I ugens klumme sætter Chris MacDonald fokus på vinterdepression, og hvad vi kan gøre for at komme i gennem den mørke og triste vintertid.
Jeg bliver aldrig en ‘winter person’. Jeg synes, at verden er frossen, død og mørk på denne årstid, og det påvirker mig i en grad, hvor jeg virkelig skal tage mig sammen.
Man kan diskutere, om jeg egentlig er vinterdeprimeret, men jeg er i hvert fald påvirket af vinteren, og jeg er et andet menneske end om sommeren.
Jeg har lært at leve med det. Min far lærte mig udtrykket ‘suffer well’. Det kan ikke direkte oversættes til dansk, men betydningen er, at lidelse er et faktum, og man må prøve at få det bedste ud af omstændighederne.
De fleste påvirkes i et eller andet omfang af årstidernes skiften. Det er der gode, biologiske årsager til – vores sanser fortæller os, at vi skal ændre adfærd. Tænk på dyr der samler vinterforråd, eller fugle der trækker sydpå i løbet af efteråret.
Når dagene bliver kortere, fornemmer også vi, at der er ændringer på vej, som vi skal reagere på. Vores forfædre vandrede måske til mildere klimaer om vinteren, eller det var tid til at få samlet mad og gøre sig klar til de kommende måneder. Vores biologi er indrettet efter, at vi er afhængige af naturen for at overleve, derfor reagerer vi, når vinteren er på vej. Det er naturens gps.
Det behøver ikke at være et problem, så længe du kan fungere. Måske skal du ændre nogle rutiner – f.eks. sove lidt mere – men det er i virkeligheden god træning for din krop og dit sind at leve med forandringer. Men bliver det så stor en belastning, at du har svært ved at klare det, skal du selvfølgelig søge læge.
For mig handler det mest om at acceptere, at jeg er anderledes om vinteren end om sommeren. Jeg tvinger mig selv til at komme ud, selv om det sjældent føles særligt indbydende på en grå og halvmørk vinterdag.
Men når jeg kommer hjemmefra, opdager jeg, at der alligevel er tegn på liv derude, og at naturen også kan være smuk på denne årstid. Det hele er netop ikke frossent, dødt og mørkt. Og dagslyset og den friske luft hjælper mig.
Det gælder selvfølgelig om at have tøj på, så man kan holde ud at være ude, selv om det er koldt. Jeg er selv lidt af en frossenpind og ikke god til kulde, men heldigvis er Gore-Tex og andre gode materialer opfundet, og modsat hvad mange tror, så bliver man altså ikke syg af kulden i sig selv.
Jeg gør mig også umage for at lave aftaler om at se andre mennesker. Jeg har sværere ved at gøre det spontant om vinteren end om sommeren, men jeg trænger til noget følelsesmæssigt solskin, når nu naturen ikke ligefrem er gavmild med solen.
Når det alligevel føles mørkt og tungt, husker jeg mig selv på, at det går over – af sig selv. Og at vi på den nordlige halvkugle muligvis nok er triste og indadvendte på denne årstid, men at der ikke findes mere cool mennesker i hele verden end os om foråret og sommeren. Vi, der kender mørket, forstår virkelig at feste, når det bliver lyst og lunt igen.
Jeg bliver aldrig en ‘winter person’. Jeg synes, at verden er frossen, død og mørk på denne årstid, og det påvirker mig i en grad, hvor jeg virkelig skal tage mig sammen.
Man kan diskutere, om jeg egentlig er vinterdeprimeret, men jeg er i hvert fald påvirket af vinteren, og jeg er et andet menneske end om sommeren.
Jeg har lært at leve med det. Min far lærte mig udtrykket ‘suffer well’. Det kan ikke direkte oversættes til dansk, men betydningen er, at lidelse er et faktum, og man må prøve at få det bedste ud af omstændighederne.
De fleste påvirkes i et eller andet omfang af årstidernes skiften. Det er der gode, biologiske årsager til – vores sanser fortæller os, at vi skal ændre adfærd. Tænk på dyr der samler vinterforråd, eller fugle der trækker sydpå i løbet af efteråret.
Når dagene bliver kortere, fornemmer også vi, at der er ændringer på vej, som vi skal reagere på. Vores forfædre vandrede måske til mildere klimaer om vinteren, eller det var tid til at få samlet mad og gøre sig klar til de kommende måneder. Vores biologi er indrettet efter, at vi er afhængige af naturen for at overleve, derfor reagerer vi, når vinteren er på vej. Det er naturens gps.
Det behøver ikke at være et problem, så længe du kan fungere. Måske skal du ændre nogle rutiner – f.eks. sove lidt mere – men det er i virkeligheden god træning for din krop og dit sind at leve med forandringer. Men bliver det så stor en belastning, at du har svært ved at klare det, skal du selvfølgelig søge læge.
For mig handler det mest om at acceptere, at jeg er anderledes om vinteren end om sommeren. Jeg tvinger mig selv til at komme ud, selv om det sjældent føles særligt indbydende på en grå og halvmørk vinterdag.
Men når jeg kommer hjemmefra, opdager jeg, at der alligevel er tegn på liv derude, og at naturen også kan være smuk på denne årstid. Det hele er netop ikke frossent, dødt og mørkt. Og dagslyset og den friske luft hjælper mig.
Det gælder selvfølgelig om at have tøj på, så man kan holde ud at være ude, selv om det er koldt. Jeg er selv lidt af en frossenpind og ikke god til kulde, men heldigvis er Gore-Tex og andre gode materialer opfundet, og modsat hvad mange tror, så bliver man altså ikke syg af kulden i sig selv.
Jeg gør mig også umage for at lave aftaler om at se andre mennesker. Jeg har sværere ved at gøre det spontant om vinteren end om sommeren, men jeg trænger til noget følelsesmæssigt solskin, når nu naturen ikke ligefrem er gavmild med solen.
Når det alligevel føles mørkt og tungt, husker jeg mig selv på, at det går over – af sig selv. Og at vi på den nordlige halvkugle muligvis nok er triste og indadvendte på denne årstid, men at der ikke findes mere cool mennesker i hele verden end os om foråret og sommeren. Vi, der kender mørket, forstår virkelig at feste, når det bliver lyst og lunt igen.
