Fælles fremstød for autocampere

Camping-habitterne skal hives nordpå

Autocamper

Arkivfoto Se stort billede

Norden skal være Europas førende destination for autocampere. Et af midlerne er specielt indrettede pladser.

Et fælles nordisk fremstød skal gøre Norden til Europas foretrukne trækplaster for autocamperfolket.

I dag findes der 1,3 millioner autocampere i Europa, og antallet stiger støt. I fællesskab vil de nordiske camping organisationer gøre Norden til Europas bedste autocamper-destination.

- Vi vil imødekomme det stigende behov for service og faciliteter og gøre det enkelt og bekvemt for autocamper-gæsterne at opleve de lyse nordiske sommernætter, siger Poul Fejer Christiansen, direktør i Campingrådet.

De nordiske campingpladser har i alt 39 millioner overnatninger om året. Det nye samarbejde - Autocamperdestination Norden - skal sikre, at campingpladserne tilpasses efter autocamperfolkets behov.

Det betyder mere enkle og specielt indrettede pladser til korte besøg. Det omfatter for eksempel automatisk service, mens der på campingpladserne fortsat skal gives personlig service, når en gæst ønsker et længere besøg.

Målet er at etablere 250 nordisk godkendte kommercielt drevne autocamperpladser med øget fokus på bedre service.

- Mange ejere af autocampere ønsker at bo på en campingplads, fordi det er både sikkert og bekvemt. Nu har vi et yderligere tilbud om enkle autocamperpladser, som vi håber vil tiltrække nye gæster fra det ørige Europa, siger Poul Fejer Christiansen.

/ritzau/

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: