I ugens klumme gør Chris MacDonald op med de mange madtendenser, der er mere forvirrende end holdbare.

Filosoffen Confucius sagde: ”Livet er virkelig simpelt, men vi insisterer på at gøre det kompliceret”, og det citat kan direkte overføres til Homo Sapiens´ forhold til mad anno 2014. Mad burde være så simpelt, men alligevel har vi en tendens til at gøre det mere kompliceret end det i virkeligheden er. Der er naturligvis flere forskellige og individuelle årsager til denne kompleksitet, men jeg tror, at den primære årsag er: Forvirrende budskaber.

Derfor vil jeg gerne dele et helt simpelt budskab med dig. Jeg har læst mange bøger og endnu flere videnskabelige studier omkring ernæring og mad, men til dags dato er det fortsat Michael Pollans syv simple råd, som giver allermest mening og essensen af disse er følgende: Spis mad. Ikke for meget. Mest planter. Med andre ord spis naturlig mad – et minimum af forarbejdede fødevarer – og tænk over mængden, så er du kommet rigtig langt.

Jeg er godt klar over, at budskabet er mere simpelt end selve udførelsen - det gælder også for mig - for de fristelser vi møder på daglig basis i form af menneskeskabt fedt, salt og sukker overstiger langt hvad mennesket i den resterende del af historien har stået model til, men vi skylder os selv, de kommende generationer og planeten at gøre et reelt og helhjertet forsøg. Så derfor håber jeg, at vores og kommende generationers forhold til mad kan ændre kurs i retning mod Michael Pollans budskaber.

Jeg er hverken tilhænger eller modstander af de forskellige madtendenser, der er blomstret op de seneste år. For nogle mennesker virker det. For andre gør det ikke. Men jeg er ret overbevist om, at hvis vi skal bygge et stærkt ernæringsmæssigt fundament for børn og unge, skal vi satse på mere holdbare og simple løsninger end tendenser. Vi skal ikke tale om forbudt mad eller være fanatiske, men vi skal lære de kommende generationer at spise mad med måde.

Giv dine børn en kærlig og tryg opvækst. Og giv dem på samme tid en kæmpe gave ved at give dem et balanceret forhold til naturlig mad - mad fra naturen. Et sted midt i mellem fanatisme og ligegyldighed. Det gør du bedst ved at være en god rollemodel, for handling er ofte stærkere end ord.

Stay strong, stay graceful!