Selv om du gør dig umage for at spare på sukkeret, kan det være næsten umuligt at undgå. Masser af varer indeholder skjult sukker i mængder, så de burde stå på slik- eller desserthylden. Sundhedsekspert Chris MacDonald efterlyser politisk mod til at bremse sukkerstrømmen i vores mad.
Det er fyraften og ulvetime, du er ude at handle, dit barn er sultent og får en tebolle til lige at tage toppen af sulten før aftensmaden. Du tænker næppe over det, men du har lige givet dit barn syv sukkerknalder (ca 14 gram sukker), mere end 300 kalorier og halvdelen af det sukker, som et barn allerhøjst bør få på en dag.
En række varer er proppet med sukker, og det gør det sværere at gennemskue, hvor meget sukker man egentlig får i løbet af en dag.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om det skjulte sukker i mange af de varer vi til dagligt køber. Chris guider dig til, hvordan du kan undgå for meget sukker i kosten, og giver dig et overblik over sukkerindholdet i udvalgte fødevarer.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Selv om du gør dig umage for at spare på sukkeret, kan det være næsten umuligt at undgå. Masser af varer indeholder skjult sukker i mængder, så de burde stå på slik- eller desserthylden. Sundhedsekspert Chris MacDonald efterlyser politisk mod til at bremse sukkerstrømmen i vores mad.
Det er fyraften og ulvetime, du er ude at handle, dit barn er sultent og får en tebolle til lige at tage toppen af sulten før aftensmaden. Du tænker næppe over det, men du har lige givet dit barn syv sukkerknalder (ca 14 gram sukker), mere end 300 kalorier og halvdelen af det sukker, som et barn allerhøjst bør få på en dag.
En række varer er proppet med sukker, og det gør det sværere at gennemskue, hvor meget sukker man egentlig får i løbet af en dag.
“De fleste danskere får formentlig meget mere sukker, end de selv tror,” siger sundhedsekspert Chris MacDonald.
“En ting er det sukker, som vi får fra slik, kager og sodavand. Det er de fleste trods alt opmærksomme på. Men der er masser af sukker i andre varer, også varer vi normalt betragter som sunde,” tilføjer han og peger blandt andet på frugtyoghurt, juice og smoothies.
Morgenmad er dessert
Ifølge Chris MacDonald burde danskernes morgenbord ofte kaldes et dessertbord, for lige præcis her kan der være virkelig meget sukker. Mange morgenmadsprodukter som mysli og diverse former for fiberdrys og flager som All-bran og Kellog’s Special K er tilsat store mængder sukker.
“Det samme gælder almindelig frugtyoghurt og drikkeyoghurt. Frugtjuice burde heller ikke kunne markedsføres som et sundt valg. Juice har godt nok flere vitaminer og mineraler end sodavand, men lige så meget sukker,” siger Chris MacDonald.
Han tilføjer, at mange former for brød er tilsat sukker, og det gælder også flere grovboller.
“Hvis du så også spiser marmelade eller nutella, har du virkelig sat din krop på overarbejde fra morgenstunden,” siger Chris MacDonald.
Hvor er handlekraften?
Chris MacDonald efterlyser mere handlekraft hos politikerne, som kan begrænse industriens mulighed for at tilsætte sukker i vores mad.
“Det skal godt nok fremgå af varedeklarationerne. Men det er urimeligt, at man nærmest skal være sukkerdetektiv for at kunne undgå at få mad proppet med sukker, når man handler varer, man regner med er sunde,” siger Chris MacDonald.
Så meget sukker er der i:
En dåse sodavand (33 cl.) 35 gram sukker = 18 sukkerknalder. Hele den absolut højeste daglige portion sukker for et børnehavebarn, mere end det dobbelte af, hvad WHO anbefaler.
- 1 drikkebrik appelsinjuice (25 cl) 24 gram sukker = 12 sukkerknalder.
- 1 rosinbolle (100 gram) 14 gram sukker = 7 sukkerknalder. Sukkerindholdet og størrelsen kan variere efter mærket, her er der taget udgangspunkt i Lagkagehusets fra Nemlig.com.
- Økologisk sødmælksyoghurt med jordbær (100 gram) 11 gram sukker = 5 sukkerknalder. En portion er typisk på 200 gram, altså 10 sukkerknalder.
- Uncle Ben’s sursød sovs (100 gram) 14 gram sukker = 7 sukkerknalder. Et helt glas indeholder 31 sukkerknalder.
- Kellogg’s All-bran (100 gram) 20 gram sukker = 10 sukkerknalder. En lille portion på 30 gram giver altså 6 gram sukker = 3 sukkerknalder.
GUIDE: UNDGÅ DET SKJULTE SUKKER
De fleste har fanget budskabet om, at de skal skære ned for slik, kager og sodavand for at spare på sukkeret. Men ofte er sukkeret forklædt i produkter, som du måske ikke forbinder med noget usundt. Læs her, hvad du skal være opmærksom på.
1. Tjek varedeklarationer
Når du handler, så gør det til en vane at kigge efter sukkeret på varedeklarationen. Tjek indholdet af kulhydrat, et højt indhold kan være tegn på meget sukker.
Du skal kigge på det punkt nedenunder kulhydraterne, hvor der står ‘heraf sukkerarter’. Sukkerarter dækker over alle de kulhydrater, som ikke er fibre eller stivelse. Det kan altså være både tilsat sukker og sukker, som forekommer naturligt. Vælg de varer, som har færrest sukkerarter.
Når du kigger på listen over ingredienser, står den fødevare, der er mest af, forrest. Kommer sukker frem som noget af det første, kan du altså konkludere, at sukker er en af hovedingredienserne.
