Chris MacDonald sætter denne gang fokus på klimaforandringerne og hvilke konsekvenser de har.
Jeg stod i den grønlandske by Sisimiut, da jeg fangede et nyhedsglimt på tv. Det varede måske et halvt minut. Historien var, at den arktiske is kan være helt væk om ganske få år. Derefter klippede udsendelsen videre til et længere indslag om den græske gældskrise.
Grønlænderne kunne forklare mig, at tabet af havisen er kritisk på mange måder. En af dem er, at havisen muligvis er det, som holder de gigantiske gletsjere tilbage. Ingen ved, hvad der vil ske, når havisen er væk, om gletsjerne vil ræse mod havet, hvor meget verdenshavene i givet fald vil stige, og om Golfstrømmen eventuelt vil blive bremset eller mindre stabil af den store mængde iskoldt ferskvand, sådan som nogle forskere igen for nylig har givet udtryk for.
Vi står over for en katastrofe, som vi oven i købet kan gøre noget ved, og alligevel skænker vi det knap nok en omtale i en nyhedsudsendelse. I don’t get it.
Paven, som vel er den mest betydningsfulde kristne person, opfordrede forleden verdens ledere til at bekæmpe klimaforandringerne. Vi har en pligt til at gøre det, vi skal passe på naturen og dens mangfoldighed og bekæmpe grådighed.
Nogenlunde samtidig viste endnu en undersøgelse, at vi nu befinder os i den sjette masseudryddelsesperiode, hvor arter forsvinder i hæsblæsende tempo og langt hurtigere, end det ville være sket, hvis mennesket ikke ødelagde naturen.
Vi har fået et wake-up-call, og vækkeuret har ringet længe, og hver gang slår vi det over på snooze. Og jeg fatter simpelthen ikke, at vi ikke tager det mere alvorligt. Vi er den første generation, som ved, hvor meget skade vi forvolder og kan gøre noget ved det. Det forpligter.
Jeg har før skrevet, hvor vigtig naturen er for os. Selv om vi prøver at fjerne os fra den, så har den skabt os, og de fleste kender glæden ved en solopgang, ved at sidde ved havet, vandre i en skov eller bare nyde synet af flaksende sommerfugle hen over havens blomster. Vi ved, at naturen kan helbrede stress og gøre os gladere, at vi lærer bedre og bliver hurtigere raske, når vi er i naturlige omgivelser.
Alt det er vi ved at ødelægge for os selv, vores børn og børnebørn.
Heldigvis kan vi gøre noget ved det. Vi har evnerne, vi har viden. Det eneste, der mangler, er viljen.
Og faktisk er det en win-win-situation. Hvis du gør noget for naturen og klimaet, giver du samtidig din egen sundhed et fantastisk boost. Alt det, der skal til for at bekæmpe klimaforandringer, kan blive en kæmpe gevinst for folkesundheden, som det medicinske tidsskrift The Lancet også skriver. Eller som jeg plejer at sige: Vi kan ikke være sunde på en syg planet.
Så hvis du ikke gider at gøre noget for klimaet, så gør det i det mindste for dig selv. Men gør noget.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Jeg stod i den grønlandske by Sisimiut, da jeg fangede et nyhedsglimt på tv. Det varede måske et halvt minut. Historien var, at den arktiske is kan være helt væk om ganske få år. Derefter klippede udsendelsen videre til et længere indslag om den græske gældskrise.
Grønlænderne kunne forklare mig, at tabet af havisen er kritisk på mange måder. En af dem er, at havisen muligvis er det, som holder de gigantiske gletsjere tilbage. Ingen ved, hvad der vil ske, når havisen er væk, om gletsjerne vil ræse mod havet, hvor meget verdenshavene i givet fald vil stige, og om Golfstrømmen eventuelt vil blive bremset eller mindre stabil af den store mængde iskoldt ferskvand, sådan som nogle forskere igen for nylig har givet udtryk for.
Vi står over for en katastrofe, som vi oven i købet kan gøre noget ved, og alligevel skænker vi det knap nok en omtale i en nyhedsudsendelse. I don’t get it.
Paven, som vel er den mest betydningsfulde kristne person, opfordrede forleden verdens ledere til at bekæmpe klimaforandringerne. Vi har en pligt til at gøre det, vi skal passe på naturen og dens mangfoldighed og bekæmpe grådighed.
Nogenlunde samtidig viste endnu en undersøgelse, at vi nu befinder os i den sjette masseudryddelsesperiode, hvor arter forsvinder i hæsblæsende tempo og langt hurtigere, end det ville være sket, hvis mennesket ikke ødelagde naturen.
Vi har fået et wake-up-call, og vækkeuret har ringet længe, og hver gang slår vi det over på snooze. Og jeg fatter simpelthen ikke, at vi ikke tager det mere alvorligt. Vi er den første generation, som ved, hvor meget skade vi forvolder og kan gøre noget ved det. Det forpligter.
Jeg har før skrevet, hvor vigtig naturen er for os. Selv om vi prøver at fjerne os fra den, så har den skabt os, og de fleste kender glæden ved en solopgang, ved at sidde ved havet, vandre i en skov eller bare nyde synet af flaksende sommerfugle hen over havens blomster. Vi ved, at naturen kan helbrede stress og gøre os gladere, at vi lærer bedre og bliver hurtigere raske, når vi er i naturlige omgivelser.
Alt det er vi ved at ødelægge for os selv, vores børn og børnebørn.
Heldigvis kan vi gøre noget ved det. Vi har evnerne, vi har viden. Det eneste, der mangler, er viljen.
Og faktisk er det en win-win-situation. Hvis du gør noget for naturen og klimaet, giver du samtidig din egen sundhed et fantastisk boost. Alt det, der skal til for at bekæmpe klimaforandringer, kan blive en kæmpe gevinst for folkesundheden, som det medicinske tidsskrift The Lancet også skriver. Eller som jeg plejer at sige: Vi kan ikke være sunde på en syg planet.
Så hvis du ikke gider at gøre noget for klimaet, så gør det i det mindste for dig selv. Men gør noget.
