Chris: ’Mit julebudskab – Giv oplevelser!’
Vi husker kun sjældent de gaver, vi får. Men vi husker altid de gode oplevelser, vi har med hinanden. Det er værd at tænke over.
I sidste klumme skrev jeg om den hedonistiske trædemølle, som beskriver den situation, hvor man bliver fanget i en endeløs jagt på mere rigdom eller nye ting, og så snart man har fået dem, vil man videre og have mere, og man ender som en hamster i et hjul, og uanset hvor hurtigt man løber, så kommer man ingen vegne.
Og på en eller anden vis har julen også en tendens til at ende i en slags trædemølle, for julegaverne skal ofte være større, vildere og dyrere end sidste år, fordi der skal lidt mere til for at skabe den samme begejstring, eller det tror vi i hvert fald. Materielle gaver kan være gode - ja, fantastiske. Jeg har da også brug for et par nye sokker og et par boksershorts en gang imellem, men for mit vedkommende er den ultimative gave: ‘Oplevelser!’. De oplevelser jeg får lov til at dele med andre. Jeg kan for eksempel knap nok huske, hvad jeg fik af min kæreste i julegave sidste år, men det står helt klart i min erindring, og det vil altid være et ekstraordinært minde, da vi i oktober i år besteg Kilimanjaro sammen. Det kan jeg huske! Det værdsætter jeg! Det har værdi – for mig!
Nu behøver det jo ikke være en tur til Kilimanjaro, du pakker ind til jul. Der er mange muligheder og oplevelser, der kan være gratis eller koste tusindvis af kroner. Eksempelvis et klippekort med 10 kaffedates til din travle veninde, som du gerne vil se og tilbringe noget kvalitetstid sammen med i løbet af året, en weekendtur i et sommerhus ved Vesterhavet eller opret en konto med et startbeløb, hvor I sparer op til en fælles oplevelse.
Mit julebudskab er ganske simpelt: Giv oplevelser! For i min verden skal gaver ikke pakkes ind, men gaver skal have karakter af et ‘adventure’, som skal udleves, opleves og udforskes. Gerne i selskab med mennesker vi holder af.
I år vender jeg næsen mod USA og holder jul med min mor og min familie. Og i min mors optik (og formentlig gælder det alle mødre) er det jo en gave i sig selv, men jeg lover, at jeg tager en gave med til hende, som pakkes ud gennem oplevelse! Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul!
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her
Hvad er PLUS? Læs mere her eller ring 33 75 24 00 for hjælp
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det hele med - klik her
Brug aktiveringskoden her
Har du modtaget en aktiveringskode skal du logge ind og derefter indtaste din kode i feltet nedenfor. For at logge ind eller oprette en profil her :
Mest læste
-
Rejseguide: Tag med til Mallorca
19 kr. -
Tjek din lås og undgå cykeltyven
15 kr. -
Så farlig er søvnmangel: Sådan får du den bedste søvn
19 kr. -
Bootcamp: Bliv sommerklar på kun 4 uger
39 kr. -
TURBOKUR: Tab dig 3 kilo på 7 dage
21 kr. -
Irritabel tyktarm: SÃ¥dan slipper du for smerter
19 kr. -
Lene Hansson: Hormoner og overgangsalder
-
Guide: Sådan får du bedre trådløst netværk
19 kr. -
Jeg er doven af natur - hvordan kommer jeg i gang med motionen?
-
Ny diæt: Sådan lever du med irriteret tyktarm
19 kr. -
Selvhjælp: Sådan kvitter du flyskrækken
19 kr. -
Få eksperternes råd: Sådan sover du godt
19 kr. -
Stort tema: Demens - de første tegn
19 kr. -
FÃ¥ et blomstrende sexliv
19 kr. -
Rejseguide: Tag med til New York
19 kr.






