Hver dag op mod nytår tæller BT TV ned til den mest sete video på bt.dk i 2014. Så følg med og se eller gense de 10 mest populære videoer og hør, hvordan det er gået videoernes hovedpersoner siden sidst. 

Videoen, hvor Hans Pilgaard skælder en pige ud, som har råbt af en hjemløs, er årets mest sete video på bt.dk. Optrinnet gav og giver stadig TV-værten masser af goodwill - for nylig mødtes de igen ved Kongens Nytorvs metrostation.

»Gå nu hjem til dit lille overklasseliv, din møgarrogante kælling.«

De ord, som røg ud af munden på den ellers godmodige Hans Pilgaard, var ikke for sarte sjæle. Ikke desto mindre gav TV-værtens vredesudbrud ham stor succes, da videoen fra Kongens Nytorvs metrostation gik viralt i juni 2014.

Under episoden, som går forud for videoen, har to piger råbt »Vågn op!« til en hjemløs, der sover foran metroens elevator. Hans Pilgaard fortalte dengang til BT, at pigerne råber det lige ind i hovedet på den hjemløse, så han vågner med et sæt og bliver meget forskrækket.

Video nr. 2:Jæger afbrød sexakt: De skal holde sig væk, så vi ikke skyder dem

Pigernes råberi provokerer Hans Pilgaard og hans kæreste, Jobbe Joller Hansen, voldsomt. Episoden ender med at Pilgaard råber førnævnte svada.

BT fik i sin tid videoen af Pilgaards vredesudbrud tilsendt af Manilla Ghafuri, der filmede episoden med det formål at hænge TV-værten ud, fordi han - i hendes øjne - overreagerede.

Men kort tid efter videoens offentliggørelse viste det sig, at langt de fleste tog Hans Pilgaards parti. Manilla Ghafuri har siden da også ændret holdning.

»Da jeg fandt ud af hele debatten med hjemløse, tænkte jeg, at det var meget godt gået af ham. Så jeg har efterfølgende også sagt til ham, at det var ret modigt gjort,« fortæller Manilla Ghafuri.

Video nr. 3: Facebook-spøgen, der gik helt galt: Morten har stadig smerter og svært ved at gå

Forberedt på voldsom reaktion

I dag siger Hans Pilgaard til BT, at han er glad for den sympati, han blev mødt med fra nær og fjern, efter videoens offentliggørelse:

»Vi anede ikke, at det blev filmet, men da BT ringer og konfronterer mig med episoden, tænker vi, at nu bliver det voldsomt. Derfor talte om, hvordan vi skulle tackle det, for vi vidste, at videoen ville skabe opmærksomhed.«

Video nr. 4: Ung dansk mand gav hjemløs mad - siden har lavinen af gode gerninger bredt sig

Trods Hans Pilgaards hårde ord til pigen kunne mange sagtens forstå hans reaktion:

»Folks respons viste, at det er et generelt problem, og mange andre end mig også har tænkt, at det er sørgeligt, at vi taler sådan til udsatte folk. For hvis vi ikke passer på de udsatte, hvor er vi så henne? Vi kan jo alle gå hen og blive udsatte en dag selv«, siger Pilgaard og står stadig fast ved, at han kaldte pigen for en arrogant kælling.

»Det er ikke noget, jeg ellers ville sige om folk, men det var hun virkelig.«

Video nr. 5: Bryllups-videoen der fik hele verden til at græde: Nygift par nåede kun at være gift i 10 timer

I byen med Batman

Selvom der er gået et halvt år, siden videoen blev publiceret på BT, bliver Hans Pilgaard stadig ofte mødt af folk, der roser hans reaktion ved hændelsen:

»Mange kommer over til mig og siger - fedt, at I forsvarede den hjemløse!«, siger Pilgaard og fortæller om en aften kort efter episoden på metrostationen:

»Jeg var i byen med en kammerat, og folk troede af en eller anden grund, at han også var med mig under optrinnet. Så han oplevede, at alle kom over for at klappe ham på skulderen. Bagefter sagde han: »Det er dejligt at være i byen med dig - du er blevet den nyt Batman«, griner Pilgaard.

Årets bedste Sådan!-trick: Nu kan du pille to æg på to sekunder

I dag synes han stadig ikke, at hans reaktion er noget særligt:

»Jeg gjorde det, jeg tror, alle andre ville gøre. Episoden viser bare, at jeg er et rigtigt menneske, som reagerer spontant.«

Sammen med kæresten Jobbe Joller Hansen var Hans Pilgaard for nylig forbi Kongens Nytorvs metrostation for første gang siden det famøse optrin.

»Den hjemløse sad det samme sted som sidst, så jeg gik over og sagde hej.«