Vi har alle brug for at vinde. Chris sætter i denne uge fokus på, hvordan vores konkurrenceinstinkt kan være med til at holde fast i de gode vaner.

Forleden mødtes jeg med guld-roeren Eskild Ebbesen. Naturligt nok kom vi til at tale om motion, bevægelse og konkurrence.

Eskild Ebbesen er en af de mest vindende danske sportsmænd nogensinde. I ‘Guldfireren’ var han med til at vinde OL-guld tre gange, han har vundet VM seks gange, og så har jeg ikke engang talt de øvrige sølv- og bronzemedaljer og diverse verdensrekorder med.

Jeg er et konkurrencemenneske. Der er ikke meget, jeg hader mere end at tabe. Men i sammenligning med Eskild Ebbesens er mit konkurrencegén mikroskopisk, ’almost non-existent’. Han sagde noget, som først provokerede mig, men som jeg siden har tænkt over – og som jeg tror er sandt.

Jeg protesterede lidt over at gøre alt til en konkurrence.

»Kan vi ikke bare motionere for fornøjelsens skyld,« spurgte jeg.

»Nej,« sagde han.

»Vores konkurrenceinstinkt vil altid være en del af det.«

Som sagt blev jeg først provokeret. For selvfølgelig kan man gå en tur for sin fornøjelses skyld. Eller bade eller lege. Men jeg tror, at han har ret i, at i samme øjeblik vi gør noget mere målrettet, så slår konkurrenceinstinktet til.

Det handler ikke nødvendigvis om at være bedre end andre, selv om de fleste gerne vil være det, i hvert fald nogle gange. Men bare det at slå sig selv – cykle lidt længere eller lidt hurtigere, danse lidt bedre end sidst, løfte lidt mere vægt – ’it feels good’. Og det motiverer os.

Vi har et konkurrencedyr i os, og det skal vi bruge. For det er en ’great partner’, når vi skal dyrke motion og holde fast i de gode vaner. Men brug det med omtanke og find det, jeg kalder ’et sundt konkurrenceniveau’.

Hvordan gør du det? Det handler om at bringe dig i en situation, hvor du har en reel chance for at vinde. Ikke hver gang, men nogle gange. Du skal have en fornemmelse af, at hvis du anstrenger dig, har du en vinderchance.

Til gengæld er det virkelig dårligt for motivationen, hvis du konstant ligger under gennemsnittet, og værre endnu – taber hver gang. Det har ikke noget at gøre med at være en dårlig taber, men hvis vi vænner os til at tabe, begynder vi at tro, at vi aldrig kan vinde. Det påvirker hele vores psyke og mentalitet negativt og påvirker os også negativt fysisk.

Så når du sætter dig mål, eller når du finder mennesker at dyrke sport med, så sørg for, at niveauet er, hvor du skal anstrenge dig, men har en vinderchance. Alle har brug for succeser, alle har brug for at vinde.

Jeg tror, at Eskild Ebbesen har ret. Konkurrenceinstinktet er så indgroet hos en del af os, at vi aldrig slipper det helt. Men det kan tæmmes og blive en fantastisk træningsmakker.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.