Kære Annette,

Skriver til dig for at få et råd.

Det der startede som et irriterende, men umiddelbart banalt og uskyldigt problem, har udviklet sig til at fylde meget i vores og måske mest i mit liv.

Min mand og jeg, som har været gift i 15 år, flyttede sidste år til vores drømmehus. Jeg mærkede hurtigt, at nabokonen var MEGET interesseret i min mand. Henvendte sig ofte og havde kun fokus på min mand. I starten lod jeg som ingenting, men efterhånden udviklede det sig til, at hver gang min mand gik i haven, satte hun sig ud på terrassen og kiggede intenst på ham. Der kom efterhånden mange ”episoder”, nogle af dem direkte pinlige episoder.

Jeg var i efteråret bortrejst i et par uger, og da jeg kom tilbage opdagede jeg, at interessen gik begge veje, og forsøgte at snakke med min mand om det. Han benægtede enhver interesse, men indrømmede dog, at nabokonen opførte sig ”teenage-agtigt”, som han kaldte det.

Efter vores snak, stoppede han med at hilse på hende, hvilket jeg fandt højst mærkværdigt. Han vil ikke snakke om det. Det generer mig, og det har desuden medført, at hun nu ignorerer mig og ikke mere hilser på mig.

Vi bor dør om dør, så det er en meget kedelig situation. Dels har det frataget mig noget af glæden ved at bo her, men også en fornemmelse af, om der er sket noget, jeg ikke har kendskab til?

Jeg er normalt ikke jaloux anlagt, og har et fint selvværd. Men kan mærke, at det her har jeg svært ved at tackle. Måske nok mest fordi min mand tackler det på den måde. Ved ikke at ville snakke om det.

Hvad mener du ?

Kærlig hilsen

Mette

Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.

Kære Mette!

Din mand er NØDT til at tage snakken med dig. Men I skal finde en måde at tale om sagen på, så den ikke løber af med dig. Prøv at se sådan her på det: Du har en dejlig mand. Din nabo synes, han er skøn, så hun har overskredet nogle grænser og måske sweet-talket ham lidt kraftigt. Han reagerer som mænd ofte gør: Lader sig smigre og labber de gode ord i sig. Måske har det tændt ham lidt. Måske har han bare stivet sig af ved det. Så kommer konen (du) hjem og ødelægger den gode stemning.

Jeg ved godt, det kan være provokerende for dig at tænke sådan, men du er nødt til at vende skråen i munden, før du kan tale løsning med ham. Hvis du kommer med alle mulige beskyldninger, hvoraf nogle er kompromitterende (men rigtige) og andre helt forkerte, så er det svært for ham at komme videre. For hvad vil du opnå med det? Skal han bare sige undskyld? Skal han gå ind til naboen og skælde hende ud? Jeg tror, han er meget i tvivl om, hvordan du gerne vil have, han tackler det.

Jeg gætter på, at det du ønsker, er at mærke hans fulde og hele kærlighed, og så må han sådan set sige nok så meget hej til nabokonen. Er det korrekt? Hvis ja, så er du nødt til at fortælle ham, at du har brug for hans kærlighed, ligesom du også er nødt til at gengælde den. Dette her betragter jeg bare som et ”bump på vejen”, men det kan blive en svær forhindring, hvis ikke I får åbnet op for posen. I skal prioritere jeres kærlighed nu.

Med hensyn til naboen, så må det være ufatteligt svært at skulle bo side om side med sådan en kvinde, der ikke kender sin besøgstid. Når du og din mand har fået udryddet al mistanke og er kommet på rette vej igen, så skal du gøre op med dig selv, om du kan leve med en nabo, som du har lyst at slå hovedet ned i maven på, eller om du vil konfrontere dig selv med dine fordomme. For der er jo den mulighed, at hun er en stakkel, som bare har brug for opmærksomhed. Måske kunne der være noget at vinde ved at gå ind til hende med en flaske kølig hvidvin til sommer og få sig et godt grin sammen. Jeg ved det ikke. Måske ville jeg lade hende sejle sin egen sø. Du afgør det. Men du og din mand skal i hvert fald have genoprettet balancen.

Mærk efter hvad det er, du har brug for, så du kan melde det ud til din mand. Eventuelt læs mit svar her sammen med ham.

Alt det bedste til jer begge…

Annette