Vabler er løberens værste fjende. Men det er der råd for. Chris MacDonald hjælper i denne uges brevkasse en løber af med vablerne.

Jeg har løbet i fem år, og alle fem år har jeg døjet med vabler under neglene, og det gør så pokkers ondt. 
Jeg har skiftet sko flere gange, men det fortsætter. Det påvirker min glæde ved løb, for det er ikke rart at løbe, når jeg ved, at det lige om lidt kommer til at gøre ondt - øv. Kan jeg binde mine sko forkert, og hvordan ved jeg, at de er bundet forkert?

Vh Jette

Har du spørgsmål til Chris MacDonald om sundhed, løb, træning, skader eller kost? Opret dig som gratis medlem og spørg hele Danmarks sundhedscoach til råds i brevkassen
................................................................................................

Kære Jette

Tak for dit spørgsmål. Mange løbere køber løbesko efter en løbetest, så de får den helt rette sko, men den helt rette sko er også afhængig af, at man binder skoen korrekt. Hvis du ikke binder skoen korrekt, mister du noget af den støtte, som en løbesko giver. 

Der findes mange måder at binde dine sko, og det skal gøres i forhold til din løbestil, så tag evt. en snak med en løbeekspert. Den mest anvendte metode er en snørelås/løkke. Denne kan du finde flere steder på nettet.

Sådan binder du dine løbesko

Derudover er det også meget vigtigt med gode løbestrømper, da strømpernes materiale, pasform og evne til at lade sveden fordampe fra foden også kan påvirke, om du får vabler. Jeg håber det gav dig svar og at du finder den rette snøring af dine løbesko, så du kan reducere forekomsten af vabler. Stay strong! Hu-ahh!

Chris