Jeg er i tvivl. Hver dag. Om alt muligt. Store ting og små ting. Skal jeg købe eller leje min næste bolig? Vil jeg gerne være herre i eget hus, eller vil jeg hellere være fri og uden lån i banken?
Jeg har altid været en stor tvivler. Mest af alt, om jeg er på rette kurs i livet. Om jeg ville være mere lykkelig, hvis jeg gjorde noget andet. Om jeg lever det rigtige liv – og hvad er dét egentlig? Jeg er i tvivl. Og jeg tror, at det er helt naturligt og noget, de fleste kan genkende. Det er faktisk naturens lille finurlige trick, der sikrer, at vi som mennesker hele tiden bliver ved at udforske nye veje og muligheder. Det modsatte af tvivl – at være tilfreds med tingenes tilstand, selvom det kunne være bedre - er evolutionært katastrofalt, for her er der ingen drivkraft til at videreudvikle sig.
I en moderne verden med massive valgmuligheder skabes automatisk tvivl. Jo flere valg, vi bliver stillet overfor, jo mere tvivl. Og vi bliver konstant bombarderet med valg i vores moderne og komplekse verden. Jeg har en iPhone, men der er efterhånden mange, der har en Samsung, skulle jeg skifte? Jeg kan også blive i tvivl, når jeg hører, hvad andre mennesker gør med deres liv, og hvor de skal hen på ferie: ”Skal I på skiferie?”. Det kunne jeg også.
Når jeg træner, så er det nu med øje for mit fysiske og psykiske velvære, men alle andre suser af sted med drømmen om en Ironman. Burde jeg også stræbe efter det? Nu er jeg i tvivl. Udfordringen med tvivl i en moderne verden er, at den kan tage overhånd. Store doser tvivl kan overskygge alt og handlingslamme os og så er vi ligeså dårligt stillet (måske endda værre stillet), som når vi ukritisk stiller os tilfreds med tingenes tilstand, når vi ved, at det kunne være bedre. Hvis tvivlen skal være konstruktiv og udviklende skal den være just right. Når jeg skal balancere min egen tvivl, så forsøger jeg at rette mit fokus indad. Mærker efter. Det er kun menneskeligt at ville sammenligne sig selv med andre og vi har meget svært ved at lade være, men når tvivlen rammer mig – især stor doser af tvivl – så arbejder jeg intensivt med vende mit udadrettede fokus indad. På den måde bliver min tvivl og mine efterfølgende valg truffet på grundlag af mine præferencer, drømme og mål – ikke alle andres. Det lykkes langt fra hver gang. Nogle gange rammer jeg den lige i røven, andre gange skyder jeg helt forbi, men det er en læringsproces, hvor jeg bliver en erfaring rigere og det føles faktisk rigtig godt.
Stay strong, stay graceful!
Jeg er i tvivl. Hver dag. Om alt muligt. Store ting og små ting. Skal jeg købe eller leje min næste bolig? Vil jeg gerne være herre i eget hus, eller vil jeg hellere være fri og uden lån i banken? Jeg har altid været en stor tvivler. Mest af alt, om jeg er på rette kurs i livet. Om jeg ville være mere lykkelig, hvis jeg gjorde noget andet. Om jeg lever det rigtige liv – og hvad er dét egentlig? Jeg er i tvivl. Og jeg tror, at det er helt naturligt og noget, de fleste kan genkende. Det er faktisk naturens lille finurlige trick, der sikrer, at vi som mennesker hele tiden bliver ved at udforske nye veje og muligheder. Det modsatte af tvivl – at være tilfreds med tingenes tilstand, selvom det kunne være bedre - er evolutionært katastrofalt, for her er der ingen drivkraft til at videreudvikle sig.
I en moderne verden med massive valgmuligheder skabes automatisk tvivl. Jo flere valg, vi bliver stillet overfor, jo mere tvivl. Og vi bliver konstant bombarderet med valg i vores moderne og komplekse verden. Jeg har en iPhone, men der er efterhånden mange, der har en Samsung, skulle jeg skifte? Jeg kan også blive i tvivl, når jeg hører, hvad andre mennesker gør med deres liv, og hvor de skal hen på ferie: ”Skal I på skiferie?”. Det kunne jeg også.
Når jeg træner, så er det nu med øje for mit fysiske og psykiske velvære, men alle andre suser af sted med drømmen om en Ironman. Burde jeg også stræbe efter det? Nu er jeg i tvivl. Udfordringen med tvivl i en moderne verden er, at den kan tage overhånd. Store doser tvivl kan overskygge alt og handlingslamme os og så er vi ligeså dårligt stillet (måske endda værre stillet), som når vi ukritisk stiller os tilfreds med tingenes tilstand, når vi ved, at det kunne være bedre. Hvis tvivlen skal være konstruktiv og udviklende skal den være just right. Når jeg skal balancere min egen tvivl, så forsøger jeg at rette mit fokus indad. Mærker efter. Det er kun menneskeligt at ville sammenligne sig selv med andre og vi har meget svært ved at lade være, men når tvivlen rammer mig – især stor doser af tvivl – så arbejder jeg intensivt med vende mit udadrettede fokus indad. På den måde bliver min tvivl og mine efterfølgende valg truffet på grundlag af mine præferencer, drømme og mål – ikke alle andres. Det lykkes langt fra hver gang. Nogle gange rammer jeg den lige i røven, andre gange skyder jeg helt forbi, men det er en læringsproces, hvor jeg bliver en erfaring rigere og det føles faktisk rigtig godt.
Stay strong, stay graceful!
