Det kan blive dyrt og ødelægge ferien

Husk pas, kørekort og andre vigtige dokumenter på campingferien. Glemmer du dem, kan koste både bøder og udløse irriterende bureaukrati. I værste fald kan risikere ikke at få den nødvendige hjælp eller en stor regning.

- Selvom om Europa de senere år er blevet mere åbent og nemmere at rejse rundt i, skal man stadig have stort set de samme dokumenter med som tidligere. Rejser man uden for Norden skal man for eksempel stadig have sit pas med. Schengen-aftalen betyder ganske vist, at grænserne er åbne, men man skal stadig kunne identificere sig med sit pas om nødvendigt. Kan man ikke det, risikerer man at få en bøde, eller at udløse en masse bureaukratisk bøvl for én, siger feriekonsulent i FDM Michelle Holmegaard.

Et andet lovpligtigt dokument, som kan være dyrt enten ikke at have i orden eller have med, er kørekortet. I de fleste lande udløser det en bøde. Hvor stor den er, er forskelligt fra land til land. I nogle lande risikerer man dog en væsentlig højere bøde end i andre. I Østrig er bøden for at køre med et udløbet eller ikke gyldigt kørekort for eksempel på op til 2.180 Euro, mens man i Frankrig risikerer at få bilen konfiskeret.

Er uheldet ude, eller har man behov for at dokumentere, at man er den retmæssige ejer af bilen, er det vigtigt at have bilens registreringsattest med.

Siden 2005 har registreringsattesten været todelt. Har man sådan en, skal man kun tage den øverste Del I med. Har man en ældre registreringsattest, skal man stadig have den med, men det er vigtigt, at man ikke efterlader den i bilen, hvor den kan blive stjålet sammen med bilen.

- En ting er de bøder, man risikerer at få for ikke at have orden i sine papirer, og som måske er til at overse. Men det kan ligefrem ødelægge en ferie eller betyde, at man selv skal afholde store omkostninger, man ellers ville være dækket af, hvis ikke man har dem med. Husk derfor altid at gennemgå om man har alle de nødvendige papirer til ferien, og om de er gyldige, siger Michelle Holmegaard.

Det skal du have med

  • Pas (dog ikke hvis du kun rejser i Norden
  • Kørekort
  • Bilens registreringsattest (Kun Del I hvis den er todelt)
  • Det gule sundhedskort (Sygesikringsbevis)
  • DK skilt bagpå bilen (undtagen for biler med EU nummerplader, hvis turen kun går til lande i Europa)
  • Campingpas, hvis man skal campere

Det anbefales du at medbringe
• Det Grønne Kort
• Det Røde Kort (til SOS internationale), hvis bilen er kaskoforsikret
• Rejseforsikring (husk, at det gule sundhedskort ikke dækker hjemtransport)
• Ekstra kreditkort


Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

FÅ ET GODT TILBUD - tilmeld dig BT SHOP og spar 50% på oplevelser, rejser og meget mere.