Kære Hanne. Jeg er en ung pige på 22 år, der for nyligt fået konstateret PCO, hvilket jeg er i gang med at få behandling for.

Jeg har stort set tit og ofte nedsat sexlyst, hvilket jeg ikke forstår. Jeg skriver til dig for at spørge, om der er en sammenhæng mellem PCO og sexlyst? Og i så fald om der er mulige behandlingsmetoder for dette? Jeg anser det som et problem, da sex spiller en afgørende rolle i et parforhold. Min kæreste er meget forstående, og meget blid. Han gør stort set alt for at få mig 'in the mood'. Det er bare meget svært for mig. Jeg må ærligt indrømme, at dette problem slider på mit selvværd og selvtillid.

Lige siden jeg fik konstateret PCO, har jeg altid haft følelsen af, at jeg fejler noget, at der er noget i vejen med mig. Jeg prøver tit og ofte at fortrænge disse tanker og følelser dog uden held.

Jeg er indforstået med, at jeg ikke har regelmæssige menstruationer i og med, at jeg ikke så tit får ægløsning, og da jeg samtidig også har et forhøjet testetoron i blodet, er mine hormoner heller ikke i orden, men har det noget med sexlysten at gøre?

Jeg håber vitterligt, at du kan hjælpe mig med at sætte en grænse for den tvivl, som hersker over mig.

På forhånd tak.

Har du et spørgsmål til Hanne? Skriv til sexogsamliv@bt.dk.