Kære Annette Heick, Vi har et problem, som jeg gerne vil høre en upartisk persons mening om, så derfor skriver jeg til dig. ____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Min mand er 64 år, og jeg er 62 år, og vi har været gift siden 1973. I al den tid vi har levet sammen, har min mand været selvstændig og har været vant til at arbejde alene, mens jeg har været udearbejdende alle årene. I sit daglige arbejde har min mand samtidig hygget sig med at høre radio - især program 1. Han har derfor vænnet sig til altid at have en radio gående, hvor jeg efter en lang dag har trængt til lidt ro.
Det kan gå om dagen, at han gerne vil høre radio, men han vil også gerne høre program 1 fra tidlig morgen, og jeg bryder mig altså ikke om at få afbrudt min nattesøvn af en kværnende radio med forskellige indslag, jeg skal tage stilling til.
Vi har et godt ægteskab, men vores uenighed om hvornår der skal høres radio er ved at gå mig på nerverne. Jeg ved ikke rigtigt, hvordan vi skal løse problemet, men vil gerne høre en fornuftig persons mening.
Jeg ser frem til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Hej min ven!
Ja… det er jo sådan noget, der sker, når man har været sammen i mange år, og når man går imod en alder, hvor man skal til at tilbringe endnu mere tid sammen. Man opdager pludselig sider ved den anden, som faktisk generer, og hvordan får man så lige pludselig gjort op med en gammel, dårlig vane?
Skal vi starte med at fastslå, at det trods alt ikke er den værste vane, man kan have? Jeg vil ikke påstå, at det ikke er et problem, men altså… det kunne være værre. Det ændrer dog ikke ved det faktum, at man, når man lever sammen, er nødt til at lave nogle fælles regler. Og selvom man har været sammen i mange år og elsker hinanden, så vil der hele tiden være små justeringer, som skal hjælpe jer til at holde gejsten oppe.
Det er ikke urimeligt at bede om ro nu og da. Det er ikke urimeligt at bede om, at hans store interesse, P1, skal dyrkes der, hvor det ikke generer dig. Man kan godt forhandle sig frem til en løsning, hvor der måske kører P1 i 1, 2 eller 3 timer – alt efter hvad du kan leve med – i jeres fælles rum, men derefter må han gå ind i et andet rum, gå ud i garagen, gå sig en tur eller evt. tage høretelefoner på.
Kører man i bil sammen, synes jeg også, det er fair at spørge, før man bare tænder for radioen. Og hvis du så i øvrigt hellere vil lytte til en anden kanal, så skal du selvfølgelig have medbestemmelse, så den kanal også bliver lyttet til et antal timer om dagen.
Jeg tror, I er nået ind i en knude, hvor du bare synes, han er irriterende, så snart radioen er tændt, og han synes, du er provokerende, fordi du er imod lydtæppet. I skal lige ryste skuldrene engang. Huske kærtegnene og kyssene og så finde en ordentlig måde at kommunikere på, så han ikke bare tænder, og du ikke bare slukker. Det er OK at være firkantede i starten og lave et skema for radiolytteriet. I SKAL have fælles regler, så I kan få ændret på vanerne.
Man kan i øvrigt købe høreværn med indbygget radio. Det lyder som den perfekte gave til ham.
Frem med tandpastasmilet og den humoristiske sans: I elsker jo hinanden, for pokker!
Smil fra Annette
brev_tag_annette
