I ugens klumme sætter Chris MacDonald fokus på børn og leg, og hvor vigtigt det er for deres trivsel og udvikling, at de får tid og plads til at lege.
En stor del af min barndom tilbragte jeg med at lege. Nogle gange alene, hvor jeg forestillede mig, at jeg var alt muligt. Andre gange var vi en større børneflok sammen på tværs af alder.
Hvis et barn fra jægerstenalderen var kommet forbi, ville han eller hun hurtigt have genkendt mange af de lege, vi legede: Skjul, tagfat, sanglege, fodbold. Selvfølgelig ikke alle reglerne for fodbold, men ideen med at sparke til en bold og få den i mål ville stenalderbarnet hurtigt have fanget.
De lege findes stadig, men de seneste 30 år har ændret legen dramatisk. I dag foregår legen virtuelt på tv, computere, iPads og mobiltelefoner, og voksne styrer den til et formål.
Vi har i størstedelen af menneskehedens historie levet under betingelser, hvor kun det mest nødvendige har haft en chance for at blive en del af vores instinkter. Når legen har overlevet, som et stærkt instinkt i os, er det fordi, den absolut ikke er spild af tid. Tværtimod er den forudsætningen for, at vi som art har udviklet os. Uden leg, ingen menneskehed.
Hvis en hjort, en kat, et egern, en bjørn og en kat satte sig ned og diskuterede børneopdragelse over en ‘nice cup of tea’, ville de udveksle historier om deres egne umulige børn. Men samtidig ville de prise sig lykkelige over, at de i det mindste ikke skulle opdrage menneskebørn: Det tager ‘forever’, før de er voksne. Legen er en vigtig del af det. Andre pattedyr behøver ikke at bære over med deres ungers skøre påfund og vilde lege i nær så lang tid, men deres unger leger også. Alle pattedyrs børn leger.
Vi lærer gennem leg, også når vi ikke er klar over det. Barnet lærer sine omgivelser at kende, udvikler nysgerrighed, finder på nye måder at gøre tingene på. Den frie leg, der slet ikke – eller kun minimalt – er styret af voksne, har gigantisk betydning for vores udvikling.
Men den slags leg er truet. Den spontane leg, som jeg husker fra barndommen, bliver i stigende grad kontrolleret. I mange af de lege og spil, som findes på computere, er der én rigtig måde at gøre tingene på. Men den måde at tænke på er ikke særlig konstruktiv i mange sammenhænge.
I ustruktureret leg forhandler børnene sig tit selv frem til reglerne og ændrer dem undervejs, hvis det gør legen sjovere. De bliver mindre rigide i deres måde at se verden på, mere afslappede og ’loose’. Mere opfindsomme, bedre til at håndtere uenigheder og konflikter. Mindre selvoptagede, mere handlekraftige. Gladere.
Læring er vigtig. Struktureret og voksenstyret leg er vigtigt, ingen tvivl om det. Børn kan ikke lære alt gennem fri leg. Men når børnene i dag får stadig mindre tid til selv at finde på og deltage i lege, alene og sammen med andre, risikerer vi at styre deres udvikling i en uheldig retning.
Vi voksnes trang til at lege er mindre end børnenes, men vi bliver stadig glade af det. Min leg er anderledes, end da jeg barn, men jeg leger stadig. Musik spiller en stor rolle, og når jeg løber eller går, får min fantasi frit løb.
Vi leger for sjov. Men samtidig er det dødsens alvorligt. Leg er livsvigtigt. Giv plads til den i dit eget og dine børns liv.
En stor del af min barndom tilbragte jeg med at lege. Nogle gange alene, hvor jeg forestillede mig, at jeg var alt muligt. Andre gange var vi en større børneflok sammen på tværs af alder.
Hvis et barn fra jægerstenalderen var kommet forbi, ville han eller hun hurtigt have genkendt mange af de lege, vi legede: Skjul, tagfat, sanglege, fodbold. Selvfølgelig ikke alle reglerne for fodbold, men ideen med at sparke til en bold og få den i mål ville stenalderbarnet hurtigt have fanget.
De lege findes stadig, men de seneste 30 år har ændret legen dramatisk. I dag foregår legen virtuelt på tv, computere, iPads og mobiltelefoner, og voksne styrer den til et formål.
Vi har i størstedelen af menneskehedens historie levet under betingelser, hvor kun det mest nødvendige har haft en chance for at blive en del af vores instinkter. Når legen har overlevet, som et stærkt instinkt i os, er det fordi, den absolut ikke er spild af tid. Tværtimod er den forudsætningen for, at vi som art har udviklet os. Uden leg, ingen menneskehed.
Hvis en hjort, en kat, et egern, en bjørn og en kat satte sig ned og diskuterede børneopdragelse over en ‘nice cup of tea’, ville de udveksle historier om deres egne umulige børn. Men samtidig ville de prise sig lykkelige over, at de i det mindste ikke skulle opdrage menneskebørn: Det tager ‘forever’, før de er voksne. Legen er en vigtig del af det. Andre pattedyr behøver ikke at bære over med deres ungers skøre påfund og vilde lege i nær så lang tid, men deres unger leger også. Alle pattedyrs børn leger.
Vi lærer gennem leg, også når vi ikke er klar over det. Barnet lærer sine omgivelser at kende, udvikler nysgerrighed, finder på nye måder at gøre tingene på. Den frie leg, der slet ikke – eller kun minimalt – er styret af voksne, har gigantisk betydning for vores udvikling.
Men den slags leg er truet. Den spontane leg, som jeg husker fra barndommen, bliver i stigende grad kontrolleret. I mange af de lege og spil, som findes på computere, er der én rigtig måde at gøre tingene på. Men den måde at tænke på er ikke særlig konstruktiv i mange sammenhænge.
I ustruktureret leg forhandler børnene sig tit selv frem til reglerne og ændrer dem undervejs, hvis det gør legen sjovere. De bliver mindre rigide i deres måde at se verden på, mere afslappede og ’loose’. Mere opfindsomme, bedre til at håndtere uenigheder og konflikter. Mindre selvoptagede, mere handlekraftige. Gladere.
Læring er vigtig. Struktureret og voksenstyret leg er vigtigt, ingen tvivl om det. Børn kan ikke lære alt gennem fri leg. Men når børnene i dag får stadig mindre tid til selv at finde på og deltage i lege, alene og sammen med andre, risikerer vi at styre deres udvikling i en uheldig retning.
Vi voksnes trang til at lege er mindre end børnenes, men vi bliver stadig glade af det. Min leg er anderledes, end da jeg barn, men jeg leger stadig. Musik spiller en stor rolle, og når jeg løber eller går, får min fantasi frit løb.
Vi leger for sjov. Men samtidig er det dødsens alvorligt. Leg er livsvigtigt. Giv plads til den i dit eget og dine børns liv.
