Øverst fortæller

Hustruvold blev filmet og en 52-årig mand endte med at blive anholdt.

To handlekraftige mænd blev dagens helte på en parkeringsplads i Oklahoma City i USA. Her bevidnede de, hvordan en midaldrende mand slog løs på sin hustru med en form for knippel, fortæller KFOR.

Kvinden sad på ladet af en pickup-truck og forsøgte at afværge slagene. De to vidner besluttede sig for at stoppe mishandlingen og antastede den korpulente mishandler.

Han var ikke tilfreds med at blive stoppet i sit forehavende og forsøgte at få de to mænd til at gå igen. Han satte sig blandt andet ind i bilen for at køre væk, men de to mænd lod ham ikke slippe og det resulterer i en slags klammeri.

På videoen ser man senere, at voldsmanden kører væk og har efterladt sin samlever, der bløder fra sår på benene. Skader hun fik, da hun forsøgte at kravle ud af bilens kabine.

Politiet anholdt senere den 52-årige kvindemishandler. Det umage par viste sig at være hjemløse, der boede i den pågældende pickup-truck. Skænderiet og den senere vold begyndte, da manden nægtede at købe mad til sin samlever.

Han er nu blandt andet sigtet for flere forhold af overfald med et livsfarligt slagvåben.

Episoden, der fandt sted 6. august i år, er siden gået viralt og de to annonyme helte hyldes nu verden over.