedrikkere, men det er ikke undersøgt tilstrækkeligt til, at man kan sige, det er sikkert. Men kan man forestille sig, at nogle drikker mere kaffe, fordi de har nogle at drikke kaffe sammen med - og et godt netværk beskytter i sig selv mod f.eks. depression.

Til gengæld har din søster fat i noget omkring knogleskørhed. Mennesker med kalkmangel skal være opmærksomme på at drikke mælk eller putte mælk i kaffen, fordi koffeinet i kaffen ser ud til at kunne gøre indholdet af knoglemineraler mindre. Men det ser ikke ud til, at kaffen medfører større risiko for egentlige knoglebrud.

Du skriver ikke, om du selv drikker kaffe med mælk, men vær opmærksom på, at sødmælk indeholder mange kalorier - en enkelt deciliter rummer 64 kalorier, og får man et par cafe latté om dagen, kan man godt lande på 200 - 300 kalorier på den måde. Hvis du bruger sukker i kaffen, får du også ekstra kalorier den vej.

Men sort kaffe feder ikke, og kaffen har en mulig beskyttende effekt på flere sygdomme. Kun gravide, mennesker med angstlidelser og risiko for knogleskørhed skal holde lidt igen med kaffeslabberadsen. Jeg håber, at det gav dig svar.

Stay strong, stay graceful!

PS. Det kan dog være en god idé at stoppe med kaffen efter kl. 14.00 og begrænse det til 3-4 kopper om dagen, så koffeinen ikke påvirker din søvn i negativ retning.

Som abonnent på BT PLUS kan du stille dine egne spørgsmål til Chris - opret abonnement og se hvordan.

Som abonnent på BT PLUS kan du stille dine egne spørgsmål til Chris - skriv til ham på askchris@bt.dk