Kære Annette

Min mand, med hvem jeg har to børn små børn, er pludselig begyndt at 'Like' sider med meget trænede meget sexede kvinder, kvinder med briller (typisk meget dullede billeder med våd kyssemund og sammenpressede bryster og frit udkig til baller osv) på Facebook.

Selvom jeg er tilbage til min før-graviditets-vægt, så sidder det naturligvis ikke som det gjorde før og jeg har fortalt ham at det gør mig rigtig ked af det og usikker når jeg skal konfronteres med de billeder. Han siger det er mig han tænder på og synes er fræk, og vores sex fejler absolut ingenting - men jeg føler mig utrolig sårbar i øjeblikket, da han nogle mdr før vores andet barn blev født gik fra mig og var sammen med 3 forskellige kvinder, for derefter at vende tilbage til mig 1 mdr efter fødslen.

Jeg forstår ikke hvorfor han har behov for at like de her ting når han ved at jeg er rigtig sårbar og selvbevidst lige nu og jeg går konstant med tankerne om at det i virkeligheden er dét han tænder på og at han ønsker jeg ser sådan ud. Jeg bliver mere og mere usikker og det smitter af på mit generelle humør og min tryghedsfølelse og lystfølelse - jeg har f.eks mistet evnen til at få de "store" orgasmer.

Jeg har prøvet at tale med ham om de her ting, men han tager det lynhurtigt som et angreb og bliver vred på mig, selvom jeg gør mig virkelig umage for at forklare ham at jeg er rigtig sårbar efter hans periode væk fra mig.

Det er nu så vidt at jeg har levet af Nupo i 3 uger, for at forsøge at tabe mig og jeg skal til at cykle i stedet for at tage bil/bus, i håb om at jeg kan træne mig op til i det mindste at ligne de her kvinder bare lidt.

Jeg føler jeg har mistet mig selv i usikkerhed.

Nogle råd?

Mvh Musen


Kære Musen!

Du har et problem, som rigtig mange kender til, og som egentlig bunder i, at I to trænger til at stille ind på hinanden igen. Og det skal ske ved fælles hjælp. Du skal have mere ro på, og han skal hjælpe dig med at få trygheden tilbage. Men lad mig lige dykke ned i noget af det, du beskriver:

  Han er begyndt at ”like” nogle sider. Ville det være anderledes for dig, hvis han bare kiggede på billederne og ikke ”likede”? Jeg er ikke sikker på, det ville ændre så meget, hvis han nøjedes med at kigge på billederne, men jeg tror da, at der ligger et statement i at ”like” billederne. Det kan være noget, han gør for at provokere dig. Det kan være noget han gør for at stive sin egen mandighed af – en selvfølelse. Men uanset årsagen så undrer det mig, at du overhovedet ved, hvad han ”liker”. Facebook kan være roden til alt ondt, fordi tonen er mere rå, og fordi man føler sig anonym og således kan gå lidt længere ind over nogle grænser. Personligt er det det, jeg hader allermest ved det medie. Men jeg er nødt til at acceptere, at Facebook er der, og at det for mange mennesker er et vindue ud mod verden. Måske skal du lade være med at kigge ind ad din mands såkaldte vindue. Det skulle ikke undre mig, om han holdt op med at ”like” billederne, hvis han vidste, du ikke kiggede med.

  Det graverende i jeres forhold er naturligvis den historik, der ligger forud for fødslen af jeres andet barn. Det glæder mig enormt, at I trods alt har valgt at forsøge at få det til at lykkes, og at I nu er sammen igen. Jeg får lyst til at spørge dig, om du/I er klar over, hvad der var den dybere årsag til, at han stak halen mellem benene. Har han en konflikt med sig selv og sin alder? Føler han sig lukket ude af en alliance mellem dig og det første barn? Har I glemt at dyrke sex og holde romantikken kørende, mens I bare havde 1 barn? Der ligger en lærdom i det for jer begge, og det er vigtigt, at I begge sørger for, at det ikke sker igen. Jeg tror, han er klar over, at han har svigtet big time på det allermest sårbare tidspunkt, og jeg tror, han har den sorteste samvittighed over det. Det er derfor, han tager det som et angreb, når du bringer det på banen.

Jeg vil derfor opfordre dig til at gøre noget af det sværeste: At tilgive. Helt! Og med det mener jeg, at du bliver nødt til at love dig selv og ham, at den episode aldrig mere nævnes. I skal slå en streg over hans sidespring, selvom vi godt kan blive enige om, at det var helt ufatteligt tarveligt. Men hvis I skal videre, så tror jeg, det er vigtigt, at det ikke hele tiden ligger som den der grimme ting, du kan hive op af skuffen og konfrontere ham med, når noget brænder på. For på den måde vil du altid kunne vinde alle diskussioner. Du vil kunne trumfe til hver en tid. Fordi den historie rummer hans allergrimmeste side. En side, som han gerne vil af med nu. 

Jeg ved godt, man ikke kan gøre det ugjort. Tiden kan ikke spoles tilbage. Men såret heler ikke, hvis du ikke øver dig hver eneste dag på at tilgive. Helt!

Og nu tilbage til din usikkerhed. I stedet for at please ham og spørge: Er jeg ikke god nok/lækker nok/sexet nok? Så gør noget for at please dig selv. Og det er ikke at spise Nupo, men det kunne være, du trængte til andre ting: Ansigtsbehandling/massage/svømning eller andet, som du kunne tage til, mens din mand passer børn. Jeg er sikker på, han vil finde det interessant, hvis du begynder at holde mere af dig selv. Find ud af, hvad der skal til for at du (ikke han) kommer til at holde mere af dig. Måske er det at træne. Vi er jo sådan indrettet, at jo mere vi hviler i os selv og kan lide os selv, desto bedre er vi til at klæde os på, til at gebærde os, til at flirte og til at dyrke sex. Det er hammer svært, når man er nybagt mor, det indrømmer jeg. Men jeg tror faktisk, din mand gerne venter på, at du finder din egen indre ro. Bed om hans hjælp til at nå derhen. For det her handler meget mere om dig end om ham.

Og så skal du labbe hans komplimenter i dig. Når han siger, at han synes, du er sexet og dejlig, så lad være at sætte spørgsmålstegn ved det, for så bliver du underdanig, og det kan han helt klart ikke lide.

Jeg tror faktisk virkelig, du har hans støtte, og du er nødt til at stole på ham, hvis han skal kunne give dig det, der i sidste ende skal skabe tryghed i din lejr. Det er jo ikke noget, du bare kan gøre fra den ene dag til den anden, men du skal finde den rigtige knap oppe i hovedet, så du fremadrettet kan øve dig på de ovennævnte ting. Som altid vil jeg opfordre til, at I læser mit svar sammen, da det kan være med til at åbne op for en god debat og dermed skabe grundlaget for en god start på dit ”nye liv”.

Bedste hilsener fra Annette