Hej Annette
Jeg har mødt en dame i Peru og vi er glade og elsker hinanden, men vi har jo kun snakket over Skype siden august måned. Hun har jo en datter i Sønderborg, som er gift med en dansk mand. Nu vil min dame komme til Danmark og besøge sin datter, og niecen i Tyskland.
Nu har hun allerede planlagt at hun vil giftes med mig til sommer-og siger nu skal jeg bare sige til hendes mor om jeg må giftes med hende (som man skal gøre).
Hun hedder Ani, og jo, jeg er glad for hende men vi har kun kærligheden og kender ikke resten, hvordan vi skal have det sammen. Jeg fik sgu en klump i halsen, da hun sagde at nu ville hun giftes til sommer. Jeg føler ikke, jeg er klar til det.
Jeg elsker hende og ønsker heller ikke at miste hende, men den fart kan min hjerne ikke rumme. Jeg ønsker ikke at såre nogen men hvad gør jeg for at sige, at til den tid er jeg ikke klar - til juni? Vi har kun snakket over Skype - det piner mig ad h.... til.
Hvad skal jeg sige uden at støde hende? Kan du give mig et råd om, hvad skal jeg sige? Det er for mig meget ubehageligt - i den grad at jeg får tårer i øjnene. På forhånd tak, Annette
Med venlig hilsen J
Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.
Kære J!
Din tvivl og din utryghed er velbegrundet. Jeg tror, de fleste ville føle det på samme måde. Når man gifter sig, så skal man gøre det, fordi man simpelthen ikke kan lade være. Fordi man ikke føler, man kan leve uden hinanden. I har jo sådan set levet fint uden hinanden sådan rent fysisk, og derfor forstår jeg så udmærket godt, at du har brug for at vide mere end det, man får at vide over Skype. Hvordan ser hendes hverdag ud i forhold til din etc.? I kan jo være nok så betagede af hinanden på den varme linje, men det fortæller intet om, hvordan I kan lide at have jeres hverdagsrutiner. Hvordan I kan lide at indrette jer. Og dernæst kommer det store spørgsmål: Hvad vil hun leve af? Jeg aner ikke, hvordan det er i Peru, men i Danmark kræver de fleste husholdninger, at der er to indkomster. Jeg siger ikke, at disse ting ikke kan løses, men det er dog ret vigtige ting at have med i overvejelserne. Det ved du også, og derfor har du det fysisk dårligt, når hun taler om giftermål.
Jeg kan nu godt forstå, at hun gerne vil giftes. Hendes datter bor her. Jamen for pokker, så vil man jo som mor gøre alt for at komme til at bo i nærheden. Det er sympatisk og forståeligt, men du er nødt til at være sikker på, at det er dig, hun er ude efter og ikke bare din bopæl. Ved godt, jeg lyder kynisk, men din skæbne skal jo ikke afhænge af denne kvindes ønsker om at bo i nærheden af sin datter.
Jeg maler et billede i grå toner her. Det er ikke fordi, jeg ikke tror på jeres kærlighed, men hvis det er 100% rendyrket kærlighed, så vil det hurtigt vise sig. Derfor skal hun komme på besøg over nogle gange (eller du skal besøge hende), så I kan mærke hinanden og lære hinanden rigtigt at kende. Det er muligvis ikke sådan, man gør i Peru, men nu har hun heller ikke bedt dig om at flytte til Peru. Du er nødt til at vise hende, hvordan man gør her. Du må fortælle hende, at I Danmark bor man typisk sammen i nogen tid, før man gifter sig.
De danske regler for tilflytning vil muligvis betyde, at hun skal hjem til Peru engang imellem, men hvad betyder det, hvis jeres kærlighed viser sig at være stærk. Hvis hun vil prøve dette eventyr, så er det nødt til at ske på dine betingelser, eftersom du bliver forsørger. I må tage det i dit tempo. Det er muligvis en hård ting at skulle sige, men hvis ikke du siger nu, hvordan du føler, og hvordan tingene hænger sammen, så bliver det aldrig noget godt forhold. Du kunne jo også vælge at oversætte mit brev for hende. Jeg har ikke noget imod at være bussemand på dine vegne ;-)
Hun vil sikkert tolke det, som om du ikke elsker hende nok, men du må sige til hende, at hun må stole på dig og på, at du træffer den rette beslutning. Hvis ikke hun kan vise dig tillid, så kan du aldrig gifte dig med hende.
Jeg håber for dig, at hun vil komme hertil på dine betingelser uden sikkerhed for noget giftermål, men at I trods alt finder ud af, at kærligheden er stærk nok til at vare livet ud.
Godt nytår, min ven. Annette