2. Sukker har mange navne
Varedeklarationerne skal oplyse, om der er tilsat sukker i en vare, men sukkeret kan skjule sig bag mange navne. Sukkerarter ender som regel på -ose, altså som i glukose, fruktose (frugtsukker) og laktose (mælkesukker). Står der sirup, f.eks. majssirup, er det også sukker, ligesom bygmalt kan dække over tilsat sukker.
Det omstridte høj-fruktose majssirup, som begrænsningerne ophæves for næste år, hedder på varedeklarationerne fruktose-glukose sirup, glukose-fruktose sirup eller isoglukose. Nogle forskere advarer om, at denne type sukker er særlig problematisk, og den har i dyreforsøg vist sig at være mere skadelig end andre former for sukker.
3. Light = mere sukker
I kølvandet på frygten for fedtet i 90’erne opstod der en stor light-industri, hvor fedtindholdet i en række produkter blev sat markant ned. Til gengæld skruede producenterne ofte op for sukkeret og nogle gange også saltet, fordi det forstærker smagen.
Light-produkter kan altså godt have samme indhold af kalorier som de almindelige produkter - her kommer kalorierne så bare fra sukker i stedet for fedt. Det er ikke bedre, så tjek igen varedeklarationerne.
4. Pas på morgenmadsprodukterne
Det danske morgenbord kan let udvikle sig til det rene sukkerorgie. Rigtig mange morgenmadsprodukter, også dem som markedsfører sig som sunde, indeholder store mængder sukker. Det gælder ikke mindst for mysli, som kan være ristet i sukker eller honning, tilsat chokolade og indeholde store mængder tørret frugt med højt sukkerindhold. Tørret frugt er trods alt sundere end vingummi, men sukkerindholdet kan være lige så højt, og derfor bør det ikke være hverdagskost i en verden som vores, hvor vi har let adgang til frisk frugt, som mætter meget bedre og har flere vitaminer.
Frugtyoghurt kan indeholde over 10 gram sukker pr. 100 gram - det vil sige, at der er 100 gram sukker i en liter - eller 50 sukkerknalder!
“En halv liter yoghurt indeholder altså alt det sukker, du højst bør spise på en dag. Hvis der så kommer mysli ovenpå, er dagens sukkerration hurtigt overskredet, allerede før du er kommet ud ad døren om morgenen.”
Også brød kan være tilsat sukker for at give brødet en pænere form og få det til at smage af mere. Det gælder desværre også grovboller, som ellers kunne være et okay alternativ til rugbrød. Mange af grovbollerne har godt nok gode fibre, men sukkerindholdet er alt for højt. Vælg brød uden tilsat sukker.
Et godt alternativ til frugtyoghurt med mysli er yoghurt naturel eller mager mælk med grove havregryn og frisk frugt.
5. Hvor langt fra råvaren er det her?
Gør det til en vane at spørge dig selv, hvor langt fra naturen et produkt er. En færdiglavet middagsret består af en række ingredienser, som hver især har været en lang produktion igennem. Der er et godt stykke vej fra den naturlige fødevare til det produkt, du står med i hånden. Jo længere vejen er, desto større er sandsynligheden for, at der er tilsat blandt andet sukker og en række andre stoffer for at forstærke smag, forbedre holdbarhed osv.
Vælg som hovedregel varer, som er så tæt på det oprindelige som muligt. Når du selv laver maden, kan du langt bedre styre, hvad der skal være i den. Der er også sunde fastfood-alternativer, f.eks. færdiglavede måltidssalater - hold øje med dressingen, som kan være en sukkerbombe - og gode sandwich med fuldkorn og grønt, men tjek færdigretter omhyggeligt.
6. Drop frugt juice og smoothies
Juice er i årtier blevet markedsført som en sund vitamindrik, og juice var ganske rigtigt en vigtig kilde til særligt vitamin C før i tiden, hvor det kunne være svært at få frisk frugt midt på vinteren.
Men i dag er der ingen god grund til at drikke juice fra karton eller flaske hver dag. Sukkerindholdet er det samme som i en sodavand, og effekten på blodsukkeret er også den samme. Det ryger direkte i blodet, og vores krop kommer i den grad på overarbejde, når den skal behandle så meget sukker på én gang. Det samme gælder smoothies.
Ingen af delene bør være en del af dine daglige måltider, drik hellere vand, og spis frugten i stedet. Så får du samtidig fibre, der mætter og modvirker bl.a. tarmkræft, og sukkeret kommer langsommere ud i blodet. To stykker frugt om dagen er fint, og lad resten af dine mindst ‘seks om dagen’ komme fra grøntsager, så du får større variation og mindre sukker.
7. Sukrede dressinger og lager
Færdiglavede saucer og dressinger, også ketchup, er ofte tilsat store mængder sukker. Næsten en fjerdedel af en Heinz-ketchup er f.eks. sukker. Sennep og remoulade kan også indeholde meget sukker, det samme gælder de lager, som vi f.eks. bruger til forskellige former for sild, til agurkesalat, rødbeder, dåsefrugt osv.
8. Gå efter nøglehullet
Nøglehulsmærket er en genvej, hvis du ikke orker at læse varedeklarationer hver gang. Mærket sikrer blandt andet, at der er en begrænsning på indholdet af salt, fedt og sukker og viser vejen til sundere alternativer. Men nøglehullet er ikke en garanti for, at f.eks. brød er uden tilsat sukker, så vil du have helt styr på, hvad du propper i dig selv og familien, er der ingen vej uden om at læse deklarationerne.
