Denne uges klumme handler om at turde tro på sig selv og sine evner.
’Jeg kan ikke…’ Havde jeg fået en 25-øre, hver gang jeg har hørt den sætning, så ville jeg kunne trække mig tilbage nu. Man kan befinde sig i mange forskellige situationer, hvor netop de tre ord kommer ud af ens mund. Oftest har jeg hørt sætningen fra mennesker, jeg har coachet. Mennesker, som grundlæggende gerne vil ændre deres livsstil – f.eks. være mere fysisk aktive – men som gennem mange år har lagt den fysiske aktivitet på hylden. På samme hylde lander troen på egne evner, når der er gået tilstrækkeligt mange år med sofa, bil, job og børn.
Heldigvis er det også min erfaring, at vi mennesker rent faktisk kan ændre ’jeg kan ikke’-sætningen til ’jeg kan’.
Nogle gange kan vi klare det på egen hånd. I andre tilfælde har vi brug for et kærligt, men ærligt spark i røven og lidt støtte undervejs.
I sommeren 2012 var jeg så privilegeret at gennemføre vandreruten GR10 i Pyrenæerne med hele U-TURN-gruppen (i U-TURN forsøgte otte danskere at komme type 2-diabetes, hjertekar-sygdom, stress og depression til livs ved at ændre livsstil, red.) , samt et helt hold af fysioterapeuter, en læge, en kok, guides m.fl. Alle kom sikkert gennem turen, men flere af deltagerne overvejede at melde fra helt frem til afrejsedagen. De troede ikke, at de kunne gennemføre, og så er det jo altid lettere at trække sig end at gøre forsøget, så er man i hvert fald på den sikre side.
Heldigvis havde de modet alle sammen. Modet til at dukke op i Københavns Lufthavn. Modet til at tage på et eventyr, som de langtfra var sikre på, de kunne gennemføre, men som de fandt ud af var muligt. En erfaring, de kan bruge resten af deres liv.
Min pointe er: Saml på erfaringer og oplevelser. Og put dem i din ’jeg kan’-tank. Det behøver ikke være tusindvis af kilometer i de franske Pyrenæer eller en tredobbelt ironman, men find dine egne små og større ’jeg-vil-i-hvert-fald-forsøge-om-jeg-kan’-projekter.
Først og fremmest skal du turde dukke op. Du skal turde blive bedre. Og du skal turde at indfri din egne forventninger — ikke andres. Jeg udfordrer dig til at træde derud, hvor risikoen for fiasko findes, men hvor chancen for gode oplevelser også er at finde.
I dare you to do better. Not perfect. But better.
Stay strong, stay graceful!
’Jeg kan ikke…’ Havde jeg fået en 25-øre, hver gang jeg har hørt den sætning, så ville jeg kunne trække mig tilbage nu. Man kan befinde sig i mange forskellige situationer, hvor netop de tre ord kommer ud af ens mund. Oftest har jeg hørt sætningen fra mennesker, jeg har coachet. Mennesker, som grundlæggende gerne vil ændre deres livsstil – f.eks. være mere fysisk aktive – men som gennem mange år har lagt den fysiske aktivitet på hylden. På samme hylde lander troen på egne evner, når der er gået tilstrækkeligt mange år med sofa, bil, job og børn.
Heldigvis er det også min erfaring, at vi mennesker rent faktisk kan ændre ’jeg kan ikke’-sætningen til ’jeg kan’.
Nogle gange kan vi klare det på egen hånd. I andre tilfælde har vi brug for et kærligt, men ærligt spark i røven og lidt støtte undervejs.
I sommeren 2012 var jeg så privilegeret at gennemføre vandreruten GR10 i Pyrenæerne med hele U-TURN-gruppen (i U-TURN forsøgte otte danskere at komme type 2-diabetes, hjertekar-sygdom, stress og depression til livs ved at ændre livsstil, red.) , samt et helt hold af fysioterapeuter, en læge, en kok, guides m.fl. Alle kom sikkert gennem turen, men flere af deltagerne overvejede at melde fra helt frem til afrejsedagen. De troede ikke, at de kunne gennemføre, og så er det jo altid lettere at trække sig end at gøre forsøget, så er man i hvert fald på den sikre side.
Heldigvis havde de modet alle sammen. Modet til at dukke op i Københavns Lufthavn. Modet til at tage på et eventyr, som de langtfra var sikre på, de kunne gennemføre, men som de fandt ud af var muligt. En erfaring, de kan bruge resten af deres liv.
Min pointe er: Saml på erfaringer og oplevelser. Og put dem i din ’jeg kan’-tank. Det behøver ikke være tusindvis af kilometer i de franske Pyrenæer eller en tredobbelt ironman, men find dine egne små og større ’jeg-vil-i-hvert-fald-forsøge-om-jeg-kan’-projekter.
Først og fremmest skal du turde dukke op. Du skal turde blive bedre. Og du skal turde at indfri din egne forventninger — ikke andres. Jeg udfordrer dig til at træde derud, hvor risikoen for fiasko findes, men hvor chancen for gode oplevelser også er at finde.
I dare you to do better. Not perfect. But better.
Stay strong, stay graceful!
