Chris: Vi skylder vores børn at gøre det bedre

Læs Chris' klumme, som denne gang sætter fokus på trivsel. Tusindvis af generationer har kæmpet for vores overlevelse og for at forbedre vilkårene for den næste generation. Det forpligter, mener Chris.

Verden har aldrig været et bedre sted. Jo, der er masser af problemer, men vi har gjort enorme fremskridt. Færre dør af sult, flere læser, flere er trygge, vi kan helbrede sygdomme, vi lever længere, og færre bliver dræbt i ulykker.

Tusindvis af generationer har kæmpet for vores overlevelse og for at forbedre vilkårene for den næste generation. Det forpligter.

Vi har på den ene side aldrig haft bedre forudsætninger for at give næste generation et endnu bedre liv, men på den anden side ser det ud til, at vi trods alle vores fremskridt hidtil gør det modsatte: Skaber en generation som får dårligere betingelser end os.

Der er i dag børn, som lider af det, vi før i tiden kunne tillade os at kalde gammelmandssukkersyge. Der er børn, som har stress. Der er masser af børn, som er overvægtige, der er børn, hvis vigtigste sociale kontakt er gennem en skærm. Der er børn, som skader sig selv, fordi de er ulykkelige og ensomme og ikke føler sig hørt.

Vi bryder os ikke om at begrænse os selv, for vi har vænnet os til det lette, til mageligheden og til overfloden. Det går også ud over vores klode, som vi driver rovdrift på uden tanke for, at vores børn og deres børn også skal kunne leve af den og i den. Vi kan ikke være sunde på en syg planet.

Det kan og skal vi gøre bedre. Ellers kan vi for første gang i mange generationer stå i en situation, hvor vi som art overordnet set ikke gør fremskridt, men tilbageskridt.

Heldigvis har vi fremragende betingelser for at gøre det bedre. Vi ved meget mere, end vi gjorde for bare få årtier siden, og videnskaben gør stadig fremskridt. Vi ved, hvad vores krop og vores hjerne har brug for. Vi ved, at vi skal bevæge os, at vi skal spise groft og grønt, at vi skal have søvn nok og ikke leve efter klokkeslet, vi ved, at vores fællesskab og sociale liv er afgørende.

Nu skal vi bruge den viden til at tage ansvar og kræve ansvarligheden af vores øverste ledere. Jeg har skabt non profit-fonden  ‘Just Human’ i håb om, at vi gennem opmærksomhed, dialog og empowerment - at give den enkelte de nødvendige redskaber og viden til at handle - kan få flertallet af danskere til at trives. Og ikke mindst at vi ændrer vores samfund, så det giver os og næste generation de optimale betingelser. Sunde valg skal være lette og naturlige og normen i modsætning til i dag, hvor det er svært for den enkelte at træffe de valg, som er bedst for vores trivsel.

Vi er “just human”, vi er bare mennesker, som fejler og forsøger og kæmper. Men det er også ‘just human’, unikt menneskeligt, at kunne påvirke miljøet og skabe permanente forandringer. Hvis vi kun påtager os den side af det menneskelige, som undskylder vores fejl, og ikke er villige til at påtage os det ansvar, som vores unikke hjerne og egenskaber medfører, svigter vi de generationer, som har kæmpet for os.

De kan være selvfølgelig være ligeglade, de er her ikke mere. Men jeg tænker nu stadig over, om de et eller andet sted kigger ned på os og er skuffede. Langt værre er det, at vi svigter kommende generationer. Og at de vil vide, at vi vidste bedre, men ikke handlede.

Jeg håber, at vi som individer og samfund vælger at påtage os ansvaret, og at du vil være med.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.

Verden har aldrig været et bedre sted. Jo, der er masser af problemer, men vi har gjort enorme fremskridt. Færre dør af sult, flere læser, flere er trygge, vi kan helbrede sygdomme, vi lever længere, og færre bliver dræbt i ulykker.

Tusindvis af generationer har kæmpet for vores overlevelse og for at forbedre vilkårene for den næste generation. Det forpligter.

Vi har på den ene side aldrig haft bedre forudsætninger for at give næste generation et endnu bedre liv, men på den anden side ser det ud til, at vi trods alle vores fremskridt hidtil gør det modsatte: Skaber en generation som får dårligere betingelser end os.

Der er i dag børn, som lider af det, vi før i tiden kunne tillade os at kalde gammelmandssukkersyge. Der er børn, som har stress. Der er masser af børn, som er overvægtige, der er børn, hvis vigtigste sociale kontakt er gennem en skærm. Der er børn, som skader sig selv, fordi de er ulykkelige og ensomme og ikke føler sig hørt.

Vi bryder os ikke om at begrænse os selv, for vi har vænnet os til det lette, til mageligheden og til overfloden. Det går også ud over vores klode, som vi driver rovdrift på uden tanke for, at vores børn og deres børn også skal kunne leve af den og i den. Vi kan ikke være sunde på en syg planet.

Det kan og skal vi gøre bedre. Ellers kan vi for første gang i mange generationer stå i en situation, hvor vi som art overordnet set ikke gør fremskridt, men tilbageskridt.

Heldigvis har vi fremragende betingelser for at gøre det bedre. Vi ved meget mere, end vi gjorde for bare få årtier siden, og videnskaben gør stadig fremskridt. Vi ved, hvad vores krop og vores hjerne har brug for. Vi ved, at vi skal bevæge os, at vi skal spise groft og grønt, at vi skal have søvn nok og ikke leve efter klokkeslet, vi ved, at vores fællesskab og sociale liv er afgørende.

Nu skal vi bruge den viden til at tage ansvar og kræve ansvarligheden af vores øverste ledere. Jeg har skabt non profit-fonden  ‘Just Human’ i håb om, at vi gennem opmærksomhed, dialog og empowerment - at give den enkelte de nødvendige redskaber og viden til at handle - kan få flertallet af danskere til at trives. Og ikke mindst at vi ændrer vores samfund, så det giver os og næste generation de optimale betingelser. Sunde valg skal være lette og naturlige og normen i modsætning til i dag, hvor det er svært for den enkelte at træffe de valg, som er bedst for vores trivsel.

Vi er “just human”, vi er bare mennesker, som fejler og forsøger og kæmper. Men det er også ‘just human’, unikt menneskeligt, at kunne påvirke miljøet og skabe permanente forandringer. Hvis vi kun påtager os den side af det menneskelige, som undskylder vores fejl, og ikke er villige til at påtage os det ansvar, som vores unikke hjerne og egenskaber medfører, svigter vi de generationer, som har kæmpet for os.

De kan være selvfølgelig være ligeglade, de er her ikke mere. Men jeg tænker nu stadig over, om de et eller andet sted kigger ned på os og er skuffede. Langt værre er det, at vi svigter kommende generationer. Og at de vil vide, at vi vidste bedre, men ikke handlede.

Jeg håber, at vi som individer og samfund vælger at påtage os ansvaret, og at du vil være med.