Læs Chris' klumme, som denne gang sætter fokus på godhed. Vi er skabt til at hjælpe hinanden. Så hvorfor al den nød og elendighed?
Krig, mord, terror, voldtægt, omsorgssvigt, hungersnød, flugt … når man læser nyhederne, er det svært at være optimistisk på menneskehedens vegne. Verden ligner a pretty shitty place.
Hvordan hænger det sammen med min påstand om, at mennesket basalt set er godt? For det er det. Det kommer selvfølgelig an på, hvordan man definerer godhed, men forskerne har efterhånden masser af beviser for, at vi er skabt til at hjælpe hinanden, og at det er hemmeligheden bag vores succes som art.
Så hvorfor al den nød og elendighed?
Der er to forklaringer. Den ene er, at vi har et forvrænget billede af verdens sande tilstand. Kloden anno 2016 er et bedre sted, end den var for bare et par hundrede år siden. Den amerikanske forfatter Steven Pinker opremser i bogen ‘The better angels of our nature’ overbevisende, hvordan verden siden vores jæger-samler-forfædres tid konstant er blevet tryggere og venligere.
I store dele af verden er det nu mest sandsynligt, at vi dør af alderdom eller en af de lidelser, der hænger sammen med, at kroppen er ved at have overskredet sin biologiske sidste salgsdato. Arkæologer anslår, at cirka 15 pct. af vores stenalderforfædre blev slået ihjel af andre mennesker. Siden er mordraterne og antallet af døde i krige faldet dramatisk, også selv om de seneste 100 år har budt på blodige begivenheder.
Dertil kommer, at store dele af Afrika og Asien er løftet ud af fattigdom, flere børn kommer i skole og får en uddannelse - der sker masser af fremskridt, men medierne fokuserer på konflikt, så vi hører sjældnere om de gode historier.
Men det ændrer ikke ved, at der stadig er afskyelige grusomheder, og at mennesket kan være djævelen selv. Men hvorfor?
Der er mange svar, men vi ved, at vi så at sige er hardwired to be social. Når vi organiserer os i fællesskaber, øger vi vores overlevelseschancer. Vores sociale instinkter er stærke og har ifølge Darwin spillet en hovedrolle i vores udvikling. Men de får konkurrence, når vi føler os truet. Når noget stresser os, og vores overlevelse står på spil, træder andre og mere primitive instinkter ind, ikke mindst frygt.
Vi frygter det, vi ikke kender og ikke forstår. Derfor er det så vigtigt for os at kende og forstå andre mennesker og træne vores opmærksomhed, sympati og empati og evne til at drage omsorg, fordi vi på den måde kan løse konflikter lettere og mere konstruktivt og samarbejde om at skabe fremskridt.
Derfor bliver jeg bekymret, når den opmærksomhed, som er kernen i det hele, bliver sværere og sværere at finde plads til, fordi alt muligt andet tager vores tid. Vores empati er dyrebar og har mere end noget andet hjulpet os til vores fremskridt. Lad os holde den stærk.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Krig, mord, terror, voldtægt, omsorgssvigt, hungersnød, flugt … når man læser nyhederne, er det svært at være optimistisk på menneskehedens vegne. Verden ligner a pretty shitty place.
Hvordan hænger det sammen med min påstand om, at mennesket basalt set er godt? For det er det. Det kommer selvfølgelig an på, hvordan man definerer godhed, men forskerne har efterhånden masser af beviser for, at vi er skabt til at hjælpe hinanden, og at det er hemmeligheden bag vores succes som art.
Så hvorfor al den nød og elendighed?
Der er to forklaringer. Den ene er, at vi har et forvrænget billede af verdens sande tilstand. Kloden anno 2016 er et bedre sted, end den var for bare et par hundrede år siden. Den amerikanske forfatter Steven Pinker opremser i bogen ‘The better angels of our nature’ overbevisende, hvordan verden siden vores jæger-samler-forfædres tid konstant er blevet tryggere og venligere.
I store dele af verden er det nu mest sandsynligt, at vi dør af alderdom eller en af de lidelser, der hænger sammen med, at kroppen er ved at have overskredet sin biologiske sidste salgsdato. Arkæologer anslår, at cirka 15 pct. af vores stenalderforfædre blev slået ihjel af andre mennesker. Siden er mordraterne og antallet af døde i krige faldet dramatisk, også selv om de seneste 100 år har budt på blodige begivenheder.
Dertil kommer, at store dele af Afrika og Asien er løftet ud af fattigdom, flere børn kommer i skole og får en uddannelse - der sker masser af fremskridt, men medierne fokuserer på konflikt, så vi hører sjældnere om de gode historier.
Men det ændrer ikke ved, at der stadig er afskyelige grusomheder, og at mennesket kan være djævelen selv. Men hvorfor?
Der er mange svar, men vi ved, at vi så at sige er hardwired to be social. Når vi organiserer os i fællesskaber, øger vi vores overlevelseschancer. Vores sociale instinkter er stærke og har ifølge Darwin spillet en hovedrolle i vores udvikling. Men de får konkurrence, når vi føler os truet. Når noget stresser os, og vores overlevelse står på spil, træder andre og mere primitive instinkter ind, ikke mindst frygt.
Vi frygter det, vi ikke kender og ikke forstår. Derfor er det så vigtigt for os at kende og forstå andre mennesker og træne vores opmærksomhed, sympati og empati og evne til at drage omsorg, fordi vi på den måde kan løse konflikter lettere og mere konstruktivt og samarbejde om at skabe fremskridt.
Derfor bliver jeg bekymret, når den opmærksomhed, som er kernen i det hele, bliver sværere og sværere at finde plads til, fordi alt muligt andet tager vores tid. Vores empati er dyrebar og har mere end noget andet hjulpet os til vores fremskridt. Lad os holde den stærk.
