Europas bedste og værste rastepladser

Valget af rastepladser på ferieturen sker oftest tilfældigt, men det kan være en rigtig god ide at lave en køreplan hjemmefra, så du undgår de værste af slagsen og får en dårlig start på ferien.

FDMs tyske samarbejdspartner, ADAC, har vejet og vurderet 101 rastepladser i 16 lande. Testen var fordelt over fire kategorier med 25 pct. fokus på trafik- og parkeringsforhold, 25 pct. på udendørsarealerne, 30 pct. på de sanitære forhold og endelig 20 pct. på personlig sikkerhed.

Bedst i testen er de kroatiske og østrigske rastepladser, mens slovakiske, tjekkiske og spanske for de laveste karakterer, dumpekarakterer. Danske rastepladser får gode skudsmål, men imponerer ikke. Lidt bedre ser det ud i både Sverige og Norge. I Belgien, Tjekkiet, Holland og Spanien er hygiejnen elendig på alle de testede pladser.

I andre lande er der stor forskel på de enkelte rastepladser. Eksempelvis har Østrig både testens vinder, Gaishorn (nord) ved A9, og en med dumpekarakter, nemlig Krumpendorf (nord) ved A.

En rasteplads bør som minimum give mulighed for et toiletbesøg med ordentlige sanitære forhold. Men den må også gerne byde på udendørsarealer i smukke omgivelser og med god afstand fra selve motorvejen, der skal være borde og bænke, hvor man kan spise sin medbragte mad. Desuden bør rastepladsen have en god legeplads, hvor ungerne kan få brændt noget energi af. Kommer man om aftenen, er det også vigtigt at man føler sig tryg ved god belysning og mulighed for at tilkalde hjælp via nødtelefoner.

Se listen over ti gode rastepladser rundt i Europa:

1. Rastepladsen Bresignau Ost ved motorvej A5 i Tyskland får topkarakterer. ++ for både mad, sanitet og familieforhold. Kun parkeringsforholdene må nøjes med +.

2. Deitingen Nord i Schweiz får ros for det gastronomiske niveau. Her får de karakteren ++. Til gengæld for toiletterne 0, parkeringsforholdene -- og børnevenligheden -.

3. Jesenice ved motorvej A2 i Slovenien - tæt på det såkaldte DreiländerEcke ved grænsen mod Italien og Østrig får ++ for maden, + for saniteten, 0 for parkeringsforholdene men må nøjes med - for familievenligheden.

4. Medenbach Oest ved den tyske autobahn A3 får topkarakterer i alle kategorier på nær parkeringsforhold, hvor man må nøjes med +.

5. På rastepladsen ved Pack ved motorvej A2 i Østrig får maden ++ og det samme gør familiefaciliteterne. Parkeringspladsen og sanitetsforholdene må nøjes med +.

6. På rastepladsen ved Pina i Spanien ligger mad, parkeringsforhold og familievenlighed på +. Saniteten må nøjes med 0.

7. Rastepladsen Schnann ved S16 i Østrig får ++ for mad og sanitære forhold. Desværre må de tage til takke med - for parkeringspladens og -- for familievenligheden.

8. Veenendaal i Holland får ++ for gastronomien, + for de sanitære forhold og parkeringsforholdene, men må nøjes med -- når det gælder om familievenlighed.

9. Rastepladsen ved Narbonne - Vinassan Nord i Frankrig laver god mad, og får ++. Parkeringen får +, saniteten 0, mens familievenligheden er helt nede på --.

10. Walserberg Sud i Østrig laver mad til ++ og deres toiletter er lige så gode. Til gengæld ligger parkeringsfaciliteterne til 0 og familievenligheden på -.

Signaturer:
Særdeles god ++
God +
Middel 0
Mangelfuld -
Særdeles mangelfuld --

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her