Hey Chris
Jeg løber flere maraton om året, og jeg er efter al sandsynlighed mere aktiv end gennemsnittet. Jeg hører flere påstå, at det umuligt kan være sundt, og at jeg er ekstrem. Jeg har det godt med min træning. Jeg kan lide det og den fornemmelse, jeg får. Jeg er stort set aldrig syg, og jeg har også overskud til familien og vennerne (min kone løber i øvrigt også, så det har vi sammen). Men er der en grænse for, hvornår motion holder op med at være sund? Og hvor går den?
Mange hilsner fra Asger
Chris MacDonald: Tak for dit spørgsmål. Jeg bliver nogle gange meget træt af den måde, vi bruger ordet ‘ekstrem’ på. Det er ikke ekstremt at være meget fysisk aktiv – det er kun en meget lille procentdel som befinder sig i den kategori, hvor fysisk aktivitet bliver skadeligt. Det er ekstremt at lade være, i hvert fald i forhold til den måde, vi er udviklet til at trives optimalt på.
Du hører muligvis til de cirka fem procent af den danske befolkning, som kan kaldes supermotionister, og det er undersøgt, om de har større dødelighed end baggrundsbefolkningen. Svaret er et nej. Tværtimod ser det ud til, at de samlet har lavere risiko for at dø for tidligt og for en lang række sygdomme.
Imidlertid findes der ikke en klar grænse for, hvornår ‘meget motion’ er ‘for meget motion’, og hvis man motionerer meget, er det supervigtigt, at man lærer sin egen grænse at kende. For nogle vil ét maraton være for meget i forhold til deres ydeevne, mens andre som du kan løbe adskillige på et år.
Det er godt at presse kroppen, men man skal også kunne lytte til dens advarsler og tage dem alvorligt. Der er set eksempler på pludselig hjertedød blandt elitesportsudøvere, og derfor skal du reagere, hvis du får åndenød på en måde, der er anderledes, end du er vant til, svimmelhed, brystsmerter og sortnen for øjnene. Det gælder specielt, hvis symptomerne opstår under din træning og uden varsel. Hvis du ligefrem besvimer, skal du tage det yderst alvorligt.
Du skal også huske at restituere ordentligt, og har du feber eller på anden vis er syg, skal du tage den med ro. Din hvilepuls og din hjerterytmevariation kan være et godt signal om, at du er overanstrengt, selv om du ikke føler det sådan.
Men hvis du ellers får hvilet som du skal, spiser godt og varieret, lytter til din krop og tager signalerne alvorligt, og du trives med din motion, så bare bliv ved.
Stay strong, stay graceful!
Som abonnent på BT PLUS kan du stille dine egne spørgsmål til Chris - opret abonnement og se hvordan.
Hey Chris
Jeg løber flere maraton om året, og jeg er efter al sandsynlighed mere aktiv end gennemsnittet. Jeg hører flere påstå, at det umuligt kan være sundt, og at jeg er ekstrem. Jeg har det godt med min træning. Jeg kan lide det og den fornemmelse, jeg får. Jeg er stort set aldrig syg, og jeg har også overskud til familien og vennerne (min kone løber i øvrigt også, så det har vi sammen). Men er der en grænse for, hvornår motion holder op med at være sund? Og hvor går den?
Mange hilsner fra Asger
Chris MacDonald: Tak for dit spørgsmål. Jeg bliver nogle gange meget træt af den måde, vi bruger ordet ‘ekstrem’ på. Det er ikke ekstremt at være meget fysisk aktiv – det er kun en meget lille procentdel som befinder sig i den kategori, hvor fysisk aktivitet bliver skadeligt. Det er ekstremt at lade være, i hvert fald i forhold til den måde, vi er udviklet til at trives optimalt på.
Du hører muligvis til de cirka fem procent af den danske befolkning, som kan kaldes supermotionister, og det er undersøgt, om de har større dødelighed end baggrundsbefolkningen. Svaret er et nej. Tværtimod ser det ud til, at de samlet har lavere risiko for at dø for tidligt og for en lang række sygdomme.
Imidlertid findes der ikke en klar grænse for, hvornår ‘meget motion’ er ‘for meget motion’, og hvis man motionerer meget, er det supervigtigt, at man lærer sin egen grænse at kende. For nogle vil ét maraton være for meget i forhold til deres ydeevne, mens andre som du kan løbe adskillige på et år.
Det er godt at presse kroppen, men man skal også kunne lytte til dens advarsler og tage dem alvorligt. Der er set eksempler på pludselig hjertedød blandt elitesportsudøvere, og derfor skal du reagere, hvis du får åndenød på en måde, der er anderledes, end du er vant til, svimmelhed, brystsmerter og sortnen for øjnene. Det gælder specielt, hvis symptomerne opstår under din træning og uden varsel. Hvis du ligefrem besvimer, skal du tage det yderst alvorligt.
Du skal også huske at restituere ordentligt, og har du feber eller på anden vis er syg, skal du tage den med ro. Din hvilepuls og din hjerterytmevariation kan være et godt signal om, at du er overanstrengt, selv om du ikke føler det sådan.
Men hvis du ellers får hvilet som du skal, spiser godt og varieret, lytter til din krop og tager signalerne alvorligt, og du trives med din motion, så bare bliv ved.
Stay strong, stay graceful!
Som abonnent på BT PLUS kan du stille dine egne spørgsmål til Chris - skriv til ham på askchris@bt.dk
