Min tid er gået meget på min kæreste. Hvor mig og veninden førhen sås nærmest hver dag er det skåret ned til 1-2 dage i ugen. Hvilket er under al kritik af mig! Og det er helt sikkert her det store problem ligger. Min kæreste og mig har et godt forhold, vi skændes ikke så tit. Og hvis vi gør, bliver vi hurtigt gode venner igen. Han prøver på ingen måder at holde mig hjemme, og har ikke noget imod hvis jeg tager en bytur.
Men når det er sagt er jeg utroligt skuffet over, hvordan min veninde har tacklet det hele. Hvordan hun har det med situationen hører jeg fra vores fælles veninder - ikke fra hende. Hun kommer med små unødvendige kommentarer om mig og min kærestes forhold og ham. Hun taler skidt om vores forhold til andre veninder. Har ikke lyst til at tale med hende om mig og hans forhold. Når jeg indimellem har snakket om en diskussion mig og min kæreste har haft, griner hun, og siger hun er glad for hun ikke har en kæreste. Min kæreste har hjulpet min veninde ofte - betalt en taxa til hende, hentet hende og kørt hende på arbejde. Når de hurtigt ses spørger han ind til hvordan det går med hende. På trods af det siger hun aldrig noget pænt om ham.
Mig og min kæreste skal til at flytte sammen og er af alle mine andre veninder blevet ønsket stort tillykke, og synes det er fedt for os. Hvor det eneste hun sagde var: - Så ender det bare med i lukker jer inde i lejligheden. Får tit at vide fra fælles veninde, at det virker som om hun har ondt i røven over min lykke. Men tror ikke det er det der er problemet.
Har ofte tænkt på det bare ville være nemmere hvis jeg slog op med min kæreste. Men vi er blevet ældre nu, og det er jo udviklingen der sker. Man kan jo desværre ikke stifte en familie med en veninde ;-) Står rigtigt tit i dilemmaer mellem de to, hvor jeg bliver nød til at ’vælge’. Hvilket er der værste jeg ved. Jeg er meget konfliktsky.
Det er måske lidt rodet skrevet, håber du forstår budskabet. Hvordan virker det som på dig? Prøver tit at retfærdiggøre mig selv overfor mig selv, men det virker ikke så tit. Er det mig der er en skidt veninde?
Venligst S.
Kære S!
Jeg håber ikke, du mente det der med, at du havde overvejet at slå op med din kæreste, for han skulle da gerne betyde alt for dig. Især hvis I skal stifte familie ude i fremtiden.
Jeg må give dine andre veninder ret: Det virker, som om hun er misundelig på din lykke. Hun ville gerne selv have det, som du har det. Hun kan jo se på dig, at du er lykkelig. Hvis din kæreste er så sød, som han lyder til at være, så synes jeg slet ikke, du skal stille dig selv i en situation, hvor du skal 'vælge', for valget mellem ham og din veninde burde være klokkeklart: Selvfølgelig er han din førsteprioritet. Jeg tror, du har det med at sige ja til din veninde på nogle tidspunkter, hvor du faktisk hellere ville foretrække kæresten. Bare for at please hende. Men du er nødt til at please dig selv. Hvis ikke du selv automatisk føler et behov for at være sammen med hende, så har hverken hun eller du noget ud af at holde venskabet kørende. Det bliver jo på falske betingelser. Du skal være ærlig overfor dig selv og overfor hende.
Din veninde trænger til selv at mærke det store sus. En forelskelse. At møde en sød kæreste. Hvis hun havde det, så ville hun forstå, hvorfor det trækker i dig. Og så skal hun i øvrigt helt holde op med at tale dårligt om din kæreste. Det siger alt for meget om hende selv. Hvorfor har hun det behov?
Du siger, at du tror, hun har et andet problem end misundelsen, men du antyder ikke, hvad det skulle være, og jeg kan ikke se, det skulle kunne være andet. Hvis du har en mistanke om, at hun er ude i noget, så er det klart, du skal spørge hende, om hun har brug for hjælp, og du skal lade hende vide, at du er der til at støtte hende, hvis hun behøver det. Men ellers er din foretrukne partner altså din kæreste.
De fleste er fortalere for, at man skal tage den slags samtaler ansigt til ansigt. Nu er det bare ikke alle mennesker, der er i stand til at modtage sådan en samtale og lytte med ørerne. De lytter med følelserne og fordrejer ordene, og derfor synes jeg ofte, det kan være en god ide at tage affære via et brev. Jeg tror godt, du ville kunne fylde et brev med kærlighed, samtidig med at du frabeder dig, at din veninde taler grimt om dig og din kæreste, som du har hørt fra andre. Du kan sagtens lade hende forstå, at du er der for hende, men at du som et voksent menneske vælger at tilbringe din dagligdag med din kæreste – ham du skal skabe en fremtid sammen med. Skriv til hende, at du håber, hun vil glæde sig på dine vegne, ligesom du også glæder dig på hendes vegne, når hun oplever noget positivt i sin tilværelse.
Hvis hun reagerer negativt på det, så tror jeg, du skal lægge hende på is i et stykke tid. Så har du gjort, hvad du kunne.
Held og lykke med det. Annette
Annette Heick besvarer spørgsmål om dine dilemmaer, fantastiske oplevelser eller problemer i parforholdet eller som single.
Læs mere om Annette »
Spørg Annette på e-mail: heick@bt.dk
Dit fulde navn vil ikke være synligt, når dit spørgsmål bliver
vist i brevkassen.
