'Jeg gør det bedste, jeg kan med de ressourcer, jeg har til rådighed’. Kan man så forlange mere af et menneske i nogen sammenhæng?

Læs i BT PLUS om, hvordan du optimerer indsatsen mod dit barns overvægt:Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Jeg er ikke perfekt, og der findes heller ikke perfekte forældre, men jeg tror helt grundlæggende på, at omkring 98 pct. af alle forældre i Danmark gør det så godt, de kan med de ressourcer, de har til rådighed. Ganske enkelt. I nogle sammenhænge rækker det, og i andre sammenhænge kommer man som forælder til kort.

Et af de områder, hvor man som forælder kan føle, at man ikke længere har værktøjerne, kan være, når ens barn bliver overvægtig. Barnet isolerer sig, og man forsøger at lokke et smil frem med en kage og lidt afslappende hygge på sofaen. Den negative spiral er startet.

Vejen til overvægt var måske ikke så udfordrende og svær, men vejen tilbage kan være mere snørklet og uoverskuelig. Vi kan hurtigt blive enige om, at der ligger et naturligt ansvar hos forældrene, for børn efterligner deres forældre. Man kan med andre ord som forælder ikke forvente, at ens børn lytter til ens ord og ignorerer ens adfærd.

Der skal også sættes grænser, og ordet nej kan faktisk godt anvendes som en fuldstændig sætning uden yderligere forklaring. Så ansvaret for at skabe gode vaner (forebyggende) samt at ændre vaner (når det er gået galt) ligger naturligt inden for hjemmets fire vægge, men at resten af samfundet sætter sig tilbagelænet i stolen og peger fingre ad de forældre, som af økonomiske, sociale, vidensmæssige eller andre årsager ikke formår at finde vej på egen hånd, er ikke hensigtsmæssigt for nogen. Måske skulle man hjælpe dem på vej i stedet for blot at pege? Og i den sammenhæng er vi nødt til at se på hele miljøet omkring børn og unge.

Et miljø som skabes af mange spillere sammen med forældrene. Dagsinstitutioner, skoler, supermarkeder, reklamer mm. Gode vaner skabes tidligt, og gode vaner skabes i alle de relationer, som børn og unge indgår i både ude og hjemme.

Jeg har stadig ikke hørt en eneste god - virkelig god - forklaring på, hvorfor der ikke er fysisk aktivitet på skemaet hver dag. Eller hvorfor der ikke findes et obligatorisk fag, som uddanner vores børn og unge inden for dette felt, så de får værktøjerne til at finde vej, og hvem ved måske blive rollemodel for deres forældre.