Læs Chris' klumme, som denne gang sætter fokus på teenagers sovevaner og på, hvor vigtigt det er, at få sin søvn i teenageårene.
Da jeg var teenager, var jeg konstant træt. Jeg kan huske, at trætheden til tider var overvældende, for jeg fik aldrig søvn nok.
Samme problem har vores teenagere i dag. De er konstant trætte. Når jeg ude på skoler og gymnasier spørger, hvor mange som er friske hele dagen, er der ikke én, som rækker hånden op. Ikke én. Og det er på et tidspunkt i deres liv, hvor de burde være fulde af energi.
Det er scary. Vi ved, at søvn spiller en gigantisk rolle, måske hovedrollen, i vores trivsel. En god nats søvn og nok af den beskytter mod en række psykiske og fysiske lidelser, giver os energi til dagen, gør os til gode venner og empatiske medmennesker, og vi bliver klogere af at sove godt - eller rettere: vi bliver dummere af ikke at gøre det.
Alligevel har vi en hel generation, som ikke føler sig oplagt og ikke kan yde deres bedste. Og en stor del af det skyldes den måde, vi har indrettet samfundet på. Det er indrettet til A-mennesker, men langt de fleste teenagere er B-mennesker. Vi ved og kan videnskabeligt måle, at deres søvnrytme ændres markant, når de kommer ind i puberteten: De bliver søvnige senere, end de gjorde som børn, og ændringen holder ved, indtil de er fuldt udvokset. Det er et mønster, vi kan se hos andre pattedyr, og det gælder især artens hanner.
Nogle mener, at det større frafald og de dårligere karakterer blandt unge mænd i uddannelsessystemet i hvert fald delvis kan forklares med, at de konstant er trætte og intet orker og klarer sig dårligere fagligt, end de ville have gjort, hvis de havde sovet nok.
Det er populært at sige, at så må de bare tage sig sammen, og forældrene må træde i karakter, så børnene passer deres sengetid. Men i givet fald arbejder vi ikke bare imod de unges kultur og ønsker - hvad der er svært nok - men mod deres biologi.
Vi kan jo foretage et simpelt regnestykke: Hvis teenagerne skal have de ni-ti timers søvn, som de fleste har behov for, og skal op kl. 6.30 for at nå både at spise morgenmad og at komme til skolen, ja, så skulle de faktisk sove - ikke bare være i seng, men sove - kl. 21.30. Det er halvanden time efter, at Bamse har lagt sig til at sove på Ramasjang! It is not going to happen!
Ikke alene vil de fleste unge føle det fornærmende at blive tvunget i seng på det tidspunkt, men de er ganske enkelt ikke søvnige, og man kan ikke tvinge dem til at blive det. Og derfor synes jeg, at de skoler, som gør det muligt for de ældste elever at møde senere, gør det rigtige, og at det burde være muligt alle steder. Vi ændrer så meget andet for at gøre vores unge bedre fagligt - her er en metode, som vi rent naturvidenskabeligt kan stå inde for.
Ja, det vil give nogle logistiske udfordringer rundt omkring på skolerne, men der er dog steder, hvor det har kunnet lade sig gøre. Dem kunne vi begynde at lære af.
Når det er sagt, har vi som forældre og voksne omkring de unge også et ansvar. For en ting er biologien, noget andet er den teknologi og de vaner, som holder de unge vågne, også langt ud over hvad de burde være fra naturens side. Ikke mindst det konstante flow af nyt og underholdende på computer, sociale medier og smartphone saboterer nattesøvnen, og det kan vi i det mindste gøre noget ved uden at kræve ændrede mødetider i skolen.
Vi skal oplyse de unge om, hvor stor og gavnlig en virkning søvnen har. Vi skal give dem de bedste forudsætninger for at passe den - og vi skal foregå med et godt eksempel. Det sidste kan meget vel vise sig at blive det sværeste.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Da jeg var teenager, var jeg konstant træt. Jeg kan huske, at trætheden til tider var overvældende, for jeg fik aldrig søvn nok.
Samme problem har vores teenagere i dag. De er konstant trætte. Når jeg ude på skoler og gymnasier spørger, hvor mange som er friske hele dagen, er der ikke én, som rækker hånden op. Ikke én. Og det er på et tidspunkt i deres liv, hvor de burde være fulde af energi.
Det er scary. Vi ved, at søvn spiller en gigantisk rolle, måske hovedrollen, i vores trivsel. En god nats søvn og nok af den beskytter mod en række psykiske og fysiske lidelser, giver os energi til dagen, gør os til gode venner og empatiske medmennesker, og vi bliver klogere af at sove godt - eller rettere: vi bliver dummere af ikke at gøre det.
Alligevel har vi en hel generation, som ikke føler sig oplagt og ikke kan yde deres bedste. Og en stor del af det skyldes den måde, vi har indrettet samfundet på. Det er indrettet til A-mennesker, men langt de fleste teenagere er B-mennesker. Vi ved og kan videnskabeligt måle, at deres søvnrytme ændres markant, når de kommer ind i puberteten: De bliver søvnige senere, end de gjorde som børn, og ændringen holder ved, indtil de er fuldt udvokset. Det er et mønster, vi kan se hos andre pattedyr, og det gælder især artens hanner.
Nogle mener, at det større frafald og de dårligere karakterer blandt unge mænd i uddannelsessystemet i hvert fald delvis kan forklares med, at de konstant er trætte og intet orker og klarer sig dårligere fagligt, end de ville have gjort, hvis de havde sovet nok.
Det er populært at sige, at så må de bare tage sig sammen, og forældrene må træde i karakter, så børnene passer deres sengetid. Men i givet fald arbejder vi ikke bare imod de unges kultur og ønsker - hvad der er svært nok - men mod deres biologi.
Vi kan jo foretage et simpelt regnestykke: Hvis teenagerne skal have de ni-ti timers søvn, som de fleste har behov for, og skal op kl. 6.30 for at nå både at spise morgenmad og at komme til skolen, ja, så skulle de faktisk sove - ikke bare være i seng, men sove - kl. 21.30. Det er halvanden time efter, at Bamse har lagt sig til at sove på Ramasjang! It is not going to happen!
Ikke alene vil de fleste unge føle det fornærmende at blive tvunget i seng på det tidspunkt, men de er ganske enkelt ikke søvnige, og man kan ikke tvinge dem til at blive det. Og derfor synes jeg, at de skoler, som gør det muligt for de ældste elever at møde senere, gør det rigtige, og at det burde være muligt alle steder. Vi ændrer så meget andet for at gøre vores unge bedre fagligt - her er en metode, som vi rent naturvidenskabeligt kan stå inde for.
Ja, det vil give nogle logistiske udfordringer rundt omkring på skolerne, men der er dog steder, hvor det har kunnet lade sig gøre. Dem kunne vi begynde at lære af.
Når det er sagt, har vi som forældre og voksne omkring de unge også et ansvar. For en ting er biologien, noget andet er den teknologi og de vaner, som holder de unge vågne, også langt ud over hvad de burde være fra naturens side. Ikke mindst det konstante flow af nyt og underholdende på computer, sociale medier og smartphone saboterer nattesøvnen, og det kan vi i det mindste gøre noget ved uden at kræve ændrede mødetider i skolen.
Vi skal oplyse de unge om, hvor stor og gavnlig en virkning søvnen har. Vi skal give dem de bedste forudsætninger for at passe den - og vi skal foregå med et godt eksempel. Det sidste kan meget vel vise sig at blive det sværeste.
