Oplever du tit at løbe tissetrængende i mål ved de motionsløb, du deltager i? I så fald er du ikke alene. Det kan der være mange grunde til, men i LØB NUs brevkasse giver løbeeksperten sine bud på, hvad der går galt.

Hvordan skal jeg spise, og hvornår inden en konkurence. Jeg har altid problemer med at skulle på toilet under løb og er meget sart i forhold til sukkerkoncentrationer.

Hilsen Gitte P


Har du spørgsmål om kost, træning, løb eller motivation? Spørg løbeeksperterne til råds
.............................................................................................................

Kære Gitte P. 

Du er ikke ene om at være meget følsom overfor, hvad du kan have i maven under løb. Et entydigt svar findes ikke – du må prøve dig frem under træning og finde ud af, hvad du kan tåle og hvornår ifht. dit løb. Mange kan tåle havregrød, yoghurt, lyst brød med pålæg/ost – vær lidt tilbageholden med fiber og fuldkorn. Eksperimentér med en sukkerkoncentration mellem 4 og 8% i din sportsdrik på de lange ture. 

Held og lykke 

Birthe Stenbæk Hansen
Cand. Scient. i ernæring fra Københavns Universitet og autoriseret klinisk diætist 
Danish Sports Academy 

Hvad spiser du før og efter løebturen? Del dine bedste råd i kommentarfeltet herunder