- Vores lille hjælpe-projektet startede ved en tilfældighed på en ferierejse til Thailand i starten af 2011, hvor vi på en udflugt mødte et andet dansk par, der fortalte om børnehjemmet og dets behov for hjælp, fortæller Alice og Henning, Værterne på Silkeborg Sø-Camping.
Efter at have besøgt hjemmet et par gange var parret totalt 'solgt.'
Børnehjemmet huser forældreløse babyer, handicappede unge og børn af ekstremt fattige forældre.
Alice og Henning har bevidst valgt ikke at sponsorere et eller flere udvalgte børn, men derimod at donere til generel hjælp på stedet.
Pengene til børnehjemmet skaffes ved salg af merchandise og souvenirs fra campingpladsens lille butik. Alle indtægter fra disse doneres 100 pct. til børnehjemmet, hvilket betyder, at campister/gæster, som besøger campingpladsen, indirekte har mulighed for at hjælpe.
- Vi vil også lave nogle arrangementer i løbet af sæsonen, det være sig snobrødsbagning, golf turnering, kano-, cykel og gåture hvor deltagergebyret doneres 100 pct. til børnehjemmet.
Alice og Henning afleverer donationerne personligt til hjemmets administration med det krav, at pengene skal bruges til børnenes tarv og ikke til reklamer, møder, kontormaskiner etc.
Du kan på Silkeborg Sø-Camping høre om den fantastiske oplevelse Alice og Henning havde sammen med nogle af børnene på Pattaya Orphanaga.
Foruden indsamlingen til børnehjemmet deltager Silkeborg Sø-Camping også i den landsdækkende DK-CAMP indsamling til hjerteforeningen, et samarbejde som løber på tredje år. Samarbejdet med hjerteforeningen har i særdeleshed fokus på sund kost, motion og fornuftig levevis.






















