Kære Annette

Jeg har en sød og kærlig mand. Sammen har vi et barn og vi venter endnu et.

Da jeg lærte ham at kende, vidste jeg godt, at han ikke var god til at betale sine regninger, så jeg har hele tiden været bevidst omkring hans dårlige økonomi. Da vi i tidernes morgen flyttede sammen, bad jeg ham om at få styr på sagerne, så vi kunne gå en tryg fremtid i møde.

Det gik for en stund. Så startede han sit eget firma, hvor han langsomt og stødt - igen - sløsede med alt, hvad der kan sløses med. Papirerne var ikke i orden. Det sejlede. Han lukkede firmaet ned og blev fastansat (et job jeg mere eller mindre skaffede ham, fordi der ikke skete noget, hvis han selv skulle stå for det), men halter nu med overordentlig gæld til forskellige instanser.

Min egen økonomi er i orden, og jeg har altid betalt mine regninger til tiden - og sætter pris på, at der er styr på sagerne. I mange, mange måneder har jeg stået for alle udgifterne til vores hjem og barn.

Det er nu kommet dertil, hvor heller ikke jeg kan få hjælp i min bank pga. hans ekstremt dårlige økonomi. Vi skal flytte pga. pladsmangel, og jeg har sparet og vendt hver en krone for at få det til at hænge sammen.

Mit spørgsmål er: Hvordan får jeg 'det økomiske barn' i ham til at forstå, at det ødelægger meget for os? Jeg føler, jeg har forsøgt mig med flere fremgangsmåder. Både den meget blide til at begynde med, hvor jeg forklarede, at jeg ikke ønskede at være 'the nagging wife' og spille mor overfor ham, men at han måtte få styr på det økonomiske, så vi kunne se fremad. Og ja, nu er jeg jo så med tiden blevet the nagging wife, fordi jeg ikke længere vil være den eneste ansvarlige, hvad økonomien angår. Jeg har forklaret ham, at det skal gå i orden, hvis han vil have en fremtid med mig.

Man kan mærke, at hans attitude er: 'Jamen, det skal jo nok gå'. Og det skal det jo også nok - men det er bare mig, der skal løse det.

Man kan sagtens sige, at jeg ligger, som jeg har redt og selv har rodet mig ud i at gifte mig med en mand, der ikke anser økonomi som væsentligt. Men når nu manden på alle andre områder er ansvarlig (ekstremt punktlig, meget huslig, kærlig far og mand), hvad så? Hvordan ændrer man på en mand, der tilsyneladende aldrig har lært, at sådanne ting skal være i orden?

Jeg har overvejet bare at give slip og sige han skal overtage roret - men bitter erfaring siger mig, at så ender det i gode middage, manglende betalinger og forklaringer i byretten.

Hvad gør en klog?

Mange hilsner

hende der hungrer efter lidt økonomisk stabilitet


Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.


Kære veninde!

Hold da op, hvor er der nogle ting der, jeg kan genkende. Økonomisk stabilitet er grundlaget for, om jeg er en god mor/kone/ven. Intet kan frustrere mig mere end uorden i økonomien, som jeg i øvrigt også styrer herhjemme. Jeg synes, det er flot, du har kunnet give slip og har vist din mand tillid i de givne situationer. Jeg kunne jo godt tænke mig at vide lidt mere om, hvordan han har følt det. Jeg tror jo, der er en kæmpe skam forbundet med det, din mand gør. Altså en slags mandig skam over ikke at kunne forsørge og skabe fundament for sin familie. Og det er den, der kan gøre det videre forløb svært for jer. Han skal afklares. Vil han gerne kunne blive i stand til at klare det, eller interesserer økonomi ham dybest set ikke? Vil han være okay med, at du overtager 100%? Jeg tror, det sidste kan blive jeres mulighed.

Overordnet set er der to ting, jeg vil sige til dig, som er grundlæggende og vigtigt: 1. Du venter jeres andet barn. Lad være med at overveje skilsmisse. Lad være med at tænke, at den dårlige økonomi kan blive jeres Waterloo. Nu skal I finde en løsning, så det problem kan kanaliseres over på et sted, hvor du ikke skal gå rundt med ondt i maven 24-7 og begynde at sætte spørgsmålstegn ved din kærlighed. 2. I skal have fat i en advokat. Det kan godt stå jer i 3-5.000 kroner nu og her, men på lang sigt kan fravalget af advokat betyde, at I ikke kan låne penge og bliver gældssat begge to. En advokat kan hjælpe jer med at få det juridiske på plads, så din mands skødesløse omgang med penge ikke får indflydelse på dine pengesager. I skal snakke særeje.

Du/I skal også have et møde med banken, hvor I kan finde en god afdragsordning. Det allerbedste vil være, hvis din mands lønkonto bliver tilknyttet et hævekort uden kredit, så han aldrig kan trække over. Desuden bør I regne på, hvad han har råd til at bruge om måneden på benzin/kaffe/blade/sport. Hvis det kun er 500 kroner, så hæver I 500 kroner, som han har i kontanter, så han kan se, hvordan de fysiske penge forsvinder.

Det er en meget ærlig sag at indrømme overfor banken, at man har brug for hjælp. De kan være med til at strukturere hele jeres økonomi ved at gennemgå alt lige fra vand og varme til forsikringer etc. De regner på, hvad I månedligt skal bruge. Det er et godt møde, fordi man så får øjnene op for, hvad man reelt bruger på de nødvendige ting, og dermed får man mere fokus på, hvad der er til overs til det, vi kalder ”nice to have” – altså middage osv. Mødet kan både være med til at give din mand et frisk syn, som får ham til at stramme op, og det kan måske også vise sig, at der alligevel er mulighed for at sætte et lille beløb af hver måned på en opsparingskonto. Det har jeg selv gjort brug af, og selv få penge kan blive til mange over tid.

Det er ikke sikkert, du nogensinde kan få vækket det økonomiske barn i din mand. Han har det højst sandsynligt ikke i sig. Hvis han kan leve med det, så skal du overtage det økonomiske ansvar. Det vil sige, at du betaler regninger, har kortet til jeres fælles konto, holder øje med hans konto. Det giver et lidt skævt mor/søn forhold, hvilket er hammer ærgerligt. Men hvis I begge kan gøre jer umage for at sætte jer udover dette, så vil det være den løsning, der holder jer fra afgrundens rand. Du har så meget andet godt at hente i denne mand. Se om ikke du kan tilgive ham, at han er dårlig til økonomi.

Men først: Få overblik. Du har ikke overblik nu. Hvad er den reelle gæld? Hvor lang tid vil det tage at komme ud af den? Har I noget, I kan sælge, så I her og nu får ryddet noget af gælden af vejen? Hvordan får du styr på det juridiske (spørg evt. Banken om de kan hjælpe med en advokat)? Hvordan får I lavet en lønkonto til ham, så pengene kanaliseres ud til de rette steder? Tag ansvaret og husk at rose, når det vender.

Når du har fået svar på alle disse spørgsmål, så pakker du hele molevitten over i en kasse, hvor det ikke får lov at få indflydelse på din kærlighed til denne dejlige mand, som er far til snart jeres barn nummer 2.

Mange gode hilsener fra Annette