Læs Chris’ klumme, som denne gang sætter fokus på, at vi skal skrue ned for vores ekstreme vaner.
Da jeg for 10 år siden kom i mål som nummer to i det, som er blevet verdens hårdeste cykelløb, The Race Across America, blev jeg mødt af en reporter.
Jeg var fuldstændig smadret, og reporteren ønskede mig tillykke med resultatet og sagde, at han gik ud fra, at jeg også ville være med i løbet næste år. Jeg svarede ret kort, at “det håber jeg i den grad ikke”. På det tidspunkt havde jeg cyklet 5.000 kilometer på 10 dage og sovet sammenlagt 11 timer.
Da jeg blev spurgt om, hvad min næste udfordring så ville være, svarede jeg: “Getting the normal right”, at få styr på det normale.
Det er stadig en udfordring. Hvad er normalt? Hvad er ekstremt? Jeg er i stigende grad blevet opmærksom på, at det socialt, mentalt og fysisk er bloody hard at ramme det optimale. Et løb som Race Across America er helt sikkert ekstremt. Vi er ikke fra naturens side designet til den type udfordring.
Men det er heller ikke normalt at være inaktiv i store dele af døgnets 24 timer, hvis vi ser bort fra nattesøvnen. Det er lige så ekstremt og farligt for os som at deltage i det, vi kalder ekstremsport.
Bizarre kure, hvor man kun må spise nogle få, udvalgte ting eller ikke må spise en lang række madvarer, er ekstreme. Men for kroppen og hjernen er det heller ikke hverken normalt eller sundt at blive udsat for den mængde sukker, fedt og salt, som vi dagligt bombarderer os selv med.
Det er ekstremt at bruge en stor del af sin vågne tid på at tænke over, om musklerne nu er store nok eller maven er slank nok og at overvåge hver en centimeter minutiøst. Men det er også ekstremt slet ikke at være opmærksom på sin krop.
Et af problemerne er vores brug af ordet normalt. Det kan betyde to ting: Det kan betyde det, som alle andre gør, altså det, som er normen. Men andre gange bruger vi ordet til at forklare, hvad der er sundt, naturligt eller normalt i forhold til den måde, vi fysisk og mentalt fungerer på. I USA er det normalt (normen) at være fed. Men det er ikke normalt for kroppen.
Vi skal passe på, at vi ikke kommer til at ødelægge det for de mennesker, som motiveret forsøger at gøre noget for deres trivsel, når vi kalder dem fanatiske i deres livsstil. Det mindste, du kan gøre, er at støtte andre, som prøver at ændre deres liv og trivsel til det bedre. Du behøver ikke at gøre det samme, det vælger du selv. Men de fortjener opmuntring, ikke hån og beskyldninger om at være fanatikere.
Tænk over det, næste gang du åbner en pose med Matadormix om aftenen, mens du lykkelig har glemt, at din kollega gav kage tidligere på dagen, og klapper dig selv på skulderen over, at du i hvert fald ikke er en af de der fanatiske helsefreaks. Det kan sagtens være dig, der er mest ekstrem.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Da jeg for 10 år siden kom i mål som nummer to i det, som er blevet verdens hårdeste cykelløb, The Race Across America, blev jeg mødt af en reporter.
Jeg var fuldstændig smadret, og reporteren ønskede mig tillykke med resultatet og sagde, at han gik ud fra, at jeg også ville være med i løbet næste år. Jeg svarede ret kort, at “det håber jeg i den grad ikke”. På det tidspunkt havde jeg cyklet 5.000 kilometer på 10 dage og sovet sammenlagt 11 timer.
Da jeg blev spurgt om, hvad min næste udfordring så ville være, svarede jeg: “Getting the normal right”, at få styr på det normale.
Det er stadig en udfordring. Hvad er normalt? Hvad er ekstremt? Jeg er i stigende grad blevet opmærksom på, at det socialt, mentalt og fysisk er bloody hard at ramme det optimale. Et løb som Race Across America er helt sikkert ekstremt. Vi er ikke fra naturens side designet til den type udfordring.
Men det er heller ikke normalt at være inaktiv i store dele af døgnets 24 timer, hvis vi ser bort fra nattesøvnen. Det er lige så ekstremt og farligt for os som at deltage i det, vi kalder ekstremsport.
Bizarre kure, hvor man kun må spise nogle få, udvalgte ting eller ikke må spise en lang række madvarer, er ekstreme. Men for kroppen og hjernen er det heller ikke hverken normalt eller sundt at blive udsat for den mængde sukker, fedt og salt, som vi dagligt bombarderer os selv med.
Det er ekstremt at bruge en stor del af sin vågne tid på at tænke over, om musklerne nu er store nok eller maven er slank nok og at overvåge hver en centimeter minutiøst. Men det er også ekstremt slet ikke at være opmærksom på sin krop.
Et af problemerne er vores brug af ordet normalt. Det kan betyde to ting: Det kan betyde det, som alle andre gør, altså det, som er normen. Men andre gange bruger vi ordet til at forklare, hvad der er sundt, naturligt eller normalt i forhold til den måde, vi fysisk og mentalt fungerer på. I USA er det normalt (normen) at være fed. Men det er ikke normalt for kroppen.
Vi skal passe på, at vi ikke kommer til at ødelægge det for de mennesker, som motiveret forsøger at gøre noget for deres trivsel, når vi kalder dem fanatiske i deres livsstil. Det mindste, du kan gøre, er at støtte andre, som prøver at ændre deres liv og trivsel til det bedre. Du behøver ikke at gøre det samme, det vælger du selv. Men de fortjener opmuntring, ikke hån og beskyldninger om at være fanatikere.
Tænk over det, næste gang du åbner en pose med Matadormix om aftenen, mens du lykkelig har glemt, at din kollega gav kage tidligere på dagen, og klapper dig selv på skulderen over, at du i hvert fald ikke er en af de der fanatiske helsefreaks. Det kan sagtens være dig, der er mest ekstrem.
