Mennesket er genetisk 'indstillet' til et højt fysisk aktivitetsniveau, til at spise mad fra naturen, socialt samvær og til at stå op med solen og gå i seng, når solen går ned.
Men i den moderne verden udfordres den menneskelige genetik, når livet leves i overhalingsbanen med konstante input, et minimum af fysisk aktivitet, raffineret sukker og forarbejdet mad, social kontakt via sociale medier og så har de fleste mennesker mistet fornemmelsen med deres behov for søvn. Det er blevet normalt at være lidt træt hele tiden
Med BT PLUS får du:
Chris forklarer hvordan vores livstil kan skade vores helbred, men også, hvordan vores livstil kan beskytte os mod dårligt hjerte, diabetes m. m. i: 'Back to basics giver et bedre liv'. Få heri også: 'Syv Stærke fra Chris' med gode, konkrete råd.
BT PLUS anbefaler også:
Mennesket er genetisk 'indstillet' til et højt fysisk aktivitetsniveau, til at spise mad fra naturen, socialt samvær og til at stå op med solen og gå i seng, når solen går ned.
Men i den moderne verden udfordres den menneskelige genetik, når livet leves i overhalingsbanen med konstante input, et minimum af fysisk aktivitet, raffineret sukker og forarbejdet mad, social kontakt via sociale medier og så har de fleste mennesker mistet fornemmelsen med deres behov for søvn.
Det er blevet normalt at være lidt træt hele tiden. Det er naturligvis sat lidt på spidsen, men menneskets genetiske grundlag udfordres i dag og denne kløft skaber potentielt livsstilsrelaterede sygdomme såsom type 2 diabetes og hjertekarsygdom. Som professor David L. Katz udtrykker det: 'Det er polarbjørnen i Saharas Ørken'.
Med andre ord er polarbjørnen genetisk indstillet til at overleve i bidende kulde og vil ganske enkelt ikke overleve i Sahara ørkenens udmarvende varme.
Livsstil forebygger
Livsstil forebygger sygdom og i 2009 publiceredes artiklen 'Healthy Living Is the Best Revenge', hvor man fulgte 23.153 mænd og kvinder i alderen henholdsvis 40-65 år og 35-65 år. Forsøgspersonerne blev fulgt løbende i en periode på ca. 8 år.
Man fulgte udviklingen af livsstilssygdommene: diabetes, slagtilfælde, hjerteanfald og kræft i relation til fire livsstilsfaktorer.
De fire faktorer var: rygning, BMI, fysisk aktivitet og kost. Definitionen på at opfylde de fire livsstilsfaktorer var: aldrig at have røget, et BMI under 30 kg/m2, fysisk aktiv i 3,5 timer eller mere pr. uge og sund kost herunder et højt indtag af frugt, grøntsager, fuldkornsbrød og et lavt indtag af kød.
De forsøgspersoner som efterlevede alle fire livsstilsfaktorer havde 93 % mindre risiko for at udvikle diabetes, 81 % mindre risiko for hjerteanfald, 50 % mindre risiko for slagtilfælde og 36 % mindre risiko for kræft sammenlignet med de forsøgspersoner, som ikke efterlevede nogen af de fire livsstilsfaktorer.
Samlet set konkluderede forskerne, at hvis man opfyldte alle fire livsstilsfaktorer havde man generelt set ca. 80 % mindre risiko for at udvikle en livsstilssygdom.
Livsstil behandler
Hvis livsstil forebygger sygdom, må livsstil også forårsage sygdom såvel som behandle sygdom. Margrethe Terranova er et levende eksempel på dette. Hun levede et liv i ubalance uden respekt for genetikken – for meget arbejde, fedtrig mad, 20 cigaretter om dagen, lidt for meget rødvin efter fyraften og ingen motion.
Hun var plaget af adskillige problemer med hjertekarsystemet, led af metabolisk syndrom og tog 15 forskellige receptpligtige former for medicin på daglig basis.
Det var ikke kun fra nakken og ned, at hun havde problemer også fra nakken og op. Hun var deprimeret og tog antidepressiv og angstdæmpende medicin for at klare dagen og sovepiller for at klare natten.
Med andre ord var hendes fysiske og psykiske tilstand – med et godt dansk udtryk – lige til at lukke op og skide i. Lægerne havde fældet dommen. De kunne ikke gøre mere for Margrethe og hun skulle nok ikke forvente at blive 60 år. En hård besked i en alder af 57 år.
Men det er aldrig for sent at ændre kurs. I 1982 gennemførte professor Karen O'Dea fra University of Melbourne et eksperiment, hvor en gruppe af midaldrende aboriginals fra Vesten Kimberly i Western Australia, vendte tilbage til deres glemte jæger/samler livsstil efter at have levet det moderne liv med tv, fastfood og biler.
Forsøgspersonerne var alle overvægtige, og levede et moderne fysisk inaktivt liv. De var alle insulin resistente eller havde udviklet type 2 diabetes, havde forhøjet blodtryk, forhøjet kolesteroltal, og generelt høje niveauer af lipider (fedt) i blodet.
Med andre ord, de havde metabolisk syndrom. Efter syv uger som jæger/samlere, var sundhedsprofilen på disse mennesker forvandlet dramatisk.
De havde i gennemsnit tabt 7 kg. Men mere imponerende var det faktum, at de metaboliske anormaliteter, som type 2 diabetes, i høj grad blev forbedret, og i de fleste tilfælde blev normaliseret.
Selvom Margrethe havde skabet fyldt med medicin og en dødsdom hængende over hovedet, var det stadig uoverskueligt at komme i gang, men med hjælp og støtte kom hun i gang og i dag er hun tilbage på arbejdsmarkedet, er glad for livet og har overskud til at hjælpe andre.
Hun lever i dag for sig selv, men i langt højere grad for sin mand og sine børn. Margrethe siger: 'Jeg har det som om, jeg er født på ny og jeg har fået en ny chance'. Men det var ikke let at komme dertil.
Det krævede commitment og en vedvarende indsats, selv når lysten og motivationen var lav eller udfordringerne uoverskuelige store.
Da Margrethe startede med at ændre kurs var Mols bjerge uoverskuelige toppe at krydse, men indenfor et år formåede Margrethe at bestige Kilimanjaro – Afrikas tag. I dag får Margrethe kun meget lidt medicin og håber at trappe helt ud.
Hun er et klart eksempel på, at livsstil potentielt kan ændre eller helt fjerne behovet for medicin.
