Vi snakker godt sammen, og jeg ved at han er stresset på arbejdet, og vi har økonomiske udfordringer - han mener det er derfor han er tilbagetrukket. Men, nu kom sandheden frem i aftes. Han synes jeg er blevet for tyk og uattraktiv!

Han sagde at han ikke tænder på mig fordi jeg ikke ser feminin ud længere. Min mave hænger, min ryg har buler, min holdning er grim. Når han kigger på mig har han overhovedet ikke lyst til sex. Suk, hvor blev jeg bare ked af det! Jeg ved godt jeg har taget 10-15 kg de sidste 5 år, nu vejer jeg 85 kg og er 175 cm høj. Men at jeg ligefrem er grim og at han ikke har lyst til mig fordi jeg er tyk - Hvordan takler jeg det?

Mvh. T

Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk!

Kære T!

Det var en utroligt hård melding at få. Det letteste ville være at pege fingre af ham den onde mand, der helt kynisk kommer og piller dig ned. Men uanset hvor berettiget din selvmedlidenhed måtte være, så skal du prøve at undgå offerrollen. Inden vi begynder at kigge på, hvad du kan gøre ved det, så tror jeg, det er vigtigt at forstå, hvorfor dette her sker.

Jeg tror nemlig, din mand er ligeså skuffet over og ked af sig selv. Han lader til at være meget presset, og hvis det er ham (mere end dig), der er den hjemlige finansminister, så kan det være, at jeres økonomiske udfordringer tynger ham meget mere, end han giver udtryk for. Han har lidt svært ved at få øje på de positive ting i sit liv lige nu. Børnenes ve og vel tager han måske for givet, men du må aldrig tvivle på, at han elsker dem. Så er der dig! Når han kigger på dig, kan han måske slet ikke fatte, hvordan du overhovedet kan være optimistisk eller positivt indstillet. Det irriterer ham. Han bliver vred over, at du prøver at dysse hans bekymringer ned, og han bliver vred over, at du overhovedet kan overskue at have sex, når han ikke selv kan (jeg gætter her, men du kan jo prøve at vise ham mit svar).

Og oveni det synes han, at du har udviklet dig i en fysisk forkert retning. Bang! Dét kan han slå ned på, så du kan mærke det. Nu skal du mærke samme frustration og tyngende bekymringer, som han mærker hver dag. Derfor slår han ned dér, hvor det gør ondt på dig. Fordi du godt selv ved, at du er blevet rundere.

I har en krise. I behøver ikke dysse den ned. I er nødt til at tale om den, og I er nødt til at finde en måde, hvorpå I kan få hjulene til at dreje den anden vej. Hvis jeg har gættet rigtigt omkring hans bekymringer, så tror jeg, det vil være godt for jer, at han lukker mere op og fortæller dig, hvorfor han er presset. Du behøver ikke komme med løsninger, du skal bare lytte. Vis ham, at du gerne vil forstå, hvor skoen trykker også når det gælder økonomi og arbejde. Måske har du haft for meget fokus på det hjemlige.

Når det så er sagt, ja… så er der jo din vægt, din holdning, din mave og ryg. Du behøver ikke piske dig selv med bebrejdelse. Du skal vide, at det sker i langt de fleste parforhold, at der går leverpostej i den. Hverdagen bliver en endeløs række af rutiner, når børnene bliver lidt større. Børnene kommer hele tiden i forreste række, når der skal prioriteres: Nåh ja, så fik man ikke lige nystrøget skjorte på den dag. Jeansene sidder lidt strammere, end de plejer, men det klarer vi med en tur i fitness centret. I næste uge! Eller bare når vi får tid eller råd. Det hele er sådan lidt op ad bakke, så når vi endelig skal hygge os, så skal der selvfølgelig noget chokolade til at forsøde tilværelsen. Og det er jo ikke, fordi spejlet lyver… vi lægger bare ikke mærke til den forandring, der sker over tid. Og når vi et kort sekund ser realiteterne i øjnene, så skynder vi os at undskylde os med, at ingen er perfekt, og at der i øvrigt er så meget andet at gå op i her i livet end maven og vægten.

Men du er kun 28, og det gør faktisk en forskel. Du kan ikke skyde skylden på din alder eller din hormonbalance. Du skal til at gøre noget. Ikke kun for din mands skyld. Faktisk allermest for din egen. Du vejer lige nu præcis nok til, at du vil blive opfattet som kraftig. Du vil faktisk ikke bemærke de næste ti kilo helt så meget, hvis de ryger på. Og hvad så derefter? Det er skidt for dit helbred, og hvad der er skidt for dig, er også skidt for dine børn. Så du skal på en eller anden måde ud af dit hyggehjørne.

Måske går den begge veje i jeres forhold. Måske har I begge brug for en opfrisker. Hvordan kan I f.eks. godt lide at se hinanden? Det handler jo ikke bare om at være ren. Der skulle også gerne være en lyst til at gøre sig lækker for hinanden. Og 'lækker' er en faktor, der kan være svær at måle, hvorfor man er nødt til at sige højt, hvad man kan lide. Måske kan din mand godt lide dig i et par høje sko (det gør i øvrigt meget for holdningen). Måske kan han godt lide, at du har løst hår og make-up på. Eller neglelak. Omvendt kan du måske give ham et par fif til, hvad du selv synes er lækkert til ham.

I skal gøre jer indbydende for hinanden, så I finder tilbage til den seksuelle lyst. Du skal bruge noget krudt på at få tændt ham. Læg børnene tidligt i seng. Arranger at de bliver passet ude en aften. Brug tid på hinanden som par. Også så I kan få snakket ud. Det tror jeg I har rigtig meget brug for.

I har mødt hinanden i en forholdsvis ung alder og fået børn tidligt. I kan sagtens undgå at ende i den kedelige statistik om skilsmisser og enlige forældre. Men I skal gøre noget NU! Og det skal tage sin begyndelse i kommunikation. Derefter skal du kigge på, hvad du kan gøre ved din vægt og ved dit udseende. Resultatet vil være ligeså glædeligt for dig selv.

Kram fra Annette