Læs Chris' klumme, som denne gang sætter fokus på dårlige vaner og hvordan vi kommer dem til livs.

Når jeg sætter mig foran fjernsynet for at se ‘Breaking Bad’, ved jeg, at jeg risikerer at få en ustyrlig trang til cookies.

Jeg har mine light cravings, små afhængigheder, og småkager er altså en af dem. Jeg siger små, fordi en afhængighed af småkager ikke kan sammenlignes med afhængighed af hårde stoffer og alkohol f.eks. Men ikke desto mindre er det en afhængighed, som er skabt i min hjerne på samme måde som andre afhængigheder, og som ikke kan fjernes, man kan bare prøve at bygge noget sundere oven på den.

I mit tilfælde bliver det skyr med bær, men kommer den der virkelig alvorlige trang til småkager, så kan jeg æde skyr med bær, til jeg brækker mig. Jeg kan sidde med halvanden liter skyr i maven - det er alligevel ikke nok til at tilfredsstille trangen, og så kommer min viljestyrke virkelig på overarbejde. Derfor sørger jeg også for aldrig at have cookies i huset - jeg kan ikke styre det, hvis jeg først får lyst.

I mit tilfælde har det hjulpet mig meget at vide, hvordan vaner og afhængigheder skabes. For at vende tilbage til overskriften, så er nogle vaner som en Ferrari. De kan overhale alt på vejen, også de gode vaner, som er solide, fornuftige køretøjer i sammenligning, for Ferrarierne kører på dopamin, som er noget af det mest potente brændstof, hjernen har. Det er næsten mission impossible at standse sådan en - du er oppe imod et par hundrede millioner års udviklingshistorie, når du skal være færdselspoliti.

Det er især, når vi får den slags impulser, som den jeg får foran fjernsynet, at Ferrarien kommer tordnende loaded med dopamin. Dopamin er hjernens belønningsstof, og det spiller en gigantisk rolle, når vi opbygger vaner. Hjernen kan signalere både belønning og skuffelse, og når noget føles godt, belønner hjernen os med dopamin. Det spiller også en vigtig rolle i vores indlæring - hjernen belønner os, når vi lærer noget nyt, så vi får lyst til at lære mere.

Det hjælper os, når vi skal opbygge gode vaner og rutiner, f.eks. at gå halvanden time hver dag. Det bliver vi også belønnet for, når vi først har gjort det til en vane. Men ikke i samme grad som hjernen belønner os, når vi reagerer på impulser, hvor hjernen kræver småkager, slik, alkohol, cigaretter osv.

Det er en hjælp for mig at vide, hvor stærk vores biologi er, for det forklarer, hvorfor vi har så svært ved at bryde vaner, som vi godt selv ved er usunde for os. Vi er ikke dumme, og vi er ikke svage. Men når jeg ved det, kan jeg tage højde for det. Jeg ved også, at jeg skal mobilisere ekstra meget viljestyrke, hvis jeg har sovet for lidt eller er stresset.

Og så har det hjulpet mig at forstå, at vaner er en slags hjul, som består af en trigger, altså en udløsende faktor, en rutine og en belønning. Hvis jeg ved, hvad der udløser en bestemt vane, som jeg gerne vil af med, kan jeg undgå den. Og jeg kan bruge vanen ved at bygge en ny og sundere vane oven på den gamle, lige som jeg kan opbygge nye vaner ved at sørge for så at sige at kode mig selv, så jeg bliver mindet om, at nu skal jeg gøre noget.

Men først og fremmest kræver gode vaner, at du bliver ved og gør det regelmæssigt. Så vil hjernen efterhånden indrette sig efter, at det skal den ikke bruge kræfter på at tænke over, den skal bare sørge for, at du får det gjort. Så er det også ok at blive overhalet af en rød Ferrari en sjælden gang imellem der på hjernens motorvej.

 

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Når jeg sætter mig foran fjernsynet for at se ‘Breaking Bad’, ved jeg, at jeg risikerer at få en ustyrlig trang til cookies.

Jeg har mine light cravings, små afhængigheder, og småkager er altså en af dem. Jeg siger små, fordi en afhængighed af småkager ikke kan sammenlignes med afhængighed af hårde stoffer og alkohol f.eks. Men ikke desto mindre er det en afhængighed, som er skabt i min hjerne på samme måde som andre afhængigheder, og som ikke kan fjernes, man kan bare prøve at bygge noget sundere oven på den.

I mit tilfælde bliver det skyr med bær, men kommer den der virkelig alvorlige trang til småkager, så kan jeg æde skyr med bær, til jeg brækker mig. Jeg kan sidde med halvanden liter skyr i maven - det er alligevel ikke nok til at tilfredsstille trangen, og så kommer min viljestyrke virkelig på overarbejde. Derfor sørger jeg også for aldrig at have cookies i huset - jeg kan ikke styre det, hvis jeg først får lyst.

I mit tilfælde har det hjulpet mig meget at vide, hvordan vaner og afhængigheder skabes. For at vende tilbage til overskriften, så er nogle vaner som en Ferrari. De kan overhale alt på vejen, også de gode vaner, som er solide, fornuftige køretøjer i sammenligning, for Ferrarierne kører på dopamin, som er noget af det mest potente brændstof, hjernen har. Det er næsten mission impossible at standse sådan en - du er oppe imod et par hundrede millioner års udviklingshistorie, når du skal være færdselspoliti.

Det er især, når vi får den slags impulser, som den jeg får foran fjernsynet, at Ferrarien kommer tordnende loaded med dopamin. Dopamin er hjernens belønningsstof, og det spiller en gigantisk rolle, når vi opbygger vaner. Hjernen kan signalere både belønning og skuffelse, og når noget føles godt, belønner hjernen os med dopamin. Det spiller også en vigtig rolle i vores indlæring - hjernen belønner os, når vi lærer noget nyt, så vi får lyst til at lære mere.

Det hjælper os, når vi skal opbygge gode vaner og rutiner, f.eks. at gå halvanden time hver dag. Det bliver vi også belønnet for, når vi først har gjort det til en vane. Men ikke i samme grad som hjernen belønner os, når vi reagerer på impulser, hvor hjernen kræver småkager, slik, alkohol, cigaretter osv.

Det er en hjælp for mig at vide, hvor stærk vores biologi er, for det forklarer, hvorfor vi har så svært ved at bryde vaner, som vi godt selv ved er usunde for os. Vi er ikke dumme, og vi er ikke svage. Men når jeg ved det, kan jeg tage højde for det. Jeg ved også, at jeg skal mobilisere ekstra meget viljestyrke, hvis jeg har sovet for lidt eller er stresset.

Og så har det hjulpet mig at forstå, at vaner er en slags hjul, som består af en trigger, altså en udløsende faktor, en rutine og en belønning. Hvis jeg ved, hvad der udløser en bestemt vane, som jeg gerne vil af med, kan jeg undgå den. Og jeg kan bruge vanen ved at bygge en ny og sundere vane oven på den gamle, lige som jeg kan opbygge nye vaner ved at sørge for så at sige at kode mig selv, så jeg bliver mindet om, at nu skal jeg gøre noget.

Men først og fremmest kræver gode vaner, at du bliver ved og gør det regelmæssigt. Så vil hjernen efterhånden indrette sig efter, at det skal den ikke bruge kræfter på at tænke over, den skal bare sørge for, at du får det gjort. Så er det også ok at blive overhalet af en rød Ferrari en sjælden gang imellem der på hjernens motorvej.

 

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.