Spørgsmål: Jeg har et ganske enkelt spørgsmål til dig. Er det bedst at løbe kort og hårdt? Eller er det bedre at løbe langt og langsomt? Ser frem til dit svar. Lars

Chris MacDonald: Tak for dit spørgsmål. Svaret på dit spørgsmål er kun enkelt, når man kender formålet med løbetræningen. Løber du med det formål at blive hurtigere? For at tabe dig? For at gennemføre et maraton? For dit generelle velvære? Formålet er med andre ord afgørende for din løbetræning og dermed mit svar. For langt de fleste personer bør begge elementer indgå i løbetræningen, men fordelingen af de to elementer er naturligvis afhængig af formålet med løbetræningen. Jeg vil prøve at skitsere nogle af de positive og mindre positive dele ved begge ’træningsformer’.

Kort og hårdt:

Positivt

- Tager ikke lang tid

- Forbedrer iltoptagelsen

- Effektiv træning Mindre positivt

- Stor belastning for den utrænede eller overvægtige

- Mental udfordring at træne hårdt

Langt og langsomt:

Positivt

- Ikke så hårdt og belastningen er mindre

- Stimulerer udholdenheden

Mindre positivt

- Tager længere tid

- Kan blive kedeligt og trivielt

Der er flere årsager til jeg vil anbefale dig at træne begge ’træningsformer’. Først og fremmest fordi de fleste gerne vil have lidt af det gode fra begge verdener, samt ønsker en varieret træning både fysisk og mentalt. Jeg håber det gav dig svar. God træning. Stay strong!